Djøf Forsikring – kend forskellen på løn- og økonomisikring
Få et forsikringstjek hos Djøf Forsikring og få rådgivning, om hvordan du står bedst ved ledighed.
Hvis du som tillidsrepræsentant står med kolleger, der er bekymrede for en kommende sparerunde eller som bare generelt overvejer, om de har de rette forsikringer, er det godt at vide, hvem du kan henvise til - og her håber vi, at du vil foreslå dem at kontakte Djøf Forsikring.
Hos Djøf har vi valgt at skabe vores eget forsikringstilbud. Det har vi, fordi vi ønsker at kunne hjælpe medlemmerne bedst muligt i deres arbejdsliv – også med økonomisk sikring, hvis man mister jobbet.
Der er både mulighed for at tegne lønsikring og økonomisikring
Du og dine kolleger har længe haft mulighed for at tegne en privat lønsikring gennem Topdanmark som medlem af Djøf. En lønsikring er en forsikringsmodel, hvor en del af din løn er sikret i tilfælde af ledighed (uden at ledigheden er selvforskyldt). En lønsikring er en model, hvor du er dækket i op til 12 måneder ved ledighed, og hvor du kan beholde op til 90% af din løn.
En økonomisikring sikrer dig også økonomisk, men er bygget fleksibelt op, så modellen i højere grad kan tilpasses den enkeltes ønsker. Med en økonomisikring gennem Djøf er der mulighed for at forsikre et beløb, der skal dække faste udgifter ved ledighed. Beløbet kan være fra 2.000 kr. til 50.000 kr. om måneden, så man har mulighed for selv at afgøre, hvor meget man kan undvære ved ledighed, så prisen afspejler den enkeltes behov. Den enkelte kan også selv vælge, om ordningen skal dække i 6 eller 12 måneder efter første ledighedsdag.
Økonomisikringen har en række fordele. En af fordelene ved ordningen er, at der er præmiefritagelse for øvrige forsikringer gennem Djøf Forsikring ved ledighed, ligesom der også er en sundhedsforsikring som led i økonomisikringen.
Vi ser en stigning i antallet af tegnede forsikringer, hvad angår begge ordninger. Om den ene eller den anden ordning passer bedst til dine eller dine kollegaers behov, vil altid afhænge af en konkret vurdering af den enkeltes samlede privatøkonomi.
Djøf Forsikring – derfor valgte vi at oprette vores eget forsikringstilbud
Djøf har valgt at oprette et nyt forsikringstilbud til alle sine medlemmer. Dette tilbud er kundeejet, og Djøf formidler forsikringer til sine medlemmer under brandet Djøf Forsikring gennem Købstædernes Forsikring. Det har vi valgt at gøre i Djøf, fordi vi ønsker et forsikringstilbud, hvor et varigt overskud går tilbage til medlemmerne. Det har været afgørende at skabe et tilbud, der er medlemsejet, og som er konkurrencedygtigt i forhold til markedet.
Derfor vælger vi at orientere dig
Når vi vælger at orientere dig som tillidsrepræsentant om Djøf Forsikring, så skyldes det først og fremmest, at vi ønsker at orientere dig om, hvad der rører sig i Djøf. Når vi løbende er i kontakt med medlemmer af Djøf, taler vi af og til med medlemmerne om, hvorvidt de har den rigtige forsikring. De fleste, der taler med Djøf Forsikring og får et tilbud, vælger at skifte forsikringsselskab.
Her kan du læse mere
Har du eller dine kolleger spørgsmål til Djøf Forsikring eller til mulighederne for at tegne en løn- eller økonomisikring, så tøv ikke med at kontakte Djøf forsikring på 51 14 88 19 eller læs mere på Djøf Forsikrings hjemmeside.


