TR-Nyt

Det er tid til at hylde dig og Årets Tillidsrepræsentant

1 min.

14.10.2024

Kopier link

Igen i år sætter vi spotlys på dig og alle Djøfs 1.340 tillidsrepræsentanter med prisen Årets Tillidsrepræsentant. I fortjener at blive hyldet og anerkendt for jeres uundværlige arbejde. 

Du spiller en særlig rolle

Dit arbejde betyder mere, end du aner. Som tillidsrepræsentant har du en helt særlig rolle for dine kolleger og din arbejdsplads.

Måske arbejder du for at skabe udvikling på din arbejdsplads, forbedre trivslen og vilkårene for dine kolleger eller styrke Djøf-medlemmernes stemme i din organisation?

Uanset hvad det vigtigste er i dit TR-arbejde lige nu, er det værdsat. Derfor beder vi hvert år vores medlemmer om at nominere Årets TR og på den måde give et ekstra skulderklap til deres tillidsrepræsentant.

Kender du årets tillidsrepræsentant?

Har du selv en god TR-body - i eller uden for din organisation - som har gjort en særlig indsats i år, kan du også nominere vedkommende frem til den 25. oktober. 

Vinderen bliver kåret til november af et dommerpanel, som består af bestyrelsesmedlemmer fra Djøf Offentlig og Djøf Privat.

Udover den fornemme titel modtager vinderen en personlig gave til en værdi af 1.000 kr., og også 10.000 kr. til et fagligt eller socialt arrangement til Djøf-klubben.

Vi glæder os til at sætte ekstra fokus på dig og alle vores fantastiske tillidsrepræsentanter.

Nominér en kollega som Årets Tillidsrepræsentant

Johanne Nordmann og Klavs Nielsen ved overrækkelsen af Årets Tillidsrepræsentant 2023

Sidste års vinder Klavs Nielsen fra Gældsstyrelsen blev overrasket af Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, med prisen som Årets Tillidsrepræsentant 2023.