Ministerkodex
Siden Dybvad-udvalgets anbefalinger så dagens lys i marts 2023, har Djøf sat ekstra fokus på at styrke embedsværkets arbejdsvilkår på Slotsholmen – blandt andet på tre høringer på Christiansborg og på medlemsmøder. Sideløbende hermed har Djøf haft dialog med Folketingets formand, ministre, MF’ere, departementschefer, TR-netværk og øvrige medlemmer.
For at sikre embedsværkets integritet og faglighed mod unødigt politisk pres, diskuterede Dybvad-udvalget i sin rapport, om der er behov for flere skrevne regler om forholdet mellem ministre og embedsværk. Dybvad-udvalget fandt, at en lovfæstelse – for eksempel ved at ændre ministeransvarlighedsloven – er en meget omfattende øvelse, hvorfor udvalget afstod fra at komme med anbefalinger om øget kodificering af ministrenes ansvar og rolle i forhold til embedsværket.
Djøf er enig med Dybvad-udvalget i, at egentlig lovfæstelse af den danske forvaltningsmodel med flere skrevne regler om forholdet mellem ministre og embedsværk ikke er vejen frem. Derimod er der behov for tydeliggørelse af ansvar og roller. Det kalder på et kodex for ministre, der kan justeres over tid.
Derfor har vi været i dialog med oppositionspartierne i Folketinget om at fremsætte et beslutningsforslag, der skal sætte et nyt ministerkodex til debat i folketingssalen. Det har båret frugt, da en samlet opposition nu står bag et beslutningsforslag, som er fremsat til behandling i denne folketingssamling. Et kodex skal
- tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef og forvaltningschef
- sikre ministerens kendskab til de centrale ministerpligter
- sikre ministerens kendskab til samspillet mellem de centrale ministerpligter og embedsværkets pligter i Kodex VII
- skabe klarere rammer og roller for samspillet mellem ministre og departementschefer
Beslutningsforslaget foreslår også, at der i højere grad gøres brug af delte indstillinger i regeringsudvalg, så der bliver bedre plads til ressortministeriernes faglighed, og at der gives grundige tilbagemeldinger og tages referater fra regeringsmøder. Derudover skal der ske en bedre onboarding af ministre til opgaven som øverste forvaltningschef.
Hvorfor et ministerkodex?
I dag har ministre en række pligter. Opsummeret på baggrund af Jens Peter Christensens bog ”Ministre og embedsmænd – Pligter og ansvar” (2022) omfatter de en bred vifte af pligter:
- En sandhedspligt.
- En pligt til at overholde lovgivningen En pligt til at overholde almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og god forvaltningsskik.
- En pligt til at overholde de bevillingsmæssige regler.
- En pligt til at udspørge sine embedsmænd, så ministeren ikke holder sig i bevidst uvidenhed om væsentlige forhold.
- En pligt til at respektere arbejdsdelingen mellem minister og embedsmænd, herunder pligten til at respektere, at embedsmænds sagkundskab sætter grænser for ministerens instruktionsbeføjelse.
- En initiativpligt for ministeren som forvaltningschef samt en særlig tilsynspligt for statsministeren i forhold til ressortministrene.
Ligesom det er tilfældet med pligterne for embedsværket i Kodex VII, gælder ovenstående ministerpligter allerede, men det er Djøfs holdning, at de seneste års møgsager aktualiserer behovet for et særskilt ministerkodex, der skal skærpe ministrenes opmærksomhed på pligterne og samspillet med embedsværket.
Med et nyt ministerkodex ønsker Djøf at give departementscheferne bedre ledelsesmæssige rammer til at balancere ministre og folkevalgtes politiske ambitioner, Kodex VII og de øvrige forvaltningsmæssige regler, topcheferne skal forholde sig til.
Sara Vergo har allerede rakt ud til en række departementschefer og inviteret dem på dialogkaffe om, hvordan vi kan fortsætte samarbejde om at styrke arbejdsvilkår og sænke tempoet på Slotsholmen – med afsæt i beslutningsforslaget og ikke mindst departementschefernes nye leveregler.
Du kan læse om Dybvad-udvalget her