Dybvad-udvalget
Hvad er det, der får samspillet mellem politikere, embedsværk og medier til at knage i fugerne?
Det har Djøfs uafhængige ekspertudvalg med tidligere departementschef Karsten Dybvad i spidsen brugt et år på at granske. Her på siden kan du læse mere om Dybvad-udvalget og se deres anbefalinger til, hvordan samarbejdet på Slotsholmen kan styrkes.
Anbefalinger til et styrket samarbejde
Skyldes de senere års kulegravninger og kommissioner, at embedsværket har mistet sit faglige kompas, at Slotsholmen har lukket sig om sig selv eller at ministre og medier har fortabt sig i enkeltsager og clickbaits, så befolkningen står tilbage med politik på steroider?
Dybvad-udvalget har identificeret otte problemstillinger og otte anbefalinger, der skal bidrage til at styrke samspillet mellem politikere, embedsværk og medier.
Styrket legalitetssikring i centraladministrationen
Hvordan kan det i højere grad sikres, at beslutninger i regeringen og ministerierne er lovlige, inden de meldes ud, herunder i sager præget af tidspres?
Anbefaling:
- At der etableres en fast og formaliseret ordning i ministerierne, hvor der i alle sager, der involverer ministre, og hvor der er rimelig grund til nærmere juridiske vurderinger, foretages en skriftlig vurdering af, om en beslutning er lovlig, inden den meldes ud.
Mere effektivitet og transparens i regeringskoordinationen
Hvilke konsekvenser har en centralt koordineret beslutningsproces i regeringen, og hvordan kan de ulemper, som en sådan beslutningsproces har, adresseres?
Anbefalinger:
- At der i højere grad gøres brug af delte indstillinger i sager, der forelægges for regeringsudvalg, hvor der er substantielle uenigheder mellem de involverede ministerier, som meningsfuldt kan forelægges for regeringsudvalget med henblik på politisk stillingtagen.
- At der i forlængelse af møder i regeringsudvalg afsættes tid til en tilbundsgående og eventuelt tværgående tilbagemelding fra mødet.
- At der indføres en praksis med at tage referater fra møder i regeringsudvalg. Sådanne referater bør som minimum angive konklusionen på mødet, ligesom det bør afspejles, hvis der har været væsentlige diskussionspunkter, som har ført frem til den beslutning, som blev truffet på mødet.
Bedre rammer for gennemarbejdede politiske udspil
Hvordan kan beslutningsprocesser og politikskabelse tilrettelægges, således at der er tid til grundig udformning og behandling af politiske udspil, herunder reformer og lovgivning?
Anbefalinger:
- At der sker en bedre tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet og forberedelsen af væsentlige politiske udspil.
- At hastelovgivning i videst muligt omfang undgås, og at høringsfrister respekteres.
- At der i videre omfang gøres brug af sagkyndige udvalg, navnlig på områder, der kræver større og kompliceret regulering af samfundsforholdene.
- At andre tværgående udvalg i videre omfang benyttes til at forberede og kvalitetssikre politiske udspil mv.
Genoprettelse af tilliden mellem medier og embedsværk
Hvordan kan en udfordret tillidsrelation mellem medierne og embedsværket genoprettes?
Anbefalinger:
- At repræsentanter fra embedsværket og medierne indleder en formaliseret dialog på højt niveau om, hvordan parternes samarbejde kan forbedres.
- At der sikres bedre adgang for medierne til fagmedarbejdere i ministerierne.
- At der sikres bedre samarbejde om behandling af sager om aktindsigt.
- At der sikres bedre muligheder for ministerierne til at udarbejde fyldestgørende svar til medierne.
Klare rammer for brugen af sociale medier
Hvordan kan rammerne for ministres brug af sociale medier og embedsværkets bistand hertil blive mere klare?
Anbefalinger:
- At der skabes klare rammer for ministres brug af sociale medier, herunder at der skal kunne skelnes klart mellem profiler, der føres af et ministerium, og profiler, der føres af ministeren privat.
- At ministres private profiler ikke anvendes som den primære kommunikationskanal for lancering af officielle nyheder mv. på ministerens ressortområde.
- At der ved embedsværkets bistand til opslag på ministres private profiler er særlig opmærksomhed på princippet om partipolitisk neutralitet.
- At ministre som det helt klare udgangspunkt undlader at blokere for adgang til private profiler, der i ikke ubetydeligt omfang anvendes til opslag vedrørende funktionen som minister.
Samarbejdet mellem Folketing og regering
Hvordan kan et mere hensigtsmæssigt samarbejde mellem Folketinget og regeringen tilrettelægges?
Anbefaling:
- At Folketingets anvendelse af parlamentariske kontrolredskaber sker med større opmærksomhed på det ressourceforbrug, som det genererer i ministerierne, således at Folketingets kontrol med regeringen reelt bliver mere effektiv.
Styrkede rammer for embedsværkets integritet og faglige rådgivning
Hvordan kan der sikres bedre rammer for, at embedsværket kan værne egen faglighed og integritet?
Anbefalinger:
- At hensynet til, at statslige chefers ansættelsesvilkår understøtter deres faglighed og integritet og herunder deres evne til at stå fast i rådgivningen, får fornyet opmærksomhed.
- At der gennemføres en nærmere analyse af ansættelsesformerne for statslige chefer med henblik på at vurdere, om de er hensigtsmæssige og tidssvarende i forhold til bedre at kunne understøtte chefernes faglighed og integritet.
- At der løbende er fokus på, hvordan rammerne for og udviklingen af den indholdsmæssige (faglige) del af ministerrådgivningen prioriteres og styrkes i lyset af den øgede efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning.
Mere åbenhed i forvaltningen (ændring af offentlighedsloven)
Hvordan kan der sikres en mere afbalanceret offentlighedslov og en bedre behandling af sager om aktindsigt?
Anbefalinger:
- At der iværksættes en proces med henblik på ændring af offentlighedsloven, således at bl.a. anvendelsesområdet for ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen begrænses.
- At it-systemerne i centraladministrationen indrettes på en sådan måde, at de sikrer effektiv journalisering og i relevant omfang opbevaring af SMS-beskeder.
- At ministerierne sikrer, at aktindsigtssager behandles rettidigt, herunder om nødvendigt afsætter flere ressourcer.
Rigsret, mink, Tibet og FE. Listen over sager, der har ramt avisernes forsider, er lang. Men hvad er det, der ser ud til at få samspillet mellem politikere, embedsværk og medier til at knage i fugerne?
Dybvad-udvalget går i dybden med denne og andre problemstillinger i deres samlede rapport på 117 sider, der derudover også består af 9 bilag med 365 siders analyser.
Analyser
Udvalget har rekvireret omfattende kvalitative og kvantitative undersøgelser hos Rambøll Management Consulting for at belyse centrale aktørers oplevelse af samspillet mellem folketingspolitikere, ministre, embedsværk og medier, herunder mødet mellem embedsværkets pligter som formuleret i Kodex VII og praksis.
For at sætte de oplevede udviklingstræk og forhold, der fremgår af Rambølls undersøgelser, i et strukturelt perspektiv, har udvalget rekvireret undersøgelser med afsæt i anerkendt dansk forvaltningsforskning og nøgletal om udviklingen i centraladministrationen fra Finansministeriet og KL.
Endelig har Djøf bidraget med et notat om udviklingen i ansættelsesform og -tryghed i centraladministrationen.
Interviews med tidligere og nuværende ministre, politiske rådgivere m.fl.
Den kvalitative undersøgelse består af en interviewundersøgelse med en række ministre, embedsfolk med og uden ledelsesansvar, herunder særlige rådgivere, og politiske og undersøgende journalister, som er foretaget i perioden juni til oktober 2022. Rambøll har gennemført interview og fokusgrupper med i alt 77 personer, der på det tidspunkt, interviewene blev foretaget, fordelte sig som opstillet herunder:
Kategori | Antal gennemførte interviews |
Ministre | 8 (2 nuværende og 6 forhenværende) |
Departementschefer | 29 (20 nuværende og 9 forhenværende) |
Afdelingschefer og styrelsesdirektører | 8 (6 nuværende og 2 forhenværende) |
Særlige rådgivere | 5 (1 nuværende og 4 forhenværende) |
Embedsmænd i centraladministrationen uden ledelsesansvar | 16 (gennemført som to fokusgrupper) |
Politiske og undersøgende journalister | 11 |
Spørgeskemaundersøgelse blandt embedsværket
Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt embedsværket er gennemført i samarbejde med Djøf i september og oktober 2022. Spørgeskemaet blev sendt ud til medlemmer af Djøf, der er ansat i departementer, styrelser og andre statslige institutioner. Der blev af hensyn til undersøgelsens genstandsfelt foretaget en mindre populationsafgræsning, idet spørgeskemaet ikke blev distribueret til ansatte i selvstændige eller selvejende institutioner/virksomheder samt uafhængige institutioner, organer, råd eller nævn.
Spørgeskemaet blev distribueret til i alt 14.463 respondenter, hvoraf 3.509 besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 24,3). Heraf har 3.157 besvaret hele spørgeskemaet, mens de resterende har besvaret dele af spørgeskemaet. Der er samtidig foretaget en vægtning af datagrundlaget, der sikrer den bedst mulige repræsentativitet i undersøgelsen.
Spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen
Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen er i samarbejde med Norstat gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der er 18 år eller ældre, i perioden fra den 15. juni til og med den 27. juni 2022. Det endelige datagrundlag for befolkningsundersøgelsen består af 1.504 respondenter, der i meget høj grad afspejler befolkningen på centrale karakteristika som køn, alder, geografi og uddannelse.
Spørgeskemaundersøgelse blandt journalister
Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt politiske journalister er gennemført i perioden juni til september 2022. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt journalister, der er medlemmer af Folketingets Presseloge.
Spørgeskemaet blev distribueret til i alt 121 respondenter, hvoraf 56 besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 46). Heraf har 48 besvaret hele spørgeskemaet, mens de resterende har besvaret dele af spørgeskemaet.
Undersøgelser med afsæt i anerkendt dansk forvaltningsforskning
Udvalget har rekvireret et notat af professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen (begge Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet) om centraladministrationen efter årtusindskiftet.
Notater og nøgletal om centraladministrationen
Som yderligere grundlag har udvalget rekvireret et notat fra Finansministeriet og KL, som indeholder en række bearbejdede nøgletal vedrørende ansatte i departementer og styrelser, herunder om personaleomsætning, sygefravær, årsværk, anciennitet og uddannelsesbaggrund.
Hent notat om udvikling i personaletal
Endelig har udvalget rekvireret et notat fra Djøf om udviklingen i ansættelsesform og -tryghed for chefer i centraladministrationen.
Høring på Christiansborg 3. marts 2023
Djøf præsenterede Dybvad-udvalgets rapport på en høring på Christiansborg den 3. marts 2023 kl. 9.00-13.00. Her var 180 deltagere – ministre, embedsværk, mediefolk og eksperter – sammen med Djøf om at stille skarpt på, hvad der er los i magtens maskinrum og hvordan samspillet mellem politik, forvaltning og medier kan styrkes, så vi også i fremtiden har et levende folkestyre og et embedsværk i verdensklasse, som befolkningen kan bakke op om.
Kommissorium
Djøf er bekymret for, at tilliden til embedsværket, det politiske system og vores folkestyre er under pres. Der er en oplevelse af, at grænsen mellem politik og faglighed mudres, at medietrykket bidrager til forcerede beslutningsprocesser og politik på steroider, at magten centraliseres unødigt og at embedsværkets troværdighed, faglighed og integritet kommer i klemme i flere sager.
Derfor har Djøf nedsat et uafhængigt ekspertudvalg, som skal:
- undersøge væsentlige elementer i samspillet mellem Folketing, regering, embedsværk og medier
- vurdere konsekvenserne af samspillet, herunder i relation til efterspørgslen på politisk-taktisk rådgivning og i den forbindelse politiske sekretariater og særlige rådgivere mv. samt arbejdsforholdene for embedsværket
- formulere anbefalinger til, hvordan samspillet mellem politikere, embedsværk og medier kan sikre bedst mulige beslutninger i regering og centraladministration.
Med afsæt i eksisterende og nye undersøgelser præsenterer udvalget sit arbejde i marts 2023.
Hent kommissorium for Dybvad-udvalget
Udvalget har i modsætning til Bo Smith-udvalget ikke inddraget kommuner og regioner i sit arbejde. Udvalgets rapport omhandler alene samspillet mellem folketingspolitikere, ministre, embedsværket i centraladministrationen og medierne.
Udvalgt omtale i pressen
8. marts 2023 (Politiken - kun for abonnenter):
Departementschef kritiserer Dybvad-rapportens grundlag: »Vi er ikke helt på niveau med ’Hvornår er De holdt op med at slå Deres kone?’, men det er lige før«
7. marts 2023 (Information - kun for abonnenter):
Forsker: DJØF-udvalg har for lidt fokus på det politiske pres på den menige embedsmand
7. marts 2023 (Berlingske - for abonnenter):
Hvor er det dejligt at være embedsmand
4. marts 2023 (Information - kun for abonnenter)
Tillidskrise: Embedsfolk oplever ’sensationssøgende’ medier skrive forkerte historier |
4. marts 2023 (Jyllands-Posten - kun for abonnenter)
Magt og manglende ansvar
4. marts 2023 (Politiken - kun for abonnenter):
Topchef i staten: »Der er journalister, der simpelthen går efter at skrive en skæv historie«
4. marts 2023 (Information):
Medlem af Dybvad-udvalget: Det går godt i embedsværket, men det må ikke blive en sovepude
3. marts 2023 (berlingske.dk):
Ny rapport blotlægger dyb kløft mellem embedsmænd og presse
3. marts 2023 (Berlingske - kun for abonnenter):
Længe ventet rapport advarer mod mørklæggelse af magtudøvelsen – og lægger op til ændring i kontroversiel paragraf
3. marts 2023 (Kristeligt Dagblad - kun for abonnenter):
Demokratiets problemer løses ikke ved at kalde dem udfordringer
3. marts 2023 (Berlingske - kun for abonnenter):
Hun har et supermiddel mod »politik på speed«, men der er ingen krise, mener statsministeren
3. marts 2023 (Politiken - kun for abonnenter)
Tempoet er kun gået »op, op, op« - alligevel afviser Mette Frederiksen krisesnak
3. marts 2023 (Politiken - kun for abonnenter):
Embedsfolk under pres: Vi siger ikke altid fra, vi overholder ikke altid loven, og vi taler ikke altid sandt
3. marts 2023 (Politiken - kun for abonnenter):
Ekspert om imødeset rapport: Embedsværket er ikke i krise – langtfra faktisk
3. marts 2023 (Jyllands-Posten):
Mette Frederiksen: Ikke svært at være politisk neutral under min ledelse
3. marts 2023 (Altinget):
Lisbeth Knudsen dumper Dybvad-rapport: Kommer ikke til at nedkøle det overophedede politiske maskinrum
3. marts 2023 (Journalisten):
Ny stor rapport foreslår ændringer i offentlighedslov og dialog mellem journalister og embedsfolk
2. marts 2023 (Weekendavisen - kun for abonnenter):
Lovligt og åbent
2. marts 2023 (Berlingske - kun for abonnenter):
Tidligere departementschefer: Rygterne om den danske embedsmandsmodels død er stærkt overdrevne
1. marts 2023 (berlingske.dk):
Hver sjette embedsmand oplever partipolitik i embedsværket
1. marts 2023 (Berlingske - kun for abonnenter):
Dybvad-udvalget har røntgenfotograferet tilstanden i det danske embedsværk: Fagligheden er under pres
28. februar 2023 (Politiken - kun for abonnenter):
Amerikansk professor har kaldt Danmark det perfekte samfund. Nu fortæller 3.509 embedsmænd om et konstant pres
27. februar 2023 (berlingske.dk):
Djøf-udvalg vil have ny praksis i centraladministrationen
27. februar 2023 (Politiken - kun for abonnenter)
Udvalg: Møgsager kræver forandring på Slotsholmen
31. januar 2023 (Djøfbladet)
Forskere: Konstant brandslukning slår departementer ud af kurs
26. januar 2023 (altinget.dk)
Djøf: Der mangler en klar rollefordeling mellem ministre og embedsmænd
18. januar 2023 (altinget.dk)
Professor: Tilliden til embedsfolk er lavere end til alle andre offentligt ansatte
13. januar 2023 (altinget.dk)
Tidligere departementschef: Dybvad-udvalget kan ikke løse problemerne i embedsværket
9. januar 2023 (altinget.dk)
Embedsmand: Det er sjældent, at brud på pligter og regler får konsekvenser. Det skal vi lave om på
9. januar 2023 (Politiken - kun for abonnenter)
Formand for Djøf Offentlig: Pas på vores neutrale embedsværk
6.januar 2023 (altinget.dk)
Bagerst i regeringsgrundlaget gemmer sig noget, som har fået al for lidt opmærksomhed
6. december 2022 (Altinget)
Lektor: Nogle embedsmænd vil hellere adlyde deres chef end at følge loven
2. december 2022 (Altinget)
Dybvad-udvalg udskudt på grund af regeringsforhandlinger
28. november 2022 (Altinget)
Ny temadebat: Smuldrer tilliden til embedsværket?
13. november 2022 (Berlingske - kun for abonnenter)
Djøf og Dansk Journalistforbund: Der er to paragraffer i offentlighedsloven, som spænder ben for større åbenhed
1. februar 2022 (Altinget):
Grønnegård: Dybvad-udvalg kan med fordel se på rekruttering, arbejdsgange og eksterne faglige inputs
26. januar 2022 (Djøfbladet):
Politisk pres mod embedsmænd skal undersøges
22. januar 2022 (Altinget):
Nyt Djøf-udvalg på plads: Skal afdække forhold mellem politikere og embedsmænd
22. januar 2022 (Berlingske - kun for abonnenter):
Han har været Danmarks mest magtfulde embedsmand - nu går han ind i svær debat: »Noget er gået galt«
14. januar 2022 (Altinget.dk):
Djøf-formand er bekymret for øget politisk pres, men tryg ved tonen på Slotsholmen
28. december 2021 (Politiken - kun for abonnenter):
Djøf om politik i dag: Mindre viden, mindre inddragelse og mindre grundighed
28. december 2021 (Politiken - kun for abonnenter):
Han havde besluttet sig for at vente, men nu bryder Djøf-formanden sin selvpålagte tavshedspligt
27. december 2021 (Politiken - kun for abonnenter):
Efter minksag og rigsret: Djøf advarer om mudret forhold mellem ministre og embedsmænd
Følgegruppen
En følgegruppe bestående af 11 Djøf-medlemmer fra departementer og styrelser har bidraget med viden og erfaringer til Dybvad-udvalgets arbejde:
Fornavn |
Efternavn |
Titel |
Ansættelsessted |
Malene | Vestergaard | Afdelingschef | Social- og Boligministeriet |
Elisabeth | Hvas | Vicedirektør | Roskilde Universitet, tidl. Finansministeriets departement |
Helle | Krogsgaard | CEO | Tidl. Statens Serum Institut |
Sine | Frederiksen | Direktør | Arbejdstilsynet |
Mette | Kryger Gram | Kontorchef | Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
Christian | Ougaard | Forvaltningsretskonsulent | Ankestyrelsen |
Lukas | Schomacker | Fuldmægtig | Justitsministeriet |
Hans | Prytz Henriksen | Chefkonsulent | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Trine | Hasselström | Jurist | Fødevarestyrelsen |
Anne | Inger Hedegaard | Chefkonsulent | Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering |
Peter | Lykke Berggreen | Chefkonsulent | Børne- og Undervisningsministeriet |
Halvdelen af følgegruppen arbejder til dagligt som tillidsrepræsentanter for os med fagpolitisk arbejde til gavn for djøfernes løn- og arbejdsvilkår i ministerier og styrelser, mens den anden halvdel har ledelsesansvar. Dermed har de givet værdifulde perspektiver på forskellige aspekter af embedsværkets samspil med politikere og medier.
Arbejdsproces
Udvalget har i alt afholdt 14 møder i perioden fra den 24. februar 2022 til den 25. januar 2023.
Udvalgets sekretariat har siden 1. oktober 2022 været varetaget af chefkonsulent Christian Fuglsang og fuldmægtig Søren Rams Rasmussen, som har været udlånt fra Justitsministeriet. Fra Djøf har politisk chefrådgiver Jannik Schack bidraget med praktisk bistand m.v. til udvalget.
Udvalget har gennemført både kvalitative og kvantitative undersøgelser om samspillet mellem politikere, embedsværk og medier. Hertil kommer, at udvalget har mødtes med eksperter, embedsværk, mediefolk og forskere for at kvalificere udvalgets analyser og anbefalinger.
Djøf har nedsat en følgegruppe med medlemmer og tillidsrepræsentanter, som har bidraget med viden og erfaringer fra brede dele af centraladministrationen. Følgegruppen har holdt 5 møder, mens udvalget har arbejdet, og udvalgsformanden har været fast deltager.
Formanden har holdt oplæg om udvalgets arbejde for forskellige interessenter og har eksempelvis deltaget i Djøfs debat om samspillet mellem politikere, embedsværk og medier på Folkemødet 2022.
Derudover har udvalgsmedlemmer deltaget i Djøfs 3 medlemsarrangementer i København og Aalborg i efteråret 2022 for at indhente viden og erfaringer til udvalgsarbejdet.
Djøfs Tillidsboostere
I Djøf arbejder vi for et levende og åbent demokrati. Åbne, transparente og legitime politiske processer er afgørende for befolkningens tillid til folkestyret.
Tillid er en superlim i vores samfundsmodel, for tillid får samfund til at hænge sammen. Det så vi under corona med nedlukninger og restriktioner på individets frihed. Den høje grad af tillid mellem danskerne og til myndighederne var en grundene til, at Danmark klarede sig relativt godt igennem pandemien.
Desværre er danskernes tillid til folkestyret og de bærende samfundsinstitutioner under pres. Det er vi nødt til at tage alvorligt, hvis det ikke skal udvikle sig et demokratisk problem.
Derfor har vi formuleret tre tillidsboostere, der kan bidrage til at bevare og styrke tilliden og samarbejdet mellem politikere, embedsværk og medier. Centraladministrationen er arbejdsplads for 15.000 af vores medlemmer, der som embedsfolk dagligt bidrager til og har et medansvar for at sikre høj tillid i befolkningen til det politisk-administrative system.
Formålet med Djøfs tillidsboostere er at styrke tilliden til folkestyret gennem:
- Øget åbenhed og transparens i centraladministrationen via lempelse af offentlighedsloven og bedre adgang til teknisk-faglig viden.
- Mere tid til politikudvikling via mindre hastelovgivning, længere høringsfrister og en styrkelse af Folketingets stående udvalg.
- Tydeliggørelse af ministrenes ansvar og pligter som øverste forvaltningschef via et nyt ministerkodex og en ny ministeruddannelse med fokus på centrale love, regler, normer og procedurer for samarbejde mellem udøvende og lovgivende magt samt samspillet med embedsværk, offentlighed og medier.
Tillidsbooster #1
Åbenhed og transparens er godt for tilliden. Offentlighedsloven har været omdiskuteret siden den seneste udgave trådte i kraft i 2014. Politikere og embedsværk har et legitimt behov for et fortroligt rum, når der udvikles politik, men der er god grund til at diskutere, om det fortrolige rum i dag har den rette størrelse.
Djøf anbefaler,
- at § 24 og § 27 i offentlighedsloven revideres, så adgangen til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser, herunder faglige vurderinger, udvides – i respekt for, at der fortsat er en vis beskyttelse af den interne politiske beslutningsproces
- at der arbejdes mere systematisk med pressebriefinger i ministerierne, hvor journalister kan få indblik i tekniske og faglige forhold i igangværende politiske forløb med videre
- at der etableres et nyt Mediernes Kontaktudvalg, hvor departementchefer, chefredaktører og disses organisationer mødes for at styrke samarbejdet
- at der sikres de fornødne rammer og ressourcer, så ændringer i offentlighedsloven giver embedsværket reel mulighed for at sikre åbenhed
Tillidsbooster #2
Det høje tempo bør tages ud af dansk politik, så der kan udvikles bedre politik, der virker i virkeligheden, og så der begås færre fejl. Ministre, MF’ere, embedsværk og medier bør indgå en musketered om at sætte tempoet i dansk politik ned – uden at gå på kompromis med politiske ambitioner, forvaltningsdyder, magtkritik og pressefrihed.
Djøf anbefaler, at
- regeringen stikker en kæp i hjulet på lovmøllen og stopper unødig hastelovgivning
- ministrene går forrest i opgøret med ”alting haster”-kulturen og sætter en stopper for unødige hastesager til embedsværket
- Folketinget bruger sin tid på effektiv parlamentarisk kontrol med regeringen ved blandt andet at opprioritere politikudvikling og lovarbejde i Folketingets stående udvalg
- embedsværket – især topcheferne – forholder sig kritisk til forcerede processer, der fortrænger fagligheden, og står fast på, at der skal være bedre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer
- medierne opprioriterer substans frem for proceshistorier, nedtoner det personfikserede og sensationshungrende og giver længere svarfrister til ministre og embedsværk, så der kan leveres fyldestgørende svar
- Folketinget lader lokale, kommunale og regionale aktører løse flere af problemerne selv fremfor at vedtage nye, centrale regler for at fremstå politisk handlekraftig
- Folketingets stående udvalg styrker den systematiske opfølgning på reformer for at øge den politiske indsigt i implementeringen af de politiske aftaler og for at bidrage til et politisk ejerskab over konsekvenserne af vedtaget lovgivning.
Tillidsbooster #3
Dybvad-udvalgets undersøgelser viser, at ministrenes stigende efterspørgsel efter politisk-taktisk rådgivning fra embedsværket og flere centraliserede og tværgående beslutningsprocesser kalder på en klarere beskrivelse af grænsen mellem ministres og departementschefers respektive roller og opgaver.
Djøf anbefaler,
- at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, der udarbejder forslag til et kodex for ministre, som skal
- tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef og øverste forvaltningschef
- skabe klare retningslinjer foransvar og pligter i tværministerielle beslutningsprocesser
- sikre ministerens kendskab til de centrale ministerpligter og samspillet mellem disse og embedsværkets pligter i Kodex VII
- udvikle klarere rammer og roller for samspillet mellem ministre og departementschefer
- at regeringen tilbyder nye ministre en systematisk ministeruddannelse, der fx kan omfatte en mentorordning, hvor forhenværende ministre stiller sig til rådighed for sparring med nye ministre
Kontakt
Spørgsmål om Dybvad-udvalget rettes til politisk chefrådgiver i Djøf, Jannik Schack, på mail jsk@djoef.dk eller mobil 22 85 47 17.