Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI

Hele 92% af de studerende har brugt AI på studiet, og blandt studerende med studiejob har 80% også anvendt teknologien på arbejdspladsen. Men samtidig oplever 68%, at de i mindre grad eller slet ikke har fået tilstrækkelig undervisning i, hvordan AI kan bruges i deres uddannelse. Kun 37% føler sig rustet til at anvende AI i deres kommende arbejdsliv. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.400 studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.

Fra snyd til læring

Ifølge Laurits Rasmussen, forperson for de 22.000 medlemmer af Djøf Studerende, viser undersøgelsen, at det på tide at øge det faglige fokus på AI.

- AI-debatten på universiteterne har i høj grad handlet om snyd, eksamener og regler. Det er en vigtig debat, men den må ikke stå alene, når det kommer til AI. For når næsten alle studerende allerede bruger AI i en forventning om, at arbejdsmarkedet kræver det, er universiteternes opgave også at lære os at bruge teknologien fagligt, kritisk og ansvarligt, siger Laurits Rasmussen.

Han peger på, at de fleste universiteter i dag har retningslinjer for brugen af AI, men at regler ikke i sig selv gør de studerende bedre rustet.

- Regler er nødvendige, men regler er ikke undervisning. Man lærer heller ikke at bruge en lommeregner ved kun at få at vide, hvornår den er forbudt. Alt for mange studerende oplever, at de selv må finde ud af, hvordan AI bruges på en måde, der styrker deres faglighed. Vi skal sikre, at vi stadig får de vigtige læringstrin med, som danner grundlaget for den faglige forståelse, siger Laurits Rasmussen.

Morgendagens arbejdsmarked

Undersøgelsen viser samtidig, at der er markante forskelle mellem uddannelserne. Jurastuderende bruger AI væsentligt mindre end studerende på fx økonomi og statskundskab og føler sig også dårligere rustet til at anvende teknologien i arbejdslivet. Ifølge Djøf Studerende er løsningen ikke et særskilt AI-fag, men at teknologien bliver en integreret del af den eksisterende undervisning, siger Laurits Rasmussen:

- Universiteterne skal ikke uddanne os i én bestemt chatbot. De skal lære os at stille de rigtige spørgsmål, gennemskue fejl, bruge AI med dømmekraft og vide, hvornår teknologien skaber værdi – og hvornår den ikke gør. Derfor skal AI integreres i fagene og kobles til metode, etik og den faglighed, som kendetegner de enkelte uddannelser.

- Jo bedre AI bliver, desto vigtigere bliver kritisk tænkning, analyse og professionel dømmekraft. Universiteternes opgave er ikke kun at give os adgang til ny teknologi, men at sikre, at vi kan bruge den klogt. Ellers risikerer vi at uddanne kandidater til gårsdagens arbejdsmarked.

Forpersonen for Djøfs studerende anerkender, at universiteterne har forstået alvoren:

- Det er naturligvis en kompleks opgave, og heldigvis er mange universiteter i fuld gang med arbejdet. At finde den rette balance er nok den største og vigtigste uddannelsespolitiske opgave i de kommende år og kræver en tæt dialog mellem universiteterne - både studerende, undervisere og ledelser – regeringen og arbejdsmarkedet. Det gør vi bl.a. i Djøfs Trivselsalliance, hvor universitetsledelserne er repræsenteret.

Læs hele undersøgelsen Djøf Studerendes brug af AI

Laurits Rasmussen, forperson for Djøf Studerende, træffes for yderligere kommentarer på tlf. 93 30 48 03.