Brug AI til at oversætte din uddannelse til et job
Som nyuddannet kan AI hjælpe dig med at sætte ord på det, du kan, forstå din værdi og få øje på jobmuligheder, du måske ikke selv havde overvejet. Få tre prompts, der hjælper dig på vej.

Sæt ord på din værdi
Når du søger job, skal din teoretiske viden fra studiebøgerne og praktiske erfaringer fra projekter, cases, studiejobs og frivilligt arbejde oversættes til noget, der skaber værdi for en virksomhed.
Den oversættelse er ikke altid nem. Især hvis du endnu ikke har hele overblikket over, hvilke jobtyper, brancher og roller dine kompetencer passer ind i.
Vi har lavet tre AI-prompts, der hjælper dig godt på vej.
Få overblik over dine kompetencer fra uddannelsen
Kopiér teksten og sæt den ind i din foretrukne AI-sprogmodel:
[Beskriv i punktform, hvilke kompetencer jeg har opnået gennem min uddannelse som (uddannelse) fra (uddannelsesinstitution) i (årstal).]
Fx:
[Beskriv i punktform, hvilke kompetencer jeg har opnået gennem min uddannelse som cand.merc.(SOL) fra CBS i 2026].Oversæt din uddannelse og erfaring til jobmuligheder
Kopiér teksten og sæt den ind i din foretrukne AI-sprogmodel:
[Gruppér og oprems med underpunkter, hvad mine kernekompetencer er, når jeg også har arbejdet som (stilling) i (afdeling) i (virksomhed) i (tid), som (stilling) i (virksomhed) i (tid) og (tid) som (stilling) i (virksomhed) i (afdeling).]
Fx:
[Gruppér og oprems med underpunkter, hvad mine kernekompetencer er, når jeg også har arbejdet som konsulent i Junior Consult i 2 år, som praktikant i Økonomistyrelsen i 6 måneder samt 2 år som frivillig i Røde Kors kommunikationsafdeling.]Find jobtyper, brancher og karriereveje
Du kan uploade dit cv eller bede AI om at bruge de oplysninger, du har givet i tråden.
Kopiér teksten og sæt den ind i din foretrukne AI-sprogmodel:
[Tag udgangspunkt i min uddannelse og mine erfaringer, som jeg har beskrevet ovenfor.
Foreslå jobtyper, brancher og karriereveje, der passer til mine kompetencer.Del svaret op i tre dele:
1. Jobtyper jeg kan undersøge
Forklar kort, hvorfor de passer til min profil.2. Brancher eller organisationstyper jeg kan kigge mod
Forklar, hvordan mine kompetencer kan bruges der.3. Mulige karriereveje
Giv eksempler på, hvordan mit første job kan føre videre til andre roller på længere sigt.]
Brug AI til sparring – ikke som facitliste
AI kan hjælpe dig med at sætte ord på dine kompetencer, forstå din erfaring bedre og få øje på jobmuligheder, du måske ikke selv havde overvejet.
Men husk også, at AI ikke altid har ret. Den kan overse nuancer, misforstå dine erfaringer eller foreslå noget, der ikke passer til dig. Brug derfor altid din kritiske sans, og tjek, om svarene faktisk giver mening.
Og vigtigst af alt: Gør sproget til dit eget. Brug AI til inspiration og sparring – ikke til at skrive hele dit cv eller din ansøgning ordret. Ellers risikerer du hurtigt at lyde som en chatbot.
Vil du lære mere om, hvordan du bruger AI i din jobsøgning?



