Bliv bedre til de svære snakke
Det kan være svært at sige fra, når en kollega tager æren for dit arbejde. Men en rolig og respektfuld samtale giver dig de bedste chancer for at ændre situationen. Her får du fire råd til at gribe den an.

Tager en kollega æren for dit arbejde?
Hvis du oplever, at en mere erfaren kollega – bevidst eller ubevidst – tager æren for dit arbejde, kan det være fristende enten at ignorere det eller blive vred.
Begge dele kan gøre situationen værre. Hvis du ikke siger noget, vil din irritation sandsynligvis vokse. Hvis du går til angreb, kan det skade relationen til din kollega.
Løsningen er i stedet at tage en rolig og respektfuld snak.
Din kollega ændrer muligvis ikke adfærd med det samme. Måske skal I tale om det flere gange. Men når du er tydelig om dine behov og formulerer dem på en ordentlig måde, tager du et vigtigt skridt mod en bedre relation og et bedre samarbejde – og bedre arbejdsglæde.
Her får du fire gode råd til den svære samtale.



