Det kan være både svært og overvældende at komme tilbage til arbejdspladsen, opgaverne og kollegerne efter en periode med stress.
Få vores råd til, hvordan du stille og roligt starter op på dit arbejde igen, efter en stress-sygemelding.
Det er vigtigt, at du først vender tilbage på arbejde efter stress, når du er klar. Hvis du starter op for tidligt, måske fordi din arbejdsgiver presser på, eller fordi du selv er ivrig for at vende tilbage, kan dine symptomer blusse op igen.
Det er svært at vide, hvornår du er klar til at starte på arbejdet, men det er et godt tegn, hvis du ikke længere har nogen symptomer på stress og mærker en lyst til at arbejde igen.
Hvis du er i tvivl, om du er klar til at starte på arbejde, så tag fat i din læge eller i os.
Det er helt naturligt, hvis du føler, at det er overvældende at skulle tilbage til din arbejdsplads, efter en periode, hvor du har haft trukket stikket.
Der er nogle ting, du kan planlægge på forhånd, så din opstart på arbejdet bliver lidt nemmere og overskuelig.
Forbered din fortælling
Måske er du i tvivl om, hvad du skal sige, hvis dine kolleger spørger til dit stress-forløb. For nogen kan det være overvældende at skulle tale om sin stress med kolleger, ledere og samarbejdspartnere, når man møder ind på arbejde.
Overvej derfor på forhånd, hvor meget du vil fortælle, hvis nogen spørger ind til det. Måske synes du det er rart at fortælle om alt det, der er sket. Måske foretrækker du at fokusere på, hvordan du har det nu og hvad der skal ske i fremtiden.
Under alle omstændigheder er det en god idé at have tænkt over, hvad du vil dele, før du bliver spurgt.
Læg en plan for din arbejdstid
Det er vigtigt, at du starter op stille og roligt. Derfor skal du og din leder lægge en plan for dine arbejdstimer uge for uge. Måske med din læge på sidelinjen. Du og din leder skal også blive enige om, hvilke opgaver du skal løse. Giv eventuelt opgaverne farvekoder – grøn, gul, rød, og sørg for, at du kun har grønne opgaver i starten.
Der er ikke en fast køreplan for optrapning. Hver plan er individuel og skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation og kapacitet.
Herunder kan du se et eksempel på, hvordan en plan kan se ud:
Arbejdstid | Opgaver | Mødes med leder | |
Uge 1-3 | Onsdag nogle timer |
Grønne | Alle onsdage |
Uge 4-6 |
Tirsdag og torsdag |
Grønne | Torsdag i uge 5 |
Uge 7-8 | Mandag, tirsdag, fredag lidt flere timer |
Grønne og gule | Torsdag i uge 8 |
Uge 9-10 | Mandag, tirsdag, fredag 9.00 - 15.00 |
Grønne, gule og røde | Torsdag i uge 10 |
Uge 11-12 | Alle dage 9.00 - 14.00 | Grønne og gule | Torsdag i uge 12 |
Herefter | Alle dage 9.00 - 15.00 Når klar: Fuld tid |
Grønne, gule og røde | Månedligt |
Husk at holde pauser
Du må ikke forvente, at du kan præstere det samme som før, når du vender tilbage til dit arbejde. Det tager tid at lande i det hele, så husk at sætte grænser for, hvor mange opgaver du kan tage ind.
Når du lige har været ramt med stress, er det ekstra vigtigt, at du lægger pauser ind i løbet af arbejdsdagen. Du skal holde pauser, så du får ro og overskud.
Du kan fx holde pauser med vejrtrækningsøvelser eller gå en tur. Find ud af, hvad der kan give dig ro.
Hold møder med din chef
Det er en god idé at mødes med din chef regelmæssigt, når du starter op på arbejdet. Så kan I løbende følge op på den plan, I har lagt for din optrapning og om det går godt. Måske er der opgaver, der skal skrues op eller ned for.
Hvis du bliver usikker på, hvilke forventninger, der er til dig, eller hvis du føler et pres for, at du skal præstere mere end du kan overskue, så tal med din chef om det, så du kan få ro på.
Når du er medlem af Djøf, kan du altid tage fat i os, og få personlig rådgivning om din situation.
Ring til os på tlf. 33 95 97 00 eller log ind og send en besked til os.