I mange ansættelsesforløb indgår test som en del af rekrutteringsprocessen. Få vores gode råd til, hvordan du forbereder dig og tackler de mest anvendte typer af test.
Test er helt normalt på det danske arbejdsmarked. Den eneste forskel er, hvilke test man bruger til at blive klogere på dine personlige og faglige kompetencer.
Her gennemgår vi de mest anvendte typer af test. Du får ikke en facitliste, men vi håber, at du føler dig bedre klædt på til din næste jobsøgningsproces, hvor rekrutteringsforløbet involverer brug af test.
De forskellige test kan komme tidligt i rekrutteringsforløbet eller undervejs i udvælgelsen. De mest anvendte test er:
Du vil ofte møde dine testresultater i forbindelse med selve jobsamtalen. Her får du mulighed for at kommentere og drøfte dine resultater med et ansættelsesudvalg.
Hvis du bliver oplyst om, at test indgår som en del af rekrutteringsprocessen, så skal du forberede dig bedst muligt. Spørg ind til testen og testforløbet. Opsøg viden om den konkrete test, og øv dig på lignende test.
Sæt god tid af til at udfylde testen. Skab ro og rum omkring dig, når du udfylder eller forbereder dig på testen. Læs og forstå instruktion og vejledning, inden du går i gang.
Besvar intuitivt og ærligt. Det er en kortlægning af dig i en professionel rammesætning. Du skal kunne leve op til dine svar. Så der er ingen grund til at lyve eller svare anderledes.
Vær åben og ærlig, når du får din feedback. Vær nysgerrig, reflekterende og undersøgende på det uventede resultat. Din kommende arbejdsgiver er interesseret i din måde at forholde dig til testresultatet på. Vis derfor, hvem du er, og forklar det bagefter, når de spørger til resultaterne. Med andre ord vær dig selv.
Tag det i øvrigt som en oplevelse. En mulighed for at gå på opdagelse hos dig selv for 0 kr. Du kan sikkert bruge det senere i dit arbejdsliv.
Formålet med case-interviews er at give ansættelsesudvalget et indblik i, hvordan du løser en konkret problemstilling. Det kan fx være, hvordan du præsenterer en løsning for en kommende kunde.
Du skal derfor have i baghovedet, at du i løbet af interviewet skal vise:
Måden du viser det på, vil altid afhænge af, hvilken type af case-interview du står overfor.
Den mest typiske form for case-interview. Her er det dig som kandidat, der skal lede interviewet. Intervieweren stiller dig et enkelt åbent spørgsmål og tier stille. Det kan fx være et spørgsmål, som går på, om du kan anbefale, at en virksomhed går ind på et ny marked.
Det er nu op til dig at styre interviewet gennem uddybende spørgsmål, relevante hypoteser og logisk ræsonnement. Analyser dig frem til, hvilke forudsætninger der skal være til stede for, at du kan træffe en beslutning. Guide intervieweren igennem dine tankeprocesser, mens du kommer frem til et svar.
Du skal svare på et åbent spørgsmål via uddybende spørgsmål. Det er intervieweren, der styrer interviewet og bestemmer, hvilke områder der skal gennemgås. Det vil være et interview med mange afbrud og spring.
Det kan være, at du med dit logiske ræsonnement er nået frem til, at delelement X, Y og Z er de vigtigste, og at X har mest betydning for afgørelsen. Her kan intervieweren fx bryde ind og alligevel bede dig om at præsentere element Z til bunds.
Denne type interview stiller derfor større krav til dig om at holde fast i den røde tråd og til din evne til at omstille og tilpasse dig afbrydelser. Eller når interviewet skubbes i andre retninger i interviewet end den, du har forberedt dig på.
Du bliver her interviewet omkring en case, du har løst. Den vil være udgangspunkt for samtalen, og du vil ofte skulle redegøre for valg og fravalg. Du vil typisk have 1 eller 2 timer til at besvare en case, hvor du kan få udleveret alt mellem 1-100 siders information. Herefter starter interviewet om din løsning.
I et gruppe assessment center bliver du placeret i en gruppe, hvor I sammen skal løse en case. Du bliver evalueret på de samme parametre som ved et individuelt interview og på dine evner til at samarbejde.
Der er fokus på dit bidrag til gruppedynamikken og på, om I fremstår som én samlet enhed. Ligesom hvis I var en gruppe konsulenter i samme konsulenthus, der skulle præsentere en case for en kunde.
Du skal forberede og fremlægge en præsentation på baggrund af alt mellem 1-100 siders information. Valg og fravalg samt struktur og dine præsentationsevne vil være deres fokuspunkter, når de skal evaluere dig.
I alle case-interviews vil du blive evalueret på din evne til at:
Øv dig ved at finde cases, som du kan løse. Det kan fx være på konsulenthusenes hjemmesider. Du kan også gribe fat i bogen ‘Case in Point’. Du kan låne den på de fleste universitetsbiblioteker og i karrierecentre.
Besøg hjemmesiderne:
Du kan også overveje at tage et brushup-kursus i PowerPoint, hvis du vil støvet din præsentationsevne af.
Når intervieweren stiller et spørgsmål, så stress ikke over at skulle have et svar parat med det samme. Tag dig tid, og stil gerne uddybende modspørgsmål. Det handler om at vise, at du kan reflektere og komme hele vejen rundt om problemstillingen, inden du giver dit bud på et svar.
Den måde, du præsenterer din caseløsning på, er næsten lige så vigtig som selve løsningen. Nogle vil endda hævde, at den er vigtigere end løsningen.
Vær derfor stærk i din kommunikation, tal med tilpas styrke og gennemslagskraft, hav øjenkontakt og brug din X-faktor. X-faktor er din erfaring, din viden om stoffet og din evne til at bearbejde og præsentere det.
Hold ansættelsesudvalget i hånden gennem hele præsentationen. Tal dem igennem dine mellemregninger og de overvejelser, du har gjort dig for at nå frem til dit svar. Igen er det evnen til at reflektere og ræsonnere, som du virkelig kan score point på.
En færdighedstest tester dine færdigheder til at løse konkrete opgaver. Denne type af test vinder mere og mere indpas på arbejdsmarkedet. Ofte er det en standardtest i mange rekrutteringstestforløb.
En færdighedstest står typisk kun i ganske sjældne tilfælde alene. Nogle steder bruger man testen indledningsvis i rekrutteringsprocessen. Det kan være et værktøj til at screene kandidater, før man tager stilling til, hvem der skal gå videre til en eventuel jobsamtale.
Ofte testes du i følgende færdigheder:
Testene foregår på tid. Der er her rigtige og forkerte svar. Dine svar måles op i forhold til en normgruppe. Det betyder, at dine svarresultater viser, om du ligger over, under eller på niveau med normgruppen.
Testen vil også give et indblik i, hvordan du svarer på spørgsmålene. Det vil sige din præcision, din omhyggelighed samt risikoprofil.
Start med at google information om den test, du skal udfylde. På testudbyderens website, kan du typisk finde info om den pågældende test og se, hvordan en svarrapport ser ud. Du kan også finde eksempler på de opgaver, du bliver bedt om at løse.
Har du glemt de mest basale regneregler fra folkeskolen? Så kan du med fordel benytte appen Matematikken. Genopfrisk matematiske formler eller download regneregler i appen, hvor du har adgang i de første 14 dage til 0 kr.
Derudover findes der masser af apps, som tilbyder test. Har du lyst til at give dig i kast med dem, kan du søge på efter de 3 typer af apps:
Inden du går til jobsamtalen, så brug tid på at tænke over, hvordan det var at svare på testen. Overvej hvilke typer udsagn, der forekom dig lettere eller sværere. Forsøg at koble den indsigt sammen med, hvordan du løser din opgaver på arbejdet. Fx hvordan du kompenserer for evt. dine begrænsninger
Eksempel:
Du ved, at du ikke er særlig talstærk. Derfor falder dig helt naturligt at søge sparring hos en kollega for at sikre dig, at du kommer rigtig i mål med en talopgave.
En personlighedstest skal afdække dine personlige præferencer og din arbejdsstil. En personlighedstest indeholder typisk et multiple-choice-spørgeskema med mellem 100 og 300 udsagn, du skal svare på.
Det kan fx være:
En personlighedstest består ofte af 20-30 forskellige faktorer, som er relevante i arbejdsmæssige sammenhænge. Dine testsvar måles op i forhold til en normgruppe, og testen foregår typisk ikke på tid.
Resultaterne af en personlighedstest kan ikke stå alene. Derfor bliver den ofte brugt som et dialogværktøj. I en gennemgang af dine testresultater vil du fx blive bedt om at komme med konkrete eksempler på, hvordan dine præferencer kommer til udtryk i konkrete arbejdsopgaver.
Eksempel:
Kræver opgaveløsningen i et job, at du trives med at arbejde meget detaljeorienteret, vil arbejdsgiveren forsøge at afdække dine præferencer. Viser din test, at du er meget detaljeorienteret, er det ikke sikkert, man vil bruge så meget tid på at tale om lige præcis det resultat.
Viser dit svar derimod, at du ikke er særlig detaljeorienteret, vil arbejdsgiver formentlig spørge ind til dine præferencer. Måske er du i nogle situationer ikke særlig detaljeorienteret. Andre gange har et fint øje for detaljerne. På den måde får du en god mulighed for at sætte ord på dine egne svarresultater.
Når du forbereder dig på en test, kan du få en indikation af, hvad en test vil vise om dig. Når du er forberedt på det, kan du også forberede dig på svar til gennemgangen af dine resultater til jobsamtalen.
Start med at google testen. Så ved du, hvad det er for en test, du skal deltage i. De fleste testudbydere har eksempler på de udsagn, du vil blive bedt om at svare på.
På nettet kan du finde flere eksempler på, hvordan en personlighedstest kan se ud. Vær opmærksom på, at adgang til en hel test typisk kræver, at du opretter et login.
Du kan finde eksempler på test her:
På Jobtestprep kan du for cirka 350 kr. prøve kræfter med forskellige test. Søgefeltet giver dig mulighed for at finde den test, der er relevant for dig.
Du kan også bruge dine omgivelser. Spørg fx, hvor de ser dine styrker og svagheder i en arbejdsmæssig sammenhæng.
