Har du spørgsmål?
Er du ikke blevet kaldt til jobsamtale, kan du overveje at ringe til arbejdsgiveren for at få feedback. På den måde kan du blive klogere på baggrunden for afslaget på din jobansøgning, og hvad du kan bruge til at skrive en bedre ansøgning næste gang.
Der kan være flere årsager til, du ikke bliver kaldt til samtale. Det skal du ikke tage særlig tungt, selvom det godt kan nive lidt i maven, hvis det måske var drømmestillingen for dig. Bare rolig, der kommer flere gode muligheder.
Brug i stedet dit afslag til at blive klogere på dit arbejde. Du kan fx vælge at ringe til arbejdsgiveren for at få feedback. Har der været mange ansøgere, kan du ikke forvente en grundig tilbagemelding. Men prøv gerne.
Du kan altid starte samtalen med spørgsmålet: hvad lagde I særlig vægt på, da I valgte den kandidat, der blev ansat?
På den måde får du viden om, hvad der var vigtigt for arbejdsgiver til denne type stilling. Viden, du kan bruge fremadrettet i din videre jobsøgning. Det kan fx være, at virksomheden gik efter kompetencer, du ikke har lært. Det kan også være, at du ikke har fået fremhævet dine egne tydeligt nok i din ansøgning.
Andre gange har der bare været kandidater, som var et perfekt match. Det kan du ikke gøre noget ved.
Efter samtalen med arbejdsgiver kan du forsøge at finde svar på, hvorfor du fik et nej. Har det været en frugtbar samtale, kan det være du har fået serveret de fleste svar.
Har det været et begrænset udbytte, eller har du ikke fået feedback, så overvej om:
Brug spørgsmålene til at blive klogere på, hvad du kan gøre bedre næste gang. Men slå dig ikke selv i hovedet med din nye viden.
Jobsøgning er en læreproces. Det gør dig bedre fra gang til gang. Nogle gange er der bare ting, du ikke har indflydelse på. Der kan fx være ansøgere, som er mere erfarne end dig.
Når du har gjort status på dine overvejelser, kan du begynde at kigge fremad. Spørg dig selv, om der er noget, du selv kan gøre fremadrettet for at styrke dine muligheder for at få et lignende job.
Overvej om du bør:
Tag de svar med, som du kan bruge til noget. Og læg alt det på hylden, som ikke giver din jobsøgning værdi, eller bare gør dig i dårligt humør.
Der er mange spændende og relevante jobs derude. De venter bare på din ansøgning.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at booke en tid til feedback på ansøgning og cv. Vores eksperter i jobsøgning sidder klar alle hverdage. Her får du feedback og rådgivning i, hvordan du skærper og målretter din ansøgning, så den skaffer dig en jobsamtale.
Få gode tips til, hvordan du tackler spørgsmålet, hvis du har huller i dit cv eller er ledig.
Læs vores guide til det gode cv og få inspiration fra eksempler på andre medlemmers cv’er, som har skaffet dem en jobsamtale.
Få vores guide til, hvordan du skriver en god ansøgning, som skaffer dig en samtale.
Har du spørgsmål?