Få hjælp og midler til at skabe dit event
Er du medlem af Djøf, og har du en god idé til et fagligt eller socialt arrangement eller en netværksgruppe, der kan samle medlemmer? Så vil vi gerne høre fra dig. Vi hjælper dig med praktikken og udgifterne til at få idéen i luften.
Du kan søge om praktisk og økonomisk støtte til aktiviteter, arrangementer og netværksgrupper, når du er medlem af Djøf. Er du studiemedlem, skal du søge via en anden pulje.
Vælg herunder om du har et studiemedlemskab eller en anden type medlemskab.
Skab det event, du brænder for
Har du en god idé til et fagligt eller fællesskabende arrangement, vil du skabe et fagligt netværk i dit lokalområde eller sætte fokus på et aktuelt emne, så vil vi gerne høre fra dig. Hvis vi kan se, at din ide har potentiale til at samle medlemmer af Djøf, finder vi i fællesskab ud af, hvad formen på dit arrangement skal være.
Vi hjælper dig med at udvikle dit arrangement, finde den rette lokation og markedsføre det overfor andre Djøf-medlemmer. Vi står også for udgifterne til oplægsholdere, forplejning og lokaler.
Din idé er god, når den fx:
- bringer medlemmer sammen
- spiller sammen med Djøfs fokusområder, fx diversitet og arbejdsglæde
- giver ny faglig viden og mulighed for sparring
- udvikler jeres professionelle eller menneskelige kompetencer.
Det er vigtigt, at du er engageret i arrangementet og vil påtage dig rollen som vært, samt være med til at dele eventet på fx LinkedIn.
Det er et krav, at du ikke selv er oplægsholder til arrangementet, da du også selv skal have et ønske om at få ny viden eller udvide dit netværk.
Fortæl os om din idé
Aktivitetspuljen
Du har en super fed idé til et arrangement, men du mangler ressourcerne og platformen til at afvikle det. Frygt ej.
Med vores aktivitetspulje kan du få økonomisk støtte og en hjælpende hånd med det praktiske, så du kan afholde det arrangement, du drømmer om. Vi har netværkspiloter på alle universiteter, der står klar til at udvikle arrangementet sammen med dig - fra tegnebræt til scenekant.
Afholdelsen af dit arrangement er en glimrende måde at udvide dit netværk og skærpe dine evne som projektleder. Men vigtigst af alt så er det en mulighed for at skabe faglig værdi og social glæde for dig selv og dine medstuderende.
Vil du sætte fokus på diversitets- og inklusionsudfordringer, undersøge politiske problemstillinger eller kigge mod tiden efter universitetet, så søg om midler fra aktivitetspuljen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Sådan får du midler fra aktivitetspuljen
Djøf støtter kun faglige arrangementer. Dit arrangement skal minimum matche et af nedenstående temaer:
- Fællesskab og trivsel: Sæt fokus på det gode studieliv med temaer om trivsel og diversitet eller med en aktivitet, der styrker fællesskabet på studiet.
- Job og karriere: Invitér til virksomhedsbesøg eller afhold workshops om afklaring af kompetencer og jobmuligheder.
- Aktuelle samfundsløsninger: Undersøg samfundets store problemstillinger inden for ligestilling, diversitet, klima, demokrati og retssikkerhed.
- Fra teori til praksis: Udbyg faglighed og dine praktiske kompetencer med workshops, case competitions eller andre arrangementer, hvor din faglighed kommer i spil.
Derudover skal du være opmærksom på, at dit arrangement:
- skal stemme overens med Djøfs værdier og være partipolitisk neutralt
- skal være åbent for medlemmer af Djøf
- bliver prioriteret, hvis det kun er for medlemmer af Djøf
- bruger materiale med Djøfs logo og at Djøf står som co-host på sociale medier.
Du kan få 250 kr. pr. deltager, når arrangementet kun er for medlemmer af Djøf. Ønsker du at holde arrangementet for andre end kun medlemmer, kan du maks. få 150 kr. pr. deltager. Deltagere, der ikke er medlem af Djøf, modtager opkald med tilbud om medlemskab.
Start din ansøgning
Når du sender din ansøgning, skal du oplyse nogle ting om dit arrangement, bl.a.:
- dato, tidspunkt og lokation for arrangementet
- et bud på antal deltagere
- titel på arrangementet og en beskrivelse af indholdet
- information om eventuelle oplægsholdere
- give et realistisk bud på budget.
Netværkspiloter på universiteterne
Vores lokale netværkspiloter er din faste sparringspartner, der kender dit studiested og din studieby. De har stor erfaring med at skabe arrangementer på dit universitet.
Brug dem til at finde de rette lokaler, oplægsholder, udvikle markedsføring eller planlægge indhold, program og forplejning. De står klar til rådgive dig, hvis du får brug for det.
Aalborg Universitet
Naja Hartmann Hammelmos
nhn@djoef.dk
Aarhus Universitet
Jonas Niclas Haase
31 69 22 48 | jnh@djoef.dk
Asger Rygaard-Sørensen
ary@djoef.dk
Copenhagen Business School
Mazen Salameh
31 79 34 74 | mlh@djoef.dk
Københavns Universitet
Mikkel Westh
31 18 53 37 | mwj@djoef.dk
Roskilde Universitet
Pauline Solberg
31 40 82 26 | pso@djoef.dk
Syddansk Universitet
Sally Savannah Mosleh
53 60 36 29 | smo@djoef.dk
Kom med til Djøf Days
Når du har fået midler fra aktivitetspuljen, er du automatisk inviteret med til Djøf Days. Og det vil du ikke gå glip af.
To gange om året samler vi studerende fra hele landet, og sammen får vi nogle dejlige oplevelser med fokus på fællesskab og faglig inspiration.
Har du spørgsmål eller idéer til Djøf Days, er du velkommen til at skrive til Anders-Christian Jensen på acj@djoef.dk.