Sådan tackler du lønspørgsmålet til jobsamtalen
Få 3 gode råd, som gør dig klar til at svare på lønspørgsmålet til jobsamtalen.
Pga. tekniske problemer kan du opleve, at hjemmesiden er ustabil og ikke svarer. Vent evt. et par minutter og forsøg igen. Du kan stadig ringe til os på tlf. 33 95 97 00.
Få 3 gode råd, som gør dig klar til at svare på lønspørgsmålet til jobsamtalen.
Du er til jobsamtale. Det kører for dig. I kommer godt omkring arbejdsopgaverne, og du byder ind med, hvordan du gerne vil lykkes i stillingen. Arbejdsgiver nikker, smiler og lytter interesseret. Du føler, du har ret godt styr på samtalen, og du er klar til at trumfe med det gode argument for, hvorfor de skal ansætte dig.
Men pludselig kommer arbejdsgiver dig i forkøbet og stiller dræberspørgsmålet: Hvad forventer du, du skal have i løn?
Vi har derfor samlet 3 gode råd til, hvordan du tackler det svære lønspørgsmål i jobsamtalen.
Før du går til din jobsamtale, er det en god idé at afstemme med dig selv, hvor din grænse går. Det betyder, at du skal vide, hvad du er værd i forhold til jobbets indhold og muligheder. Vurdér også, hvor villig du er til at gå kompromis med din løn for at få jobbet. Selvom det kan være svært at vide på forhånd, er det en gode idé, at du er afklaret med, hvad der er din top og bund før jobsamtalen.
Det gør du fx ved at tale med dit netværk. Tal med andre fra dit studie, som skal arbejde eller allerede arbejder i samme slags stilling, som du søger. Brug dem til til at benchmarke dit udspil. Du kan også bruge Djøfs lønberegner til at finde dit niveau.
Men husk også, at du altid skal holde dit bundniveau for dig selv. Hvis du fortæller, at din løn skal være mellem 35.000 og 40.000 kroner, vil din kommende chef kun høre 35.000 kroner.
Du skal vide, hvad dine vilkår er, når det kommer til ferie, løn under barsel, bonus og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde. Desuden skal du vide, hvilke goder der er i pakken som fx sundhedsforsikring, fri telefon m.v.
Husk også at medtænke pension i dit lønudspil. I det private erhvervsliv forhandler du ofte pension med i lønnen. Det kaldes en bruttoløn. Den betyder, at pensionen er en del af din samlede løn. I det offentlige forhandler du ofte din løn uden pension. Det kaldes en nettoløn. Her kommer pensionen ved siden af din løn. Det svarer ofte til en procentdel af din nettoløn.
Det er vigtigt, at du kender forskellen, så du får meldt et rigtigt beløb ud i dit udspil.
Vær altid forberedt på lønspørgsmålet. Du ved aldrig, hvornår det kommer. Det betyder også, at du skal være klar til at forhandle. Når du starter en forhandling, er det altid en god idé, at du lægger højt ud. Det giver plads til, at din kommende arbejdsgiver kan forhandle dig lidt ned, og du stadig lander på at acceptabelt niveau.
Husk, at du altid skal redegøre for, hvad du baserer dit udspil på. Så tallet ikke er taget ud af den blå luft. Her er din markedsværdi en rigtig god begrundelse. Din markedsværdi er en kombination af tal fra Djøfs lønberegner og dine erfaringer fra dit studiejob, praktik, valgfag, udlandsophold, frivilligt arbejde og andre ting, du bringer med ind i stillingen.
Med gode argumenter om din markedsværdi skal du ikke være bange for det høje udspil.
Du kan fx sige: ”Jeg forventer, at min løn skal være omkring slut trediverne.” Får ansættelsesudvalget store øjne, og taber de kæben på bordet, kan du altid supplere med en ekstra bemærkning. ”Nu er løn jo ikke alt, og jobbet er spændende for mig, så jeg er naturligvis indstillet på at se på hele rammen sammen med jer. Jeg tænker, at vi taler videre om det i så fald, at I tilbyder mig jobbet.”
