Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
I en travl hverdag, hvor opgaverne hober sig op, og deadlines presser sig på, kan det være fristende at springe pauserne over. Måske føler du ikke, at du kan spilde din tid på en pause, da du har mange opgaver at se til.
Men faktisk er pauser slet ikke spild af tid. Flere undersøgelser peger på, er det netop er pauserne, der gør det muligt at arbejde effektivt. Pauser løfter kreativiteten og kvaliteten af dit arbejde - mens du også passer på dig selv.
Vi hjælper dig godt på vej med Djøfs råd til, hvilke slags pauser du kan tage, og hvordan du på bedste vis indretter dem i din dag.
Pauser kan tages på flere måder og designes alt efter, om du arbejder hjemme eller er på arbejdspladsen.
- Brug den rigtige pause på det rigtige tidspunkt. Kig på sig selv og dine behov. Hvad har du brug for i den konkrete situation? Hav et menukort med forskellige slags pauser klar, som du kan plukke fra, anbefaler Djøfs karrierekonsulent Lone Rank.
Her er en buffet med forskellige slags pauser, du kan tage med på dit menukort:
Er korte pauser på 2-3 minutter, hvor du strækker kroppen, henter en kop kaffe, rydder op på skrivebordet eller ligger vasketøj sammen. Disse små afbræk gør en stor forskel for dit energiniveau. Prioriter dem især mellem møder og opgaver.
En gåtur rundt om bygningen, et par minutter på trapperne eller at skifte arbejdsposition kan hjælpe med at genoprette blodgennemstrømningen til din hjerne, så du kan fokusere bedre.
At tale med en kollega over en kop kaffe, spise frokost sammen eller tage hinanden under armen til en walk-and-talk kan være med til at reducere stress og skabe gode relationer på arbejdspladsen.
Nogle gange har vi brug for tid for os selv. Find et stille sted, tag en stund alene, læs et kapitel i en bog eller andet, som du slapper af med. Undgå at scrolle på din telefon, da sociale mediers stimuli ikke giver ro til hjernen.
Her kan du tage dig nogle minutter, hvor du lægger dig ned, dagdrømmer dig væk eller kigger ud ad vinduet. Du kan også prioritere at lave nogle mindfulnessøvelser, som både reducerer stress og øger fokus.
At tage pauser handler om mere end blot at holde frokost. Udover frokost skal du gerne holde en til to lidt længere pauser på 5-10 minutter samt mikropauser mellem opgaver og møder.
Husk også, at behovet for pauser er individuelt. Du skal derfor selv mærke efter, hvornår det er tid til et afbræk. Når du fx mister koncentrationen eller har svært ved at være kreativ, kan det være et tegn på, at det er tid til en pause.
Måske kender du det med, at tingene flyder sammen, og tidligere opgave hænger ved i dine tanker, selvom du er gået videre til en ny - konceptet kaldes af psykolog Sophie Leroy for ’attention residue’. Ifølge professor Cal Newport er det netop i denne situation, at det er tid til at cleare hovedet med en pause. Så kan du bedre arbejde dybt og fokuseret.
For at sikre, at pauserne bliver en fast del af din dag, er det vigtigt, at du prioriterer dem på lige fod med dine arbejdsopgaver.
Karrierekonsulent Lone Rank anbefaler, at det er noget, som du og dine kollegaer snakker højt om. Her kan I blive klogere på hinandens behov og finde frem til nogle retningslinjer i jeres afdeling. Fx at I vil prioritere pauser mellem møder.
Derudover handler det om at gøre pauser til en god vane. Forfatter James Clear nævner fire gode huskeregler til at skabe holdbare vaner:
De gode vaner starter nu, så tag dig en velfortjent pause, efter du har læst denne artikel.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.