Artikel

Eksperter om regeringens opgør med NPM: Det starter hos politikerne selv

Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix

3 min

1. januar 1

Nyt udspil fra regeringen skulle ”gøre op” med New Public Management, men er i virkeligheden netop dette. To eksperter ser nærmere på det forhadte begreb, som det offentlige ikke kan undvære.

Loading component...

Elsket af mange, hadet af endnu flere. Formentlig nok langt de fleste.

Historien om New Public Management fik i slutningen af januar endnu et kapitel, da regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen først på et plejehjem i Kolding og dernæst på et stormøde i Fredericia fremlagde et udspil til en ny ældrereform.

”Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set,” er statsministeren citeret for at sige i flere medier.

Med udspillet skal både ældre, medarbejdere og ledere i ældreplejen sættes fri til at træffe beslutninger tættere på borgeren og til gavn for kvaliteten, servicen og arbejdsglæden.

Men selve kernen i udspillet – som ifølge statsministeren er et opgør med NPM - er ifølge to eksperter reelt set NPM, når det fungerer allerbedst.

Min analyse af ældrereformen er, at det næsten er ren New Public Management, kun lige bortset fra det, der handler om, at man skal til at registrere lidt mindre.
Kurt Klaudi Klausen, professor ved SDU med fokus på offentlig organisation og ledelse

- Reformen er decentralisering og afbureaukratisering. Den skal give brugerne frit forbrugsvalg. Det er privatisering. Det er så meget New Public Management, at det gør helt ondt samtidig med, at man står og siger, at nu skal vi gøre op med New Public Management. Det er hykleri og populisme af værste skuffe, lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, der er professor på Syddansk Universitet med fokus på offentlig organisation og ledelse.

- Det er egentlig underligt, at en ældrereform, der faktisk implementerer New Public Management, kan blive til et opgør med det. Men det gav nok ikke statsministeren medvind at sige ”nu implementerer jeg New Public Management”, så hun siger det modsatte og alle klapper og er glade. Det er sagt lidt provokerende, men sådan set også fagligt ment, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Ældrereformen

30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ældrereform, som byggede på et opgør med New Public Management.

Fokus i reformen var ”helhedspleje”, hvor den ældre skal bestemme mere selv, og baseres på tre værdier:

”Selvbestemmelse for den ældre”, ”tillid til medarbejdere og ledelse” samt ”tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet”. Det skal blandt andet ske ved at give mulighed for en ”ny type lokalplejehjem med større frihed, lokal forankring og plads til ledelse”, og reformen skal medføre ”en frisættelse af den enkelte ældre, [… ] af medarbejderen og […] af det lokale ansvar”. Regeringen vil samtidigt afsætte 1 milliard kroner til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen.

Læs mere om reformudspillet

Ikke født i Djøf-baghave

NPM er ifølge Bukh og Klausen uforskyldt blevet et skældsord, fordi politikere gennem årene dels har ønsket at vise handlekraft og løse (oftest dårlige) sager i medierne med flere regler og mere kontrol, og dels har de ikke været klar over, hvad begrebet reelt dækker over.

Oven i det har djøferne ikke været gode nok til at tage afstand fra kritikken af NPM, hvilket har ført til stigende djøfisering, hvor skylden og ansvaret for alle dårligdommene i NPM er blevet placeret i embedsværket på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, selv om det ikke er NPM eller djøfere, der er årsagen.

Det er her, overstyringen, som Mette Frederiksen vil gøre op med, kommer ind.

- Vi har utrolig meget tællen af ting, som ikke giver mening, påpeger Per Nikolaj Bukh, og giver som eksempel målsætningen om 95 procent kompetencedækning i folkeskolen. Det er målet for, hvor stor en andel af undervisningen, der skal dækkes med lærere med kompetencer i det pågældende fag. Men måltallene fra Børne- og Undervisningsministeriet for seneste skoleår 2022/2023 viser en generel kompetencedækning på 86,6%. Alle klassetrin fra 1. til 6. ligger under 85%.

Loading component...

Når vi har en målsætning, så skal vi dokumentere den, og så man skal hele tiden tælle, hvor mange lærere man har med hvilke kompetencer, hvordan de underviser, og hvor meget man skal gå indberette. Men når vi er langt fra at nå det i virkeligheden, hvorfor så bruge ressourcer på at tælle alle de målsætninger?
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved AAU.

Per Nikolaj Bukh tilføjer, at det samme gælder med uddannede pædagoger i de enkelte daginstitutioner, selvom loven gælder på kommunalt plan.

Endnu et eksempel er udbetalingen af ældrecheck, hvor 775.000 danskere har fået et brev om afslag på at få checken, hvilket betyder, at Udbetaling Danmark efterfølgende skal bruge administrative kræfter på ca. 60.000 telefonsamtaler på at forklare afslagene.

- Det her er ikke født i en djøf-baghave. Det er udsprunget af politik fra politikere, som alligevel lige gerne vil have lidt styr på det hele, siger han som svar på statsministerens ønske om et opgør med overstyring.

Læs mere om kompetencedækning i folkeskolen

Læs mere om udbetalingen af ældrechecken

Lederne er vejen

Et andet paradoks er, at vejen frem med udgangspunkt i NPM – og som også fremhæves med ældrereformen – er, at man skal vise de faguddannede medarbejdere tillid og så lade de nærmeste ledere være dem, der leder og træffer beslutningerne.

Både Bukh og Klausen henviser til den hollandske Buurtzorg-model.

Den viser, at selvledelse i grupper fungerer godt. Modellen er ifølge Klausen et andet ord for decentralisering – og dermed en del af NPM – men det er politisk nu ”det store dyr i åbenbaringen”.

- Det er rigtig, rigtig fornuftigt og godt. Det er bare ikke nyt, og man skal ikke kalde det et opgør med New Public Management, siger han med et grin og fremhæver fagligheden hos den enkelte medarbejder som afgørende, uanset om det er en sygeplejerske, skolelærer eller pædagog:

- Man skal så at sige geninstallere det fagprofessionelle skøn. At medarbejderne selv med udgangspunkt i deres menneskelighed og i deres faglighed skal træffe beslutninger om, hvordan de vil prioritere deres tid. Det er ikke ikke et systemhensyn, men et menneskehensyn, siger Kurt Klaudi Klausen.

Samme tilgang kommer fra Per Nikolaj Bukh:

- Man skal jo egentlig nogenlunde konsistent tro på, at medarbejderne er dygtige. Men man er nødt til at lade lederne være omdrejningspunktet. Politikerne skal lade dem lede, stole på de kan det, og lade være med at blande sig- Det er også tanken i New Public Management, og det synes jeg er en fantastisk idé, siger han.

Læs mere om den hollandske Buurtzorg-model

Balance mellem frihed og bureaukrati

Men mere plads til ledelse og beslutninger længere nede i rækkerne er ikke ensbetydende med, at der er frit slag og intet ansvar. Der er en balance mellem forskellige lige vigtige principper, fordi der stadigt er krav om dokumentation for, hvordan man bruger sin tid og ressourcer, og der bliver hverken mere tid eller flere ressourcer.

Loading component...

Siden finanskrisen er der kommet en helt anderledes ressourcebevidsthed i kommunerne, end der nogensinde tidligere har været. Budgetoverholdelse er faktisk noget, som man mener er alvorligt, også i de decentrale systemer, hvor man holder øje med ressourceforbruget.
Kurt Klaudi Klausen, professor ved SDU med fokus på offentlig organisation og ledelse

- Man kan i vore dage ikke undgå at skulle kunne dokumentere, hvad man laver, så vi kommer hverken af med bureaukratiske kvalitetssystemer eller evalueringer. Paradoksalt nok elsker vi at hade det bureaukrati, som sikrer os imod vilkårlige overgreb fra staten og det offentlige. Det er jo vigtigt at sige i en djøf-sammenhæng, for det er garanten for vores velfærdssamfund, at der er styr på tingene og man ved, hvad man har gjort, og at man kan finde frem til, hvad der er sket i et sagsforløb fx. Det kan man ikke i ret mange lande, men det kan vi i Danmark, siger Kurt Klaudi Klausen.

Tror på succes

Ældrereformen kan ifølge Kurt Klaudi Klausen godt ende med at blive en succes, som kan bruges på andre områder. Årsagen er, at det er et nationalt tiltag, som en bred regering har sat sig for, hvorimod skiftende regeringer under navne som sammenhængsreform, kvalitetsreform eller nærhedsreform har forsøgt noget, men aldrig kommet i mål med det.

- Man kan håbe på, at det holder denne gang, men det kræver, at politikerne på Christiansborg skal lægge et bånd på sig selv, og de skal tilsvarende bede de lokale politikere om at lægge et bånd på sig selv og overlade det til de decentrale ledere og medarbejdere. Hvis det lykkes, så er vi et helt andet sted henne, end vi var før, lyder det fra SDU-professoren.

Hvad er New Public Management?

New Public Management (NPM) er en tilgang til ledelse, styring og kontrol i den offentlige sektor med fokus på borgeren (kunden). Begrebet spredte sig fra England og Australien i midten af 1980’erne til resten af verden og bærer præg af, at man tager elementer fra den konkurrenceudsatte private sektor og overfører dem til det offentlige.

Christopher Hood er en engelsk professor, forfatter til flere bøger om NPM og en af dem, som havde stor indflydelse på NPM. Hood arbejder med syv principper, som NPM skulle tage udgangspunkt i:

Indførsel af principper som markedsmekanismer, kontraktstyring og incitamenter, der er kendt fra det private arbejdsmarked, og som bruges til at forbedre effektiviteten.
Konkurrence mellem enheder i det offentlige eller at bruge private aktører for at øge effektivitet og innovation.
Fragmentering af store organisationer og opgaver i mindre, mere håndterbare enheder, så man får større fleksibilitet og effektivitet ved at dele opgaver og ansvar.
Klare mål og måling af resultater for at vurdere præstationer og effektivitet.
Løsningsorientering, hvor man fokuserer på resultater og løsninger frem for procedurer og processer for at opnå øget effektivisering.
Øget fleksibilitet ved at give organisationer og medarbejdere mulighed for at tilpasse sig og afprøve nye tilgange.
Decentralisering så beslutninger træffes tæt på løsningen af opgaverne.

Loading component...

Guide

Find ud af, hvordan du forhandler en højere løn, både når du skal til jobsamtale og når du skal til den årlige lønforhandling.

Bliv klar til din lønforhandling

Loading component...

Podcast

Skal chefen dele sine personlige kriser med medarbejderne? Hvad gør man, når resten af ledelsen ikke er med på grøn omstilling?

De spørgsmål – og mange flere – kan du få svar på i 'Tine og cheferne'.

Læs mere om Tine og cheferne

Loading component...

Kvinde tager noter og arbejder ved computer

Værktøj

Brug lønberegneren, inden du skal forhandle løn. Du kan finde dit lønniveau ud fra uddannelse, anciennitet, stilling og branche og se forskellen mellem offentligt og privatansatte.

Beregn din løn