Gå til hovedindhold

Tine og cheferne

Lyt med, når Tine Gøtzsche folder ledelsesdilemmaer ud med et skiftende hold af mangfoldige ledere.

Tine Gøtzsche

Tine Gøtzsche folder ledelsesdilemmaer ud med et panel af ledere

Tine og cheferne er podcasten, hvor ledere deler de dilemmaer, der ikke har ét rigtigt svar. Du får ærlige perspektiver, tvivl og dømmekraft fra ledere med vidt forskellige erfaringer. Ikke som eksperter, der har alle svarene, men som ledere, der kender ansvaret og kompleksiteten i lederrollen.

Sammen med Tine Gøtzsche og et bredt panel af ledere, kan du blive klogere på ledelse. For ledelse bliver stærkere, når vi taler om det sammen.

Lyt til podcasten

Du kan lytte til podcasten på den platform, hvor du hører podcasts.

Apple podcast
Spotify
Podimo

Et rum for de dilemmaer, ledere står alene med

Mange ledere står med dilemmaer, som ikke har et oplagt sted at lande. Situationer, hvor der ikke findes ét rigtigt svar, men hvor dømmekraft, erfaring og perspektiv gør en forskel.

Med podcasten Tine og cheferne, skaber Djøf et fagligt rum og et community for ledere. Et sted, hvor ledere kan spejle sig i hinandens erfaringer og mærke, at de ikke står alene med tvivl, pres, ansvar og svære valg. For ledelse er ikke kun en titel eller en position. Det er en faglighed, man øver sig på. En praksis, der kræver mod, refleksion, etik, relationel forståelse og evnen til at navigere i det komplekse.

I podcasten undersøger vi konkrete ledelsesdilemmaer fra hverdagen:

  • Hvordan giver man svær feedback?
  • Hvornår skal man blande sig?
  • Hvordan håndterer man mistrivsel, konflikter, forelskelser, generationsforskelle eller det personlige pres, der følger med lederrollen?

Dilemmaerne går på tværs af brancher og sektorer. Rammerne kan være forskellige, men de menneskelige og ledelsesmæssige spørgsmål ligner ofte hinanden.