Prisvindere: Sådan forbereder du dig til specialeforsvaret
Specialeforsvaret er en mulighed for at sætte prikken over i’et efter mange måneders grundigt arbejde. Specialet er et projekt, hvor man får lov til at bruge flere måneder på at dykke ned i detaljerne og blive ekspert på det valgte emne.
Til selve forsvaret bør man forberede sig på de vinkler, som man ikke har kunne afdække i afhandlingen, herunder hvorfor visse forhold er afgrænset, eller hvordan konklusionerne kunne være endt baseret på andre metodiske tilgange.
Hvis du har skrevet speciale sammen med en anden, kan det være en god idé at afsætte tid til at stille hinanden spørgsmål om både specialet, processen og emnet. Det giver dig mulighed for at øve dine svar, samtidig med at du forholder dig kritisk til dit eget arbejde og får en dialog om ting, du selv kan være i tvivl om.
Hav også noget nyt med til fremlæggelsen. Det behøver ikke at indebære længere research, men kan fx være at sætte specialet i en ny kontekst eller uddybe aspekter, der ikke var plads til i selve opgaven. Det viser at der er lagt omtanke i forsvaret og forberedelse hertil også.
Det er vigtigt, at du kender din opgave indgående. Til forsvaret skal man kunne forklare sine valg og vise, at man selv har styr på det. Ikke bare hvad der står, men også tankerne bag.
Mathias
Mit bedste råd vil være, at man skaber en god dynamik internt i sin gruppe, men for den sags skyld også med sin vejleder. Det er klart, at man skal eksamineres og vejlederen derfor træder ud af rollen som vejleder, men alligevel synes jeg, at det var betryggende at have et godt forhold til vores vejleder. Det hjalp helt klart også, at vi havde haft en hel masse skøre idéer og diskussioner undervejs, som vi kunne referere til.
Med hensyn til dynamikken internt mellem Felix og mig, så hjælper det, at man er venner og kommer godt ud af det med hinanden. Hvis det ikke er tilfældet, så skal man nok koordinere lidt mere og være lidt mere klar i kommunikationen op til eksamenen.
Vores fordel er (og var), at vi kender hinanden, og har skrevet bachelor sammen, som vi også var oppe at forsvare. Derfor kender vi også hinandens svagheder og styrker - dem skal man jo bare være god til at huske i den tilspidsede situation.
Jeg tror på, at hvis eksaminator og sensor kan mærke, at man har arbejdet meget med noget og har en form for ping pong og selvtillid i det, så kan der komme nogle gode diskussioner og refleksioner ud af det.
I forhold til forberedelsen op til eksamenen, så kan jeg næsten ikke huske hvordan vi gjorde... Det hænger nok lidt sammen med den semi-paniske eksamensangst.
Men jeg synes, vi var gode til at have et overblik over de vigtigste ting, som vi vidste, at vi kunne på rygraden, men også de ting, som vi gerne ville have gjort anderledes. Ikke så meget hullerne i osten, men mere nogle gode argumenter for vores bevidste fravalg. Og en anerkendelse af, at vores speciale jo ikke er fejlfrit – Djøfs Specialepris eller ej. Så vi gik lidt til forsvaret med en tilgang om, at det måtte briste eller bære, sådan tror jeg mange har det efter seks måneder med snuden i sporet.
Alt i alt så tror jeg, det kommer an på, om man har styr på sin opgave og sin argumentation for de uendeligt mange valg, man har truffet.
Felix
Som Mathias nævner skriver, var det en stor fordel for os, at vi var venner og kendte hinandens styrker og svagheder. Det husker jeg også, at vi tog med til forberedelsen, her mener jeg bl.a. vores to oplæg på mellem 3 og 5 minutter.
