Derfor får du mindre ud af ferien, end du tror

Hakon Mosbech er medstifter af Zetland og aktuel med bogen Vågne Timer.
Vi tror, at ferien automatisk lader vores batterier op. Men for mange vidensarbejdere sker det modsatte: Hjernen kobler aldrig helt fra, pausen bliver halv – og energien vender ikke rigtigt tilbage. Så hvordan holder man egentlig fri fra arbejdet, så det virker? Her er det vigtigste, du skal vide inden din næste ferie.
Ferien nærmer sig, og mange af os glæder os til at slippe for møder, mails og en arbejdskalender, der sjældent levner plads til pauser. For ferien er jo der, hvor vi lader op. Hvor skuldrene falder ned, og hovedet bliver lettere.
Alligevel vender mange af os tilbage uden for alvor at føle os udhvilede. Vi har haft fri – men ikke rigtigt. Mobilen har ligget inden for rækkevidde, pausen er blevet fyldt med små gøremål, hurtige tjek og løse ender, og hjernen har i praksis været på arbejde hele tiden.
Hakon Mosbech, medstifter af Zetland og aktuel med bogen Vågne timer, har i flere år beskæftiget sig med, hvordan vi holder fri – og hvorfor det ofte ikke virker, som vi håber.
Han peger på, at mange af os går ind i ferien med en forestilling, der sjældent holder: At ferie automatisk giver os ny energi. I virkeligheden viser forskningen det modsatte – og at det langt fra er ligegyldigt, hvordan vi bruger pausen fra jobbet.
– Vi ved, at frirummet fra hverdagens hamsterhjul er godt for os. Studier viser, at allerede når ferien nærmer sig, begynder kroppen at reagere positivt. Man kan ligefrem måle, at der udskilles dopamin, siger han.
– Alligevel får mange af os ikke det fulde udbytte af fridagene, vi har brug for. Ikke fordi ferie i sig selv ikke virker – men fordi vi holder den på en måde, der ikke giver os reel restitution.
Når vi tror, vi holder fri, men ikke gør det
Det lyder harmløst. Bare et hurtigt tjek i indbakken. Et kort svar til en kollega. En opgave, der er nem at tage hul på nu, hvor der endelig er tid. Noget mange af os gør. Ikke fordi vi foretrækker at arbejde fremfor at holde fri, men fordi det giver en midlertidig følelse af ro.- Desværre er det sådan, at hjernen ikke skelner mellem lidt og meget arbejde. Selv små arbejdshandlinger holder de samme mentale processer i gang. Og når de først er aktiveret, er du aldrig helt på ferie – men mentalt stadig på arbejde, siger Hakon Mosbech og kalder det en af tidens store misforståelser, når vi tror, at vi kan holde fri og arbejde lidt ved siden af – uden konsekvenser.
- Hvis pausen aldrig bliver rigtig, vender din energi heller ikke tilbage med samme kraft. Så vil du have noget ud af ferien, skal du koble mentalt fra.
Dem med størst behov for ferie har sværest ved det
Udfordringen med at holde rigtigt ferie viser sig at være særlig udtalt for folk med mentalt krævende arbejde. Arbejdet er altid lige ved hånden. Det ligger i lommen, på computeren i tasken og rumsterer i hovedet. Det gør det sværere at slippe.- Problemet med at holde fri og restituere er, at det er vanskeligst for dem med mentalt krævende job og altså mange vidensarbejdere. Fordi tempo, ansvar og indre forventninger automatisk følger med på ferie. Og studierne viser, at når arbejdet hele tiden er lige ved hånden, slipper det sjældent grebet, siger Hakon Mosbech.
Fænomenet kaldes for recovery-paradokset og handler i praksis om, at de, der har mest brug for at give hjernen en pause, paradoksalt nok også er dem, der har allersværest ved det.
- Resultatet er, at ferien fyldes med aktiviteter, skærme og hurtige impulser, og at mange af os vender tilbage uden at have fået den pause fra jobbet, som vi har brug for. Og det har en pris. Både i forhold til kvaliteten af vores arbejde, og i høj grad også for vores generelle mentale trivsel.
To måder at lade op på
Vil man holde fri på en måde, der reelt lader batterierne op, er der to veje at gå. Den ene er den, de fleste af os instinktivt forbinder med afslapning: At ligge i hængekøjen, læse en god bog, drikke et glas vin eller spille kort med ungerne.Det er en vigtig del af restitutionen. Men der findes også en anden måde at lade op på, som mange overser – og som kan være mindst lige så vigtig, hvis man vil lade ordentligt op.
– Den rene afslapning kender vi alle. Det er, når du giver kroppen og nervesystemet ro. Den anden kaldes mestring og er lige så vigtig, fordi den gør noget andet godt for os, siger Hakon Mosbech.
Mestring er, når du engagerer dig i noget, der ikke er arbejde. Det kan være praktisk, kreativt eller fysisk – og også være mentalt krævende, bare på en anden måde end jobbet. Det centrale er, at det opleves som lystbetonet og meningsfuldt.
– Det er ikke afgørende, om du bruger hænderne eller hovedet. Det vigtige er, at det ikke er arbejde, og at fordybelsen i sig selv er målet. Den giver os en anden form for indlevelse og en mere varig energi end passiv afslapning alene.
Eksperimentér med at holde fri på andre måder
Ifølge Hakon Mosbech findes der ikke én form for restitution, der er bedre end andre. Det afhænger af dit behov: Hvor presset du er, hvad der dræner dig, og hvad der faktisk giver dig energi.– Føler du dig energimæssigt helt tømt, har du måske mest brug for ren hvile. Er du derimod mentalt træt på en mere diffus måde, kan mestring og fordybelse have større effekt end en god serie på sofaen, siger han.
Ekspertens to råd til at få bedre udbytte af ferien
Han afslutter med to råd til dem, der gerne vil blive bedre til at få reelt udbytte af ferien:
– Øv dig i at holde rigtigt fri og tillad dig selv den luksus, det faktisk er. Prøv reelt at afkoble dig selv fra arbejdet – også mentalt – og lad være med hele tiden at falde for fristelsen til lige at tjekke noget.
– Og udforsk mestringen, hvis der er noget, du elsker at gøre, men ikke har fået prioriteret. Giv det tid og se, hvor det fører dig hen, og giv dig lov til at fordybe dig i de øjeblikke, der opstår.


