Inspiration: Sådan vælger du case-virksomhed til dit speciale

Det største benspænd for mange er jagten på den rigtige case. Men det findes sjældent. Det er ikke virksomheden i sig selv, der gør specialet stærkt. Det er det perspektiv, du tager. Og nogle gange er det de lidt skæve valg, der giver dig de mest interessante indsigter.
Fx:

• En lille interesseorganisation, der kæmper for at få indflydelse.
• En mellemstor tech-virksomhed, hvor topledelsen sidder i udlandet, men dagligdagen styres fra København.
• En kommune, der har svært ved at rekruttere.
• En startup, hvor strategi og struktur ikke er på plads.

Andre eksempler kunne være:

• En NGO, der prøver at måle effekten af sin indsats – men har svært ved at finde den rigtige metode.
• En politisk tænketank, der skal engagere unge, men ikke taler deres sprog.
• Et forsikringsselskab, der gerne vil bruge AI, men er bange for at skræmme kunderne væk.
• En offentlig styrelse, hvor medarbejderne arbejder hjemme 3 ud af 5 dage – og ledelsen ikke helt ved, hvordan man fastholder fællesskabet.

Hvis du vælger et sted, hvor tingene stadig er i bevægelse, får du adgang til overvejelser, dilemmaer og eksperimenter. Det giver stof til et godt speciale.

En god case er den, som er nem at få adgang til

Størrelsen og navnet på virksomheden betyder faktisk mindre end, om du kan komme tæt på det, du vil undersøge.
Derfor får du her en tjekliste til at finde den gode case:

• Kan du få adgang til medarbejdere, dokumenter, observationer eller andet materiale?
• Er der en konkret situation, forandring eller udfordring, du kan tage fat i?
• Giver casen dig mulighed for at undersøge både det, der står i strategien, og det, der sker i virkeligheden?
• Er der en kontaktperson, som har tid og lyst til at hjælpe dig på vej?

Du får sjældent det hele serveret. Men hvis virksomheden viser interesse og føles tilgængelige, så har du potentielt en god case.

Brug specialedatabaserne strategisk

Du kender sikkert allerede KU’s eller CBS’ speciale-databaser. Så gå skridtet videre og brug dem strategisk:

1. Find en case, der allerede har åbnet døren 

Hvis en tidligere studerende har skrevet med en bestemt virksomhed som case, har den virksomhed allerede sagt ja én gang. Det gør det langt lettere for dig at få adgang – især hvis du skriver til dem og viser, at du har læst og forstået det tidligere speciale. Du kan fx undersøge:

• Hvad er der sket i virksomheden siden sidst?
• Hvad gjorde den tidligere studerende godt – og hvad kan du bygge videre på eller gøre anderledes?

2. Gør som konsulenterne – lav en mini-gap-analyse

Når du læser et speciale, der minder om dit eget interessefelt, så spørg dig selv:

• Hvad kunne en arbejdsgiver ønske sig, at det her speciale også havde svaret på?
• Hvordan kan jeg bruge det som springbræt til at lave noget mere aktuelt, dybere eller mere praktisk brugbart?

Tænk på specialet som dit første job

Frederik Riber Larsen gjorde noget, som mange overvejer: Han skrev sit speciale, så det kunne give ham et job.
Han startede med et simpelt spørgsmål: Hvor vil jeg gerne arbejde om et år?

Frederik udviklede tre konkrete modeller til, hvordan virksomheder i sports tech-branchen kunne gå markedsføre sig. Modellerne var praktisk brugbare og ramte direkte ind i et behov. Det endte med, at han blev ansat i branchen kort tid efter.

Vil du gøre som Frederik, kan du bruge nogle af de samme greb:

1. Gør dit output brugbart: Tænk som en konsulent

Lav ikke bare en analyse. Lav en prototype. En model. Et sæt anbefalinger, der kan handles på. Når specialet munder ud i noget, der ligner noget, nogen kunne tage i brug, bliver det mere end en opgave.

2. Brug data, der giver værdi tilbage

Glem tanken om, at du skal låne tid og viden fra virksomheden. Vend det om: Du tilbyder at undersøge noget, de ellers ikke selv har tid eller kompetencer til. Vælg et emne, hvor du kan komme tilbage med ny viden, og fortæl dem det tydeligt fra starten.

3. Vælg en niche

Du behøver ikke skrive om hele organisationens strategi. Du kan tage fat i en lille, overset udfordring og vise, hvorfor den faktisk er vigtig. Det kan være on-boarding, mødekultur, borgerkontakt, rekruttering, ESG-rapportering eller noget femte. Bare du kobler det til et større behov.

4. Gør case-interviews til dine første kaffeaftaler

Når du interviewer nogen, så tænk over, at det ikke kun handler om at få svar til dit speciale. Det er også din chance for at vise, hvordan du arbejder, og hvordan du tænker. Stil kloge spørgsmål. Send tak efterfølgende. 

Frederik udtaler:

“Man skal droppe tanken om, at man er heldig at få lov til at skrive speciale i en virksomhed. De er også heldige. De får adgang til en, der kommer med ny viden, friske øjne og lyst til at gøre en forskel.”

Læs Frederiks historie her

Et godt råd til at undgå stress og få casen til at holde helt til målstregen

En god case kan altså løfte kvaliteten i dit speciale markant. Men der er selvfølgelig en risiko i at gøre sig afhængig af en case i dit speciale. 

Derfor kan du gøre følgende for at minimere risikoen og sikre, at du når i mål, selv hvis din kontaktperson skifter job midt i forløbet, eller du ikke kan få de data, du håbede på:

• Lav en en plan B, hvis casen falder til jorden
• Skriv din problemformulering, så den kan justeres uden at starte forfra
• Lav klare aftale med virksomheden om fortrolighed og deadlines