Sådan skaber du innovation ud af hverdagens frustrationer på jobbet

Tidsregistrering, der ikke giver mening. Møder, der trækker ud uden at føre til noget. Rapportering, der kræver tre systemer og fire arbejdsgange. Vi kender dem alle: De små irritationer i hverdagen, der kan dræne os for energi, forstyrre overblikket og æde vores arbejdsglæde.

Men i stedet for at affinde os med dem, bør vi sætte de frustrerende rutiner og på overfladen overflødige arbejdsgange under lup og forsøge at forbedre dem. For det er ofte i de små justeringer af dagligdagens benspænd, at vi finder de hverdagsinnovationer, der gør en reel forskel. Og dermed kan lede til vækst.

– Vi gør ofte innovation til noget stort og særligt. Noget, der kun sker under brainstorms og kreative workshops. Men i virkeligheden ligger de bedste idéer gemt i det arbejde og de processer, vi allerede står midt i, siger ledelsesrådgiver Christian Ørsted.

Så vil vi skabe mere værdi, skal vi rette blikket mod vores eksisterende opgaver og arbejdsgange, og der hvor noget irriterer, halter eller føles unødigt bøvlet. 

Hvordan spotter man mulighederne for forbedring?

Og ifølge Christian Ørsted er det faktisk ikke så svært at få øje på de små innovationspotentialer i hverdagen.

– Vi ved det jo godt med os selv, når noget begynder at irritere. Når gentagelser og processer føles meningsløse, siger han.

I de situationer handler det om at være nysgerrig og spørge sig selv, hvordan man kan gøre selv de mest trælse ting en lille smule smartere.

Stil skarpt på dine skjulte smutveje

En vej til forbedring handler om at opspore sine workarounds, som er de smutveje, vi tager i det daglige for at undgå det mest bøvlede.

– Workarounds er de steder, hvor vi gør noget andet, end vi siger, vi gør. Hvor vi konsekvent skyder genvej og går uden om systemer, rutiner og regler. Det handler sjældent om dovenskab. Tværtimod vælger vi det, der faktisk virker bedre for os i praksis, siger han.

Og derfor anbefaler ledelseseksperten, at man ikke skjuler smutvejene bag dårlig samvittighed, men i stedet undersøger dem nysgerrigt.

- Ofte gemmer der sig mere innovation i det, vi faktisk gør, end i det, vi siger, vi gør. Så vær opmærksom på dine smutveje. I stedet for at tænke, at du snyder, så træn din indre innovationsobservatør og spørg: Måske er det ikke mig, der skal ændres. Måske er det systemet?

Sådan taler vi om det, der ikke virker

En af de største barrierer for hverdagsinnovation er dog ifølge ledelseseksperten, at vi ofte mangler modet til at bringe problemer på banen over for kolleger. Vi frygter nemlig at blive afvist.

– Vi undlader at tage fat i de ting, der halter i vores fælles arbejdsprocesser, fordi vi er bange for at skabe dårlig stemning. 

Og for at undgå det ender vi ifølge Christian Ørsted ofte i overfladisk idéudvikling og harmløse forslag, hvor ingen har noget på spil. Det der virker ufarligt, men til gengæld sjældent resulterer i reelle forbedringer. Derfor bliver de ineffektive møder, det træge samarbejde med en leverandør eller opgaver, der kører i ring, ved med at skabe frustration i hverdagen.

De bedste løsninger kommer sjældent fra soloideer

Men problemet er, at de bedste løsninger sjældent opstår alene, og at innovationer sjældent opstår på baggrund af soloidéer. De skabes i fællesskab, og derfor er det vigtigt, at vi tør tage snakken og lytte til hinandens perspektiver.

– Den, der ser problemet, har ikke nødvendigvis løsningen. Derfor kommer hverdagsinnovationer ofte ud af åben dialog. Men for at have den dialog i teamet, skal der være psykologisk tryghed. Man skal turde bringe de svære ting op, siger han.

Det kræver, at vi tænker over, hvordan vi taler om det, der skurrer.

– I stedet for at sige: “Det her fungerer ikke”, så prøv med: “Kan vi undersøge det her sammen?” eller “Måske er det bare mig, men noget føles off.” Det gør det langt lettere for dine kolleger at lytte og være med. Pointen er, at vi skal gøre det trygt at foreslå forbedringer, også når de rummer kritik.

Der findes ikke kun én løsning på et problem

Og når vi så tager dialogen i fællesskab, er det næste øvelse at slippe tanken om, at der kun findes én rigtig løsning på et problem.

– Der er sjældent kun én vej frem. I stedet for at spørge: “Hvad skal vi gøre?”, så spørg: “Hvad kan vi gøre?” For det åbner op for flere mulige løsninger, siger han og understreger, at det derefter handler om at teste idéerne i praksis og om at gøre det hurtigt og uden forventningen om, at man rammer rigtigt i første hug.

– Det handler ikke om at finde den perfekte løsning med det samme, men om at få noget prøvet af sammen.