Fem nyuddannede: Sådan forhandlede vi løn

Fra venstre: Simon Hyldegaard, Therese Reeh, Cathrine Boysen, Malte Jessen og Frederik Olsen

Fra venstre: Simon Hyldegaard, Therese Reeh, Cathrine Boysen, Malte Jessen og Frederik Olsen

4 min.

Lasse Skole Hansen Lasse Skole Hansen
Kopier link

Får du (også) svedige håndflader og hjertebanken, når du tænker tilbage på eller frem mod din første lønforhandling? Bliv fluen på væggen i lønforhandlingslokalet, når de fem nyuddannede fra Årgang 24 fortæller om den nervepirrende lønforhandling til deres første fuldtidsjob.

Hvem er Årgang 24?

  • Simon, 27, underviser i Virksomhedsøkonomi på Køge Handelsskole siden december 2023.
  • Therese, 27, arbejder som Communications Partner hos Novo Nordisk siden februar 2024.
  • Cathrine, 27, arbejder som Legal Officer hos produktionsvirksomheden Knorr-Bremse siden januar 2024.
  • Malte, 26, arbejder som Business Development Manager hos DI USA siden januar 2024.
  • Frederik, 27, arbejder som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden februar 2024.

 

Hvordan havde du forestillet dig, det ville være at lønforhandle? Og hvordan var det?

Cathrine

- I den første lønforhandling mangler man en fornemmelse af sin markedsværdi og den præcise værdi af rollen. Jeg var ikke sikker på, hvordan virksomheden så værdien af min rolle, og det skulle jeg jo balancere med min egen opfattelse. 

- Vi talte mest om udviklingspotentialet for lønnen, og jeg gik ind med min egen værdi for øje, men jeg måtte også anerkende, at virksomheden også havde deres egen lønramme.

Malte

- Jeg havde ikke de store forventninger til, hvordan lønforhandlingen ville foregå, men det føltes faktisk meget dialogbaseret. For mig var det mere vigtigt at få en stilling i udlandet og ansvar i arbejdet end selve lønnen. Jeg var villig til at gå lidt på kompromis for at få erfaringerne og ansvaret.

- Det er jo sårbart, fordi man bliver målt og vejet, men for mig føltes det meget sagligt og velbegrundet. Mit arbejde kom med et udspil, som jeg godt ville hæve. Der sagde jeg: "Jeg vil mega gerne det her, og jeg gør det ikke for at tjene penge, men jeg vil gerne have lidt mere.” Det fik jeg heldigvis.

Simon

- Jeg forestillede mig, vi skulle prutte om det ligesom på kræmmermarked. Min chef kom med et bud, og så kom jeg til at sige: ”Jeg vil gerne have mere. Jeg har den her uddannelse, og de her kompetencer.”

- Så sagde jeg til min chef: ”Hvis du kan få lønnen til at blive dét her tal, så er vi venner.” Og så smed min chef en slat oveni, hvilket jeg blev megaglad for.

Frederik

- Jeg havde forestillet mig, at det ville gå meget fredeligt, og det endte det også med at gøre. Jeg skulle starte fuldtid på min gamle studenter-arbejdsplads, så det kom ikke som en del af en nogen formel jobsamtale.

- Jeg er relativt ydmygt anlagt og har svært ved bare at slynge et tal ud. Men det var meget naturligt, fordi der er nogle trin i vores overenskomst, og så fik jeg regnet min anciennitet med. 

Therese

- Spørgsmålet dukker jo op i forbindelse med de fleste jobsamtaler, og i starten var jeg mere prøvende, fordi: Hvad pokker skal man byde?, men efterhånden blev jeg mere sikker.

- Selve forhandlingen var simpel og kort. Jeg var opmærksom på ikke pludselig at begynde at undskylde eller retfærdiggøre mit bud, så det var en rigtig god læring for mig at sige: 'Jeg synes, jeg skal have dét her'... Og så bide mig selv i tungen for ikke at forhandle mig selv ned.

Hvad pokker skal man byde?

Therese Reeh, Communications Partner, Novo Nordisk

Hvordan forberedte du dig til din første lønforhandling?

Cathrine

- Jeg startede faktisk med at ringe til Djøf og fik gode råd og også lønstatistik, jeg kunne bruge som pejlemærke for lønniveauet. Jeg sagde ikke ”fordi andre får dét her beløb, så skal jeg have dér her i løn”. Men det var godt at kende min egen værdi og få noget ro om dét.

Malte

- Jeg undersøgte leveomkostningerne i New York. Og så talte jeg om løn med familie og bekendte, der havde boet herovre før mig. Jeg undersøgte også, hvad der var benchmark på min arbejdsplads for en entry-level medarbejder. Det var for at være bedre stillet til forhandlingen, og det hjalp til at sikre, at både min arbejdsgiver og jeg havde samme forståelse af, hvad en rimelig løn var.

Simon

- Jeg forberedte mig meget lidt. Og jeg følte mig faktisk ikke klar, da de ringede mig op og tilbød mig jobbet og kom med deres lønudspil. Der skulle jeg virkelig tænke hurtigt!

- Jeg havde heldigvis talt med en forhandlingskonsulent fra Djøf, og dét gav mig en idé om lønniveau og taktik. Til gengæld følte jeg også et pres over at bede om en høj løn – for det betød jo, at jeg skulle præstere 100 pct. fra dag ét.

Frederik

- Jeg talte med kollegaer og vores tillidsrepræsentant for at få en idé om, hvad der var rimeligt i min situation. Det hjalp mig med at forstå, hvordan lønnen blev fastsat, og hvad jeg kunne forvente.

Therese

- Jeg brugte mit netværk meget og kunne sammenligne på tværs af brancher; bureauverdenen, private virksomheder og offentligt. Nogle steder syntes jeg, at niveauet var ekstremt lavt, og jeg mente, at jeg var mere værd end dét, men jeg forsøgte samtidig at have en ydmyg tilgang. 

- Derudover brugte jeg også forskellige lønstatistikker til at give et billede af, hvad rammen kunne være. 

Jeg følte mig faktisk ikke klar, da de ringede mig op og tilbød mig jobbet og kom med deres lønudspil. Der skulle jeg virkelig tænke hurtigt!

Simon Hyldegaard, underviser i Virksomhedsøkonomi på Køge Handelsskole

Hvad var så den største udfordring, du oplevede under lønforhandlingen, og hvordan håndterede du den?

Cathrine

- Den største udfordring var at forstå, at lønnen ikke kun handler om min egen værdi, men også om, hvordan virksomheden ser værdien af rollen. Jeg skulle lære at tage begge parametre med i overvejelserne og forhandle ud fra det.

Malte

- Den største udfordring var at finde balancen mellem at kende min værdi og samtidig ikke have urealistiske forventninger. Jeg fokuserede meget på, hvad jeg bragte til bordet, og prøvede ikke at tale mig selv ned. Derudover var vi ret enige om, hvad jeg bragte til bordet.

Simon

- Den største udfordring var at skulle sætte en pris på sig selv. ”Hvor meget er jeg egentlig værd?” Det er nemt at se det i lønstatistikken og kende sit CV. Men det giver nogle nerver at stå fast på det face to face.

Frederik

- Det var svært at skulle tale mig selv op og blive målt og vejet, men det hjalp, at jeg havde forberedt mig.

Therese

- Generelt under jobsamtalerne savnede jeg mere åbenhed, men jeg har været for uprøvet til at spørge direkte, og det har i første omgang heller ikke været det mest afgørende for mig. At få mere at vide om de naturlige karriereveje og dermed lønudvikling ville give et bedre billede af ens fremtid på arbejdspladsen. Og så kunne man gøre op med sig selv, om man ville trives med de fremtidsudsigter. Det forsøger jeg at tage med mig videre.

 

Den største udfordring var at forstå, at lønnen ikke kun handler om min egen værdi, men også om, hvordan virksomheden ser værdien af rollen.

Cathrine Bundgaard Boysen, Legal Officer hos Knorr-Bremse

Hvilket råd vil du give andre nyuddannede, der skal til deres første lønforhandling?

Cathrine

- Prøv at forstå de mekanismer, der definerer rammen for din lønramme til rollen. Det ville jeg ønske, jeg selv havde turdet at spørge ind til. Min forståelse for lønfastsættelse kom ret sent, måske efter nogle måneder.

- Så hav is i maven og spørg ind til, hvorfor virksomheden ser lønrammen, som de gør. Det giver en bedre forståelse af, hvad der ligger bag deres tilbud.

Malte

- Brug dit netværk, brug en mentor og din fagforening til at forberede dig. Prøv at lave et detaljeret CV til dig selv. Og så konstant opdatere det med, hvilke opgaver, du har løst, så du står stærkere i din forhandling.

Simon

- Ring til Djøf en uge i forvejen, og øv dig med en ven eller et familiemedlem på at forklare, hvorfor du er det værd, du mener, du er. Og husk, at når du har fået jobtilbuddet, så er det fordi, de gerne vil have dig, og det åbner et forhandlingsrum. Det skal man prøve at være rolig i.

Frederik

- Brug din fagforening til at forberede dig. Kend dit eget værd og brug gerne kolleger eller bekendte i lignende stillinger til sparring. Det er ikke så farligt, som du måske tror.

Therese

- Vær åben om løn, og spørg i dit netværk for at få viden om, hvad andre tjener i lignende roller. Tjek lønstatistikker for at få pejlemærker og gør op med dig selv, hvad der er din smertegrænse.