Sprogmodeller, prompt, mønstergenkendelse, bots og ChatGPT er bare nogle af de AI-begreber, der i disse år bevæger sig ind på arbejdsmarkedet.

Men hvor robotteknologi til at begynde med mest har overtaget industrielle og rutineprægede produktionsprocesser, bevæger kunstig intelligens sig nu også ind på de akademiske arbejdsområder. Det har skabt en snigende bekymring blandt højtuddannede.

For hvordan vil det påvirke vidensarbejde, hvilke opgaver vil AI konkret overtage og risikerer vi at blive overflødige på den konto? 

Vi har bedt chefkonsulent i Djøf, Pia Ravn, give sine bud på, om bekymringerne har hold i virkeligheden, og hvordan du undgår at gå fagligt bag om AI-dansen.

- At holde sig på forkant med AI kræver en digital forestillingsevne, og den er desværre ikke så udviklet hos mange af os. Så den har vi som højtuddannede brug for at styrke. Det gør vi for eksempel ved at blive mere nysgerrige på det digitale og på teknologiens potentialer.

- Samtidig er der også masser af muligheder for konkret at dygtiggøre sig. Der findes et hav af gode kompetenceudviklingstilbud på alt lige fra Harvard og INSEAD til Teknologisk Institut, og derudover rigtig mange gratis tilbud på internettet. Hvad du præcist har brug for, afhænger selvfølgelig af dit arbejdsområde og dine konkrete funktioner.
​
- Med det afsæt kan du så begynde at undersøge, hvordan du konkret kan bruge de nye teknologier i dit daglige arbejde. Start med at eksperimentere og brug teknologien som sparringspartner. Er du i tvivl, så ræk ud til andre i organisationen, som har taget hul på det, og samarbejd i det hele taget mere på tværs.