Sådan udnytter du Draghis vækstboost

Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker og analyse- og programchef i Tænketanken EUROPA. Og Esben Lanthén, co-founder og partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.

Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker og analyse- og programchef i Tænketanken EUROPA. Og Esben Lanthén, co-founder og partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.

4 min.

Annemette Schultz Jørgensen Annemette Schultz Jørgensen
Kopier link

EU’s virksomheder skal boostes med investeringer på helt op til 6.000 milliarder kroner indenfor især grøn omstilling og innovation for at overleve den globale konkurrence, lyder det i den længe ventede Draghi-rapport. Men hvad vil det konkret betyde for de danske virksomheder og for akademikere, der skal geare deres arbejdspladser til den massive vækstpakke?

Det er langt fra nogen hemmelighed. De europæiske virksomheder halter alarmerende efter den voksende konkurrence fra især USA og Kina. Og i september satte Mario Draghi, tidligere italiensk premierminister og formand for den Europæiske Centralbank, fingeren på de mest ømme punkter ved EU’s konkurrenceevne, da han i en rapport gav sine bud på, hvordan Europa hurtigst kan få gang i væksten.

Nemlig med et historisk investeringsboost på helt op til 6.000 milliarder kroner årligt, som er næsten dobbelt størrelse af Marshall-hjælpen efter 2.verdenskrig, der især skal skabe mere innovation, stærkere grøn omstilling og højere økonomisk sikkerhed. 

- Draghis rapport præsenterer en overordnet rammesætning for, hvordan EU skal styrke sin konkurrenceevne med en grøn europæisk industripolitik. Det er noget, man har diskuteret længe i EU, men som den intensiverede konkurrence fra USA og Kina har gjort mere akut, siger Ditte Brasso Sørensen, som er senioranalytiker og analyse- og programchef i Tænketanken EUROPA.

Det er noget, man har diskuteret længe i EU, men som den intensiverede konkurrence fra USA og Kina har gjort mere akut.

Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker og analyse- og programchef i Tænketanken EUROPA.

Skal skabe bedre investeringsklima i Europa

I rapporten kommer Mario Draghi med sine anbefalinger på, hvordan en sådan grøn industripolitik skal tage hånd om de største svagheder i den europæiske konkurrenceevne. Blandt andet den, at vi i EU har for lidt innovation og private investeringer. Og, at investeringerne vi har, i for høj grad går til gamle tunge industrier frem for forskning og udvikling i nye teknologier. 

Derudover kæmper EU med høje energipriser og er for energiafhængig af omverdenen, hvilket gør vores produktion for dyr og bremser den grønne omstilling og jobskabelsen. 

Og endelig, at for mange bureaukratiske regler spænder ben for innovation og vækst for især startups og små og mellemstore virksomheder. 

- Et af Draghis helt overordnede forslag er at skabe et bedre og et mindre kompliceret investeringsklima for virksomheder i Europa. En slags indre marked for investeringer med et fælles regelsæt, så europæiske virksomheder får et stærkere incitament til at investere indenfor EU, fremfor i eksempelvis USA, siger Ditte Brasso Sørensen.

Innovationskraften skal styrkes med klyngestrukturer

Et andet hovedmål med investeringsplanen er blive bedre til indenfor EU’s medlemslande at prioritere forskning og udviklingsindsatsen og få kanaliseret midler ind i de rigtige innovationer og forskningsprojekter.

- Man vil skabe stærkere klyngestrukturer gennem europæiske innovationsklynger, et område, hvor Danmark har vist sig dygtig. Formålet er at få overblik over den konkrete forskning og sikre, at forskningen fokuserer på det rigtige, så vi undgår at duplikerer hinanden på tværs af EU, som vi gør i dag, siger Ditte Brasso Sørensen.

Et af Draghis helt overordnede forslag er at skabe et bedre og et mindre kompliceret investeringsklima for virksomheder i Europa.

Ditte Brasso Sørensen

Statsstøtte og deregulering skal bane vejen for investering i vedvarende energi

Samtidig anbefaler Draghi at man gør livet lettere for europæiske virksomheder med deregulering og målrettet statsstøtte. 

- Deregulering er et centralt værktøj for Draghi. Han foreslår en omfattende indsats for at fjerne unødvendige bureaukratiske regler og gøre energireglerne mere fleksible for at fremme investeringer i vedvarende energi. Derudover ønsker han en harmonisering af regler på tværs af EU, så virksomheder, der vil vækste i Europa, ikke hæmmes af forskellige regelsæt i medlemslandene, siger Ditte Brasso Sørensen.

Og så bliver statsstøtte, som en af de mere omdiskuterede forslag, også en del af værktøjskassen, hvis man spørger Draghi. 

- Rapporten anbefaler, at vi indstiller den brede statsstøtte, som blev anvendt under Corona-pandemien til at redde virksomheder. I stedet foreslår den, at støtten målrettes grønne investeringer og områder, hvor markedet har svært ved selv at drive den bæredygtige udvikling, siger Ditte Brasso Sørensen, der som typisk eksempel nævner, da el-bilsproduktionen i Europa var truet på grund af mangel på ladestandere, som hverken forbrugere eller bilproducenter ønskede at finansiere.

Her trådte staten ind og støttede for at styrke den nødvendige infrastruktur til at fremme udbredelsen af elbiler, siger Ditte Brasso Sørensen.

Efter først at have taget et stort skridt med hård regulering, har man indset, at der skal andre blødere incitamenter til, hvis vi virkelig skal have europæiske virksomheder til at kanalisere flere penge ind i grøn teknologi og bæredygtig omstilling.

Esben Lanthén, co-founder og partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.

EU vil bruge mindre pisk og mere gulerod

Esben Lanthén er co-founder og partner i Nordic Sustainability og rådgiver virksomheder i bæredygtig omstilling, ikke mindst den, der skubbes i gang fra EU. Og han har derfor med en vis spænding ventet på, hvilke forslag Draghis rapport ville indeholde om den grønne omstilling og bæredygtig innovation. 

- EU har længe haft høje ambitioner for den grønne omstilling og tog et kæmpe skridt med vedtagelsen af EU Green Deal i 2019 og indførelsen af ESG-rapporteringen. Men modstanden mod rapporteringskravene er vokset, da virksomheder finder dem så omfattende, at de hæmmer deres drift og derfor svækker deres konkurrenceevne. Hvilket er præcis det modsatte af den oprindelige hensigt, siger han. Og uddyber, at Draghis rapport derfor skal ses i den sammenhæng og som et forsøg på nu at stimulere den grønne omstilling med andre instrumenter. 

- De redskaber som Draghi foreslår lægger op til, at man nu vil bruge mere gulerod og mindre pisk for at styrke den europæiske vækst. For efter først at have taget et stort skridt med hård regulering, har man indset, at der skal andre blødere incitamenter til, hvis vi virkelig skal have europæiske virksomheder til at kanalisere flere penge ind i grøn teknologi og bæredygtig omstilling
 

I mine øjne, er det præcis de kernekompetencer, som mange Djøf´ere har.

Esben Lanthén.

Anbefaling: Virksomheder skal gentænke forretningsmodeller

Vil man som virksomhed i dag allerede nu geare sig til den enorme vækstpakke, som EU forventer at indføre over de kommende fem år, kommer Esben Lanthén med følgende anbefaling:

- Man skal ikke forvente, at ESG-kravene nu bliver rullet tilbage, for de vil fortsat gælde. Men man kan nok godt begynde at glæde sig til en generel regelforenkling på mange områder. Målet er at man vil gøre lovgivningen mindre kompliceret ud fra en common sense-betragtning af, hvilke regler der giver bedst mening og så luge ud, hvor de bremser virksomheders vækst i stedet for at fremme den. Og det er selvfølgelig noget, man som virksomhed skal holde godt øje med, siger han. 

- Samtidig skal man som virksomhed også vide, at EU med denne vækstpakke ønsker at sende et klart signal. Nemlig, at ønsker man at bruge Draghis investeringsboost som afsæt til at få gang i sin vækst, skal mange virksomheder i gang med at gentænke deres forretningsmodeller i mere bæredygtige retninger. Investeringerne vil ikke komme af sig selv, hvis man bare fortsætter med at gøre det, som man altid har gjort.

Djøf-medlemmer vil spille en afgørende rolle

I den proces mener Esben Lanthén, at Djøf-medlemmer, især i private virksomheder, kommer til at spille en vigtig rolle. 

- Skal virksomheder få det bedste ud af Draghis planer, kræver det, at man har stærke kompetencer, når det kommer til at forstå, hvordan ny lovgivning vil drive markedet og investeringerne og hvordan organisationer og virksomheder så skal forholde sig til det. I mine øjne, er det præcis de kernekompetencer, som mange Djøf´ere har, siger han, som også oplever, at forståelsen af de sammenhænge, er noget af det, som mange Djøf-fagpersoner brænder for. 

- Djøf´ere er jo virkelig stærke, når det kommer til at forstå koblingen mellem det politiske niveau, lovgivning og den helt konkrete kontekst. Det som handler om at forstå det store system, europæiske virksomheder befinder sig i med dette storstilede EU-program. Derfor kan det her blive en utrolig spændende opgave for mange, der netop sidder i stillinger, hvor de hjælper virksomheder med at navigere, slutter Esben Lanthén.