De to grafer viser, hvor tæt lønudviklingen i det private og det offentlige har været på hinanden afhængig af, hvilket indeks man bruger. I det implicitte indeks er de offentlige lønninger vokset med 16-18% siden 2016, mens det private er vokset med 18,5%. I det standardberegnede er det offentlige vokset med omtrent det samme som i det implicitte, hvorimod lønnen i det private nu er vokset med 21%. Kilde: Kraka pba. Danmarks Statistik.
Sjældent skifte påvirker ikke de offentlige finanser
Det er langt fra hverdagskost, at man på den måde skifter fra et indeks til et andet i beregningen af udgifter. Ingen af de to økonomer kan komme på tidligere eksempler og nævner, at det kun er i forbindelse med lønudviklingen og reguleringen af offentlige ydelser, at udgifter på denne måde er indeksreguleret.
Det kommer ikke til at påvirke statens udgifter, at offentligt ansatte fremover skal reguleres efter et nyt indeks, der – formentlig – vil give dem en højere lønudvikling, forklarer Niels Storm Knigge:
- Der kommer som udgangspunkt ikke til at mangle penge på de offentlige finanser, selvom de offentligt ansatte skulle få mere i løn ved skiftet. For Finansministeriets fremskrivninger forudsætter, at offentlige løn følger det private, siger han og uddyber:
- Det, der tidligere er sket, er, at man har fået nogle penge i kassen, hvis lønninger ikke er steget helt så hurtigt som de private som forudsat. Disse overraskelser kan man så fremadrettet gå glip af, men der skal ikke tages penge ud af fremskrivningen som følge af ændringen, slutter Niels Storm Knigge.
Løngab på over 12 mia. milliarder kroner
Niels Storm Knigge peger på, at vi endnu har til gode at se, hvordan konjunkturer vil påvirke det nye indeks, fordi der stort set kun har været højkonjunktur i den periode, det har været muligt at måle.
Men noget kan tyde på, at Martin Laurberg får ret i forhold til effekten, mener Knigge. Han har i en analyse set på, hvordan lønudviklingen havde set ud, hvis man siden 2016, hvilket er det længste, man kan gå tilbage og finde data til det standardberegnede indeks, havde brugt det nye indeks frem for det, man anvendte – det implicitte:
- Vi kan se, at rammen for de offentligt ansattes løn skulle have været 4-5% højere i dag, hvis man havde brugt standardindekset siden 2016. Den forskel i regnemetode svarer til cirka 12,5 milliarder kroner, og det vil sige, at ens løn er lavere, end den burde være. Det betyder også, at det lønløft på 6,8 milliarder kroner, man har givet til fire offentlige grupper denne gang, skulle have været næsten dobbelt så stort og fordelt på alle, hvis man vil lukke forskellen på de to indekstyper, forklarer han.
Læs analysen fra Kraka her: Aftalt lønløft lukker kun delvist offentligt løngab | Kraka
Vi har blandt andre spurgt finansminister Nicolai Vammen om hans forventninger til det nye indeks’ betydning for lønudviklingen, men det har ikke været muligt at få et svar.
Martin Laurberg var en del af det hold, der dels har brugt de seneste måneder på at forhandle overenskomster for lønmodtagerne på statens område.
- Jeg tror næsten ikke, at Danmarks Statistik har andre produkter, der rykker lige så mange penge rundt i samfundet, som det her ene emne, og som jeg ser det, er det til gavn for de offentligt ansatte i fremtiden.
Ordene kommer med stor overbevisning fra Martin Laurberg om den tekniske forandring, han betegner som den måske største sejr ved de netop afsluttede offentlige overenskomstforhandlinger: At lønudviklingen fremover skal følge et nyt indeks.
Faktaboks:
Reguleringsordningen: For at sikre en ensartet lønudvikling mellem det offentlige og private arbejdsmarked, har der i årtier været den såkaldte reguleringsordning, som er en mekanisme, der på baggrund af lønudviklingen i den private sektor efterregulerer lønudviklingen i den offentlige sektor.
Det er dog ikke en en-til-en-regulering, men blot 80% af forskellen i lønvækst.
Eksempel: Hvis parterne på det offentlige område har aftalt en lønstigning på 3%, men det viser sig, at den private lønudvikling er steget med 5%, skal de offentlige lønninger reguleres med 80% af forskellen, det vil sige 1,6%.
Falder den private lønudvikling, falder den offentlige også tilsvarende.
