Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen er sådan en, som rykker ud, når krisen rammer. Hun er den, man ringer til, hvis trivslen blinker rødt, en fusion er kikset eller medarbejderne er gået til pressen med anklager om fejl og dårligt arbejdsmiljø.

Gennem sit virke har hun igen og igen talt med medarbejdere i fortrolige rum, når noget er kørt af sporet i en organisation. Hun har lyttet til bekendelser og frustrationer. Og har fået øje på dét, som går igen i fortællinger og erfaringer fra de organisationer, hvor tingene er gået helt galt.

Sæt ledelseskonsulenterne på pause

Samtalerne har fået Louise Dinesen til at undre sig; Hvorfor er det altid ledelseskonsulenterne, som har ordet på ledelseskonferencer og -kurser? Hvad nu, hvis man spurgte medarbejderne, hvad kunne de så fortælle os om god ledelse?

En hel del, er Louise Dinesens egen konklusion.

- Hvis vi vil undgå de store kriser og forebygge dårlige mediesager, så er medarbejderne nøglen. Det er dem, som møder borgerne, brugerne, klienterne og kunderne og bliver konfronteret direkte med omverdenens reaktioner. Og de er ofte de første til at opdage, når noget ikke hænger sammen. Når organisationen først er havnet i pressen, og en navngiven leder er blevet hængt ud, så er det for sent. Så hvad er det, der går forud? Hvorfor griber medarbejderne til at gå den vej, og hvad skal der til for at undgå det?

Det får vi kun at vide, hvis vi spørger, argumenterer hun.

- Det undrer mig virkelig, at ledelseseksperter, ledelsestænkere, ledere og HR-chefer, ikke arbejder mere med at stille medarbejderen op på talerstolen forrest i ledelsestænkningen. Hvorfor holder vi så mange debatter om ledelse, hvor det kun er ledere og ledelseskonsulenter, som får ordet, uden at vi inviterer medarbejderne ind?

- Så, ja, der er en kritik af min egen branche. Og det er også en kritik af at have siddet til kundemøder igennem 15 år uden at nogen har spurgt mig, ’hvad er dit menneskesyn?’, ’hvornår oplever du, at ledelse er for meget?’ I stedet er der en tendens til, at vi lidt for ukritisk, lader os forføre af nye trends og tendenser. Og vi ved jo fra forskning, at organisationer efterligner hinanden. Så når alle vil høre om stress og stresstrapper, eller alle vil tale nye generationer, så tror vi, at det er det rigtige. De emner kan jo være relevante nok, men jo kun hvis det er aktuelt i forhold til det, som vi skal i organisationen og det opgaven kalder på.

Derfor er det vigtigt, argumenter erhvervspsykologen, hele tiden at have øje på hvad der reelt rører sig i organisationen:

- God ledelse udspringer ikke af trendy teknikker og metodiske modefænomener, og derfor kan medarbejderne også blive frustrerede, hvis man oplever, at vi ukritisk taler om det forkerte. God ledelse udspringer jo af nære og respektfulde menneskelige møder i hverdagslivet.

^{Stephen Holst, Louise Dinesen og Katrine Asp-Poulsen sætter i bogen ”En medarbejders bekendelser om ledelse” en medarbejderlup på ledelse i danske organisationer og virksomheder.}