Djøf

Arbejdsmarkedet

Hvilken betydning har det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads? Får kvindelige djøfere det samme i løn som deres mandlige kolleger? Find undersøgelser og analyser om arbejdsmarkedet her.

Ny på arbejdsmarkedet

Få indblik i Djøfs undersøgelser om nyuddannede kandidater. Læs fx om hvordan andre dimittender fik deres første job.

Sådan fik de jobbet 2016

Hvilke faktorer er afgørende for at komme hurtigt i job? Hvordan har nyuddannede djøfere fået deres job? Hvordan ser arbejdsmarkedet ud anno 2016?

Den seneste udgave af undersøgelsen ”Sådan fik de jobbet” byder på mange interessante resultater. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.525 Djøf-medlemmer og omfatter nyuddannede kandidater 2014 og 2015.

Sådan fik de nyuddannede kandidater jobbet 2016

Hvad undersøgelsen viser

Undersøgelsen er delt op i 3 hovedområder: De afgørende faktorer for at komme hurtigt i job, hvordan dimittenderne har fået første job, samt hvordan dimittendarbejdsmarkedet ser ud. Undersøgelsen viser blandt andet at:

  • Mere end 3 ud af 4 dimittender har haft et studierelevant arbejde. Hver anden har lavet frivilligt arbejde, og hver tredje har været på udveksling i udlandet.
  • Lige over halvdelen af dimittenderne har oplevet, at det i nogen eller høj grad har været svært at oversætte deres kompetencer til en arbejdsgiver, og herigennem forklare hvad de kan bidrage med.
  • 54 % af dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning inden afleveringen af deres speciale eller afsluttende opgave. 
  • De dimittender, der har søgt efter deres første job og fået det, har i gennemsnit sendt 24 ansøgninger, før de fik deres første job. Den samme gruppe har i gennemsnit været til 2,6 samtaler før de landede jobbet.
  • 12 % af de dimittender, der har søgt efter deres første job, har oplevet at de direkte eller indirekte er blevet spurgt til deres planer om at stifte familie, deres seksuelle orientering, politiske orientering eller religiøse overbevisning. 
  • Lige over halvdelen af de dimittender, der endnu ikke har haft deres første job, er villige til at bruge mere end 1 time på transport hver vej. 


  • Blandt de, der har fået deres første job, angiver 62 % at have under en halv times transport til arbejde hver vej, mens 13 % har mere end en times transport. 14 % er flyttet på grund af deres første job.
  • Erfaringer fra studiejob og personlighed er de hyppigst angivne, når dem, der har fået første job, skal pege på, hvad der var afgørende for at de fik deres første job.
  • Det at komme ind på arbejdsmarkedet var det mest afgørende for størstedelen af dimittenderne, da de sagde ja til deres første job. 
  • 80 % af dimittenderne får job inden for de første 6 måneder efter de dimitterer. Næsten hver fjerde får job før eller ved dimissionen.
  • Fra dimittenddato til start i første job går der i gennemsnit 2,9 måneder.
  • 58 % af dimittenderne i job blev ansat i det offentlige.
  • Knap halvdelen af dimittenderne har fået et job på en arbejdsplads med under 200 ansatte.  
  • Det første job er for to-tredjedele af dimittenderne placeret i København eller omegn. Resten af jobbene er spredt rundt i landet med Aarhus og omegn som det sted hvor næst flest ansættes (7 %). 
  • For mere end 3 ud af 4 lå deres første job i forlængelse af deres speciale eller inden for uddannelsens område. 

Undersøgelsen foretages hvert andet år.

Undersøgelsen i 2014 "Sådan fik de jobbet"

Sådan fik de jobbet 2014

Hvor hurtigt kommer kandidaterne i job?

Største arbejdspladser for nyuddannede i privat sektor 2018

Her kan du se en oversigt over de største Djøf-arbejdspladser i den private sektor for nyuddannede.

Tallene er fra Djøfs medlemsregister, januar 2018.

Arbejdssted Antal nyuddannede
Djøf-medlemmer
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerskab 74
Kromann Reumert 26
Gorissen Federspiel Advokatpartnerselskab 19
Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith 18
Danske Bank 18
PricewaterhouseCoopers - Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 18
Ernst & Young Danmark A/S 16
Novo Nordisk A/S 16
Plesner Advokatfirma 16
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab 14
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab 13
Arbejdsmarkedets Tillægspension - ATP 13
Rambøll Management Consulting A/S 12
Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank AB, Sverige 11

Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank AB, Sverige

11

Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

10

Implement Consulting Group P/S

10

Danmarks Nationalbank

9

Accenture A/S

8

Dansk Supermarked A/S

8

Accura Advokatpartnerselskab

7

Cowi A/S

7

DR

7

TDC A/S

7

Epinion P/S

6

Horten Advokatpartnerselskab     

6

KPMG

6

Sydbank A/S

6

A.P. Møller - Mærsk A/S

5

Bestseller A/S

5

Note: Nyuddannede med kandidatår 2017. 

 

Største arbejdspladser for nyuddannede i offentlig sektor  2018

Her kan du se en oversigt over de største arbejdspladser for nyuddannede djøfere i den offentlige sektor.

Tallene er fra Djøfs medlemsregister, januar 2018.

Arbejdssted Antal nyuddannede
Djøf-medlemmer
SKAT 74
Københavns Kommune 52
Skatteankestyrelsen 32
Københavns Universitet 27
Region Midtjylland 24
Region Hovedstaden 21
Nævnenes Hus
19
Aarhus Universitet 18
Moderniseringsstyrelsen 18
Rigspolitiet 17
Finansministeriets Departement 15
Socialstyrelsen 15
Justitsministeriets Department 14
Statsforvaltningen Afdeling Ringkøbing 14
Aarhus Kommune 13
Ankestyrelsen 13
Udlændinge- og Integrationsministeriets Departement 13
Civilstyrelsen 12
Grønlands Selvstyre 12
Copenhagen Business School 11
Digitaliseringsstyrelsen 11
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 11
Udenrigsministeriet 11
Børne- og Socialministeriets Departement 10
Erhvervsstyrelsen København 10
Odense Kommune 10
Skatteministeriets Departement  10
Styrelsen for Patientsikkerhed 10
Transport- og Bygnings- og Boligministeriets Departement 10
Sundheds- og Ældreministeriets Departement 9

Note: Nyuddannede med kandidatår 2017

Match mellem uddannelser og erhvervslivet 2014

Dansk Erhverv og Djøf har undersøgt, hvordan de nyuddannede djøferes kompetencer matcher erhvervslivets behov. Generelt er de nyuddannede dygtige medarbejdere, men kobling mellem teori og praksis er helt afgørende. 

Kan de samfundsvidenskabelige kandidater bruges til noget i virkeligheden, eller er de mange år på universitetet et teoretisk skoleridt uden anvendelse i virksomhederne?

Det spørgsmål er centralt både nu og i de kommende år, hvor flere og flere kandidater skal søge ansættelse det private erhvervsliv. Dansk Erhverv og Djøf har derfor spurgt både de nyuddannede og deres arbejdsgivere om de erfaringer, de hver især har med de kompetencer, uddannelserne har bibragt. Svarene viser, at der på mange punkter er gode match mellem det, kandidaterne kan, og erhvervslivets behov.

Læs rapporten Matchmaking mellem uddannelse og erhvervsliv

Læs notatet Nyuddannede djøferes kompetencer

De nyuddannede er blandt andet godt klædt på til selvstændigt at planlægge og løse opgaverne, at formulere sig kort, klart, skriftligt og mundtligt og at arbejde analytisk – Alle kompetencer, som er afgørende for varetagelsen af jobbet. Samlet vurderer flertallet af virksomhederne, at uddannelserne i høj, nogen eller mindre grad klæder kandidaterne på til jobbet. Kun 6% vurderer, at det ikke er tilfældet. Og 92% af kandidaterne selv oplever, at deres uddannelse i høj eller noget grad har klædt dem på til jobbet.

Men der er dog også plads til forbedring, idet 77% af arbejdsgiverne særligt efterspørger øgede kompetencer inden for forretningsforståelse. Virksomhederne angiver, hvordan det at omsætte sin viden til konkrete løsninger er helt afgørende for den glæde, de har af de nyuddannede, idet kommerciel forståelse, kreativ tænkning i forhold til opgaveløsningen og det at arbejde løsningsorienteret, er kompetencer, virksomhederne har behov for, og kandidaterne ikke i tilstrækkelig grad matcher i kraft af deres uddannelser.

Undersøgelsen viser også, at hele 96% at virksomhederne vægter studierelevant arbejde/praktik meget højt, når de søger nye medarbejdere. Det peger på, at studierelevant arbejde og praktik netop giver den kobling mellem teori og praksis, som gør det muligt for de studerende at se nytten af og anvende teoretisk viden i en konkret opgaveløsning.

Øget brug af praktik og studiejob er derfor en oplagt måde at sikre sig den tilgang til anvendelsesorientering af sin uddannelse, som betyder noget på virksomhedernes bundlinje. Dertil kommer øget kobling mellem teori og praksis i uddannelsesregi i form af udbud af casebaseret undervisning, projektopgaver med videre, øget fokus hos den enkelte studerende om, hvad teorien kan bruges til i praksis, eventuelt tilvejebragt gennem dialog med undervisere og medstuderende. 

Sådanne tiltag kan tjene til, at de private virksomheder og herunder smv’erne, i endnu større grad får udbytte af de stærke faglige kompetencer, som de nyuddannede besidder. Det vil derfor være til gavn for både virksomhedernes bundlinjer, de nyuddannedes jobmuligheder og samfundet i øvrigt, hvis koblingen mellem uddannelsernes teoretiske indhold og den praksis, som møder de studerende efter endt uddannelse, øges allerede under uddannelsen. Dansk Erhverv og Djøf anbefaler i rapporten flere måder, universiteterne, de studerende og erhvervslivet kan løfte denne opgave på.

Nyuddannedes jobsituation april 2017

Ledigheden i blandt nyuddannede rammer også nyuddannede djøfere, og mere end en fjerdedel af de nyuddannede djøfere har været berørt af ledighed i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet. De nyuddannede, der er i beskæftigelse, finder i højere grad deres job i den private sektor end tidligere

Den omfattende ledighed, der berører rigtig mange nyuddannede, rammer i også nyuddannede djøfere. Selvom andelen af ledighedsberørte nyuddannede djøfere er på sit laveste de sidste fem år, er beskæftigelsessituationen stadig et alvorligt problem. I april 2017 var over en femtedel af de nyuddannede, der er blevet kandidater inden for det seneste år, uden beskæftigelse. Samtidig har mere end en fjerdedel af de nyuddannede djøfere været berørt af ledighed i løbet af det seneste år. 

Ses der på de nyuddannede djøfere, der er i beskæftigelse pr. 1. april 2017, er en stigende andel blevet ansat i den private sektor. I april 2017 var 60% af de nyuddannede djøfere i beskæftigelse i den private sektor mod 56% i april 2016 og 52% i april 2015.

I rapporten, som du kan downloade herunder, kan du læse mere om ledighed og beskæftigelse blandt de nyuddannede medlemmer af Djøf, hvor beskæftigelsen blandt andet underopdeles på uddannelsesgruppe og køn.

Nyuddannedes jobsituation april 2017

Ligestilling

Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd

Djøf har analyseret mænd og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder, uddannelse mv. Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

Læs analyse: Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd

Resumé

Der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chance for topledelse. Det viser en ny analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

  • Dog er der inden for det offentlige sket en positiv udvikling, idet 10,3% af de kvindelige ledere var topledere i 2016, hvor det tilsvarende tal i 2010 kun var 5,3% Men mænd har stadig 1,4 gange højere sandsynlighed for en toplederpost
  • Inden for den private sektor er der ikke sket en tilsvarende udvikling. Her har andelen af kvindelige ledere på toplederstillinger ikke ændret sig fra 2010 til 2016
  • Ifølge analysen har mænd i den private sektor 1,9 gange større sandsynlighed for en toplederpost end kvinder. Der er ingen reel udvikling i perioden 2010 til 2016.

Djøf mener at

  • Det er et væsentligt samfundsproblem, at vi som samfund stadig ikke formår at gøre bedre brug af alle ledelsestalenter på toplederniveau. Særligt i den private sektor rammer kvinder fortsat et massivt glasloft, hvilket vi med tanke på kvinders høje uddannelsesniveau ikke er tjent med
  • Med afsæt i den begrænsede udvikling i særligt den private sektor ser Djøf gerne, at 2012-lovens regler om måltal skærpes, så virksomheder forpligtes på en mere ambitiøs indsats. Desuden er det afgørende, at der følges op på resultaterne af indsatsen
  • Det er veldokumenteret, at den ulige fordeling af barselsorloven har indflydelse på kvinders karrieremuligheder, løn og pension. Djøf arbejder for en mere kønsneutral barselslovgivning. 

Fortsat stor forskel på kvinder og mænds lederchancer 2017

Det viser en ny analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Læs analysen her.

Der er markant forskel på kvinder og mænds chancer for at blive ledere. Noget tyder dog på at udviklingen går i den rigtige retning. Det viser en ny analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Der indgår 1.588.287 personer i analysen.

Analysens hovedresultater

  • I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint
  • Tager man højde for forskelle i faktorer, der kan være betydende for chancen for at blive leder – fx uddannelse, alder, branche og børn – viser analysen et korrigeret ledelsesgab på 3,7 procentpoint
  • Det korrigerede ledelsesgab er reduceret med 0,6 procentpoint fra 2010 til 2015.

Djøf mener

  • Djøf finder det problematisk, at vi som samfund stadig ikke formår at gøre bedre brug af alle ledelsestalenter. Fokus bør være at tjene virksomheders og samfundets udvikling og værdiskabelse bedst muligt
  • Djøf ønsker derfor at skærpe 2012-lovens regler om måltal, så virksomheder forpligtes på en langt mere ambitiøs indsats. Desuden er det afgørende, at der følges op på resultaterne af indsatsen
  • Djøf arbejder desuden for en mere kønsneutral barselslovgivning. Det er veldokumenteret, at den ulige fordeling af orloven har indflydelse på kvinders karrieremuligheder, løn og pension.

Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer

Mænd og kvinders vej fra leder til topleder 2018 

Djøf har analyseret samfundsvidenskabeligt uddannede mænd og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder, uddannelsesretning mv.

  • Analysen viser, at der blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse
  • De samfundsvidenskabeligt uddannede mandlige ledere i den offentlige sektor har 1,3 gange større chance for at være topleder end de kvindelige leder
  • I den private sektor er chancen for at være topleder 1,6 gange højere for de samfundsvidenskabelige uddannede mandlige ledere end for de kvindelige
  • Alder, uddannelsesretning, bopæl, eventuelle børns alder, branche og virksomhedsstørrelse er ikke med til at forklare forskellen på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

 

Køn og lederchancer 2017

Samfundsvidenskabeligt uddannede mænd har dobbelt så store chancer for at blive leder end samfundsvidenskabeligt uddannede kvinder. Når der tages højde for forskelle i karakteristika, har mændene fortsat 60% bedre chancer. 

  • 20,2% af de samfundsvidenskabeligt uddannede mænd bliver ledere, mens det kun gælder for 10,3% af kvinderne. Forskellen er således 9,9 procentpoint
  • Tager man højde for forskelle i faktorer, der kan være betydende for chancen for at blive leder – fx uddannelse, alder og branche – viser analysen et korrigeret ledelsesgab på 6,8 procentpoint
  • Det svarer til, at samfundsvidenskabeligt uddannede mænd alt andet lige har 1,6 gange højere sandsynlighed for at blive ledere end samfundsvidenskabeligt uddannede kvinder.

Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede

Ligelønsanalyse 2017

Kvindernes gennemsnitlige løn er stadig lavere end mændenes, både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Det viser analyser, som Djøf har gennemført på baggrund af Djøfs lønstatistikker fra 2017.

Læs analyserne:

Ligelønsanalyse – sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn 2017

Ligelønsanalyse – sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn 2017

Resumé

Både i det private og i det offentlige er kvindernes gennemsnitlig løn lavere end mændenes. En stor del af lønforskellene, både i det offentlige og i det private, skyldes, at mændene både hurtigere og i højere grad bliver chefer end kvinderne. Der er dog stadig forskel på mænd og kvinders løn, når der er taget højde for chefandelen samt andre karakteristika som anciennitet, branche og uddannelsesbaggrund. Det viser nye ligelønsanalyser, som Djøf har gennemført på baggrund af Djøfs lønstatistikker fra 2017.

  • I det offentlige tjener kvinder i gennemsnit 8% mindre end mændene, og i det private tjener kvinderne i gennemsnit 19% mindre end mændene.
  • Lønforskellene skyldes især, at mændene i højere grad er chefer end kvinderne.
  • Når der alene ses på ikke-chefer, er der stadig forskel på lønnen: i det offentlige er kvindernes løn 2% mindre end mændenes og i det private er den 12% mindre.
  • Lønforskellen kan opdeles i to dele: en del, der kan forklares ud fra forskelle i mænd og kvinders karakteristika, for eksempel anciennitet, branche og uddannelsesbaggrund med mere og en del, der ikke kan forklares – som giver den korrigerede lønforskel.
  • I den offentlige sektor er den korrigerede lønforskel på 0,6%.
  • I den private sektor er den korrigerede lønforskel på 6,5%.

Ligelønsanalyse - sammenfatning 2017

Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv

Som optakt til minister for ligestillingskampagne om at få flere fædre på barsel har Djøf i samarbejde med LO, FTF, DM og IDA i foråret 2017 fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt småbørnsforældre om holdninger og ønsker til orlov samt evt. udfordringer med balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Læs analyse: Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv

 

Resumé

Analysen viser, at:

  • 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at holde orlov med deres børn (figur 1)
  • 48% mener, at der skal være reserveret mere end 2 ugers orlov til fædre (figur 2). 36% svarer ved ikke
  • 30% oplever, at ”Manglende opbakning fra arbejdsgiver om orlov til fædre” kan være en barriere i forhold til at holde en lang orlov med barnet (figur 3). Der er ikke forskel på mænd og kvinder
  • Kun 8% oplever slet ingen barrierer for at holde en lang barsel (figur 3)
  • 8% af forældrene synes slet ikke (1%) eller i mindre grad (7%), at de har en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. 51% synes de i høj grad (38%) eller meget høj grad (13%) har en god balance mellem arbejdsliv og familieliv (figur 4)
  • Særligt problemer med pasning ved barns sygdom (29%), manglende tid til at løse arbejdsopgaver (28%) og lange arbejdsdage (26%) opleves negativt for balancen mellem arbejdsliv og privatliv (figur 5 og 6)
  • 10% oplever i høj grad (7%) eller i meget høj grad (3%), at deres familiemæssige situation påvirker deres arbejde negativt (figur 7).

Djøf mener:

  • Det er glædeligt, at undersøgelsen viser så stor tilslutning til, at fædre skal have bedre rettigheder til orlov med deres børn. Danmark har nordisk bundplacering, når det kommer til fædres orlovsrettigheder
  • Når både mænd og kvinder udpeger arbejdspladskulturen som en væsentlig barriere for fædres barsel, understreger det behovet for at fremme en arbejdspladskultur, hvor det er legitimt for mænd at holde orlov med sine børn
  • Kun 8% anfører, at de ikke har oplevet barrierer for orlov, vidner i høj grad om, at både økonomi og/eller kultur fortsat spiller en afgørende rolle, når orloven skal fordeles. Djøf er tilhænger af øremærket orlov til fædre, da forskning peger på, at individuelle rettigheder er af stor betydning for fordelingen
  • Gode vilkår for familie-arbejdslivsbalance formodes at blive et konkurrenceparameter på fremtidens arbejdsmarked, hvorfor der er gode grunde til at prioritere det.

 

 

 

Arbejdsliv

Flytning af statslige arbejdspladser – 2016 analyse 

Djøf har gennemført en undersøgelse blandt de medlemmer, der er eller har været påvirket af flytningen. Resultaterne viser, at en tredjedel allerede har fået nyt job.

Regeringen præsenterede 1. oktober 2015 en plan for flytning af flere statslige arbejdsplaser. Djøf har i oktober 2016 gennemført en undersøgelse blandt de medlemmer, der i oktober 2015 var ansat på en af de arbejdspladser, der er berørt af flytningen.

Blandt de medlemmer, hvor deres stilling er berørt, viser undersøgelsen, at en tredjedel allerede har fået nyt job et år efter udmeldingen

  • 42% er stadig på samme arbejdsplads, mens 6% er flyttet eller forventer at flytte med. 17% pendler eller forventer at pendle til deres nuværende arbejdsplads og de resterende 3% er enten ledige eller gået på pension
  • Blandt alle de respondenter, der har skiftet til et job i enten den offentlige eller private sektor, siger 82%, at det var let eller meget let at finde et nyt job
  • Blandt de respondenter, der endnu ikke har skiftet job men forventer at gøre det, er det kun 30%, der tror, at det bliver let eller meget let
  • 82% mener, at arbejdspladsen oplever videnstab, mens 66% har mistet gode kolleger. 57% siger at kvaliteten i opgaveløsningen er faldet, og halvdelen siger at sagsbehandlingstiden er steget. 

Undersøgelsen bygger på svar fra 929 medlemmer, svarende til en svarprocent på 38%.

Flytning af statslige arbejdspladser 2016

Hvor arbejder djøferne? Fakta om djøferne 2015

Vidste du det? Hvor stor er andelen af djøferne i det offentlige, hvilken uddannelse har de og hvor mange er chefer?

Hvor er djøferne ansat?

  • 18.168 er ansat i staten. De udgør 11,7% af det samlede antal på 155.549.
  • 7.224 er ansat i kommunerne. De udgør 1,5% af det samlede antal på 487.535
  • 2.739 er ansat i regionerne. De udgør 2,0% af det samlede antal på 135.600

 Fakta om djøferne - fordelt på sektorer

Uddannelsesgrupper

Direktører, afdelings- og departementschefer i styrelser og departementer:

  • 26% jurister
  • 29% økonomer
  • 24 % samfunds- og forvaltningsuddannede
  • 3% handelshøjskoleøkonomer

 Fakta om djøferne - uddannelsesgrupper

Chefer i stat, kommune og region

  • 3.714 djøf-chefer i staten
  • 1.768 djøf-chefer i kommunerne
  • 520 djøf-chefer i regionerne

 Fakta om djøferne - chefer i stat, kommune og region

Kilde: Djøfs medlemsdatabase oktober 2014

Deltag i debatten

Djøf er en del af debatten om djøfernes rolle i samfundet, læs og deltag i debatten.

Hold nu op, 3F - Husk proportionerne

Djøf vil bygge bro mellem faggrupper

Forkert fjendebillede af djøferne

 

Selvstændige djøferes vilkår 2016

En undersøgelse fra sommeren 2016 ser nærmere på gruppen af selvstændige i Djøf - deres indkomstforhold, arbejdsforhold, bevæggrunde for at starte selvstændig virksomhed og meget mere.

I sommeren 2016 har 408 selvstændige og selvstændige advokater gennemført en undersøgelse om deres arbejdsvilkår.

Rapport om selvstændige 2016

Hvad undersøgelsen viser

Undersøgelsen er delt op i 5 dele: Et billede af den typiske selvstændige, opstart af egen virksomhed, livet som selvstændig, hjælp og ressourcer, samt de selvstændiges syn på fremtiden. Undersøgelsen viser blandt andet at:

  • Der er en klar overvægt af mænd blandt de selvstændige og selvstændige advokater.
  • To tredjedele af de selvstændige havde over 10 års erfaring som lønmodtagere, inden de blev selvstændige, mens det kun gør sig gældende for 43 % af de selvstændige advokater.
  • De fleste er blevet selvstændige på baggrund af ønsker om frihed, fleksibilitet og det at være egen chef.
  • Blandt både selvstændige og selvstændige advokater var det at finde kunder den mest udbredte udfordring i forbindelse med at etablere sig som selvstændig.
  • Særligt de selvstændige oplever udfordringer i forhold til at være skarpe på og kommunikere deres komparative fordel, mens særligt de selvstændige advokater angiver at opleve udfordringer i relation til likviditet og finansiering samt personaleledelse.
  • Både selvstændige og selvstændige advokater angiver, at de oftest søger hjælp i deres private netværk i forbindelse med deres virksomhed
  • 90 % af både selvstændige og selvstændige advokater ser sig selv som selvstændige om 3 år.
  • Størstedelen af både de selvstændige og selvstændige advokater forventer, at deres virksomhed har en større omsætning om 3 år, end i dag.
  • 39 % af de selvstændige advokater angiver at de aldrig kunne forestille sig at tage et lønmodtagerjob igen. Det samme gør sig gældende for 26 % af de selvstændige. Omkring 5 % fra begge grupper søger aktivt et lønmodtagerjob.

Selvstændiges arbejdsvilkår 2014

Rapport om selvstændige 2014  

Djøfs internationale undersøgelse 2014

Hvem er de djøfere, der får arbejde i udlandet? Hvad er den typiske vej til at lande et job i udlandet? Hvad er vilkårene, når man arbejder i udlandet? Og hvilke kompetencer får man gennem et arbejde i udlandet?

Djøf har henover efteråret 2014 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 687 djøfere, der i dag arbejder i udlandet eller er vendt hjem inden for de seneste 5 år.

Hvilke veje fører til udlandet?

Undersøgelsen peger på, at der er mange veje til en karriere i udlandet. For eksempel kan det være en god idé at starte tidligt. 68% har været på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres studietid.

Netværk spiller også en vigtig rolle: For opslåede stillinger har 21% af respondenterne hørt om stillingen via en tidligere chef eller kollega. Og så betaler det sig at være opsøgende: 27% af dem, som fik job via en uopslået stilling, havde selv taget kontakt til arbejdsgiveren.

For nogle er udlandet et tidsbestemt eventyr. For andre er det en mere permanent beslutning: Over en tredjedel af respondenterne forventer ikke at være i Danmark om 5 år.

6 faktaark om arbejde i udlandet 

Resultaterne for de enkelte temaer:

Profil af en udlandsdjøfer 

Vejen til et internationalt arbejde 

Baggrund 

Profil af private virksomheder 

Karriere og kompetenceudvikling før, under og efter 

Vilkår 

Arbejdsliv 2016

Er du eller ønsker du at blive leder? Går du med tanker om at skifte job? Læs med i arbejdslivsundersøgelsen fra 2016, der giver et overblik over hvilke tanker andre Djøfere har om ledelse og mobilitet. 

  • 64% af respondenterne overvejer at søge job. 24% søger job – enten lidt eller aktivt.
  • Både når man spørger til, hvorfor respondenten overvejer at søge job, hvad der skal til for at respondenten ønsker at bibeholde sit job, og hvad respondenten lægger vægt på, når der søges et nyt job, er højere løn blevet en vigtigere faktor, sammenlignet med 2014. 
  • 91% af de adspurgte vægter i nogen eller høj grad det, at virksomheden har en høj forretningsetik, når de søger nyt arbejde. Det vægtes højere end prestige forbundet med virksomheden (76%), forventet work-life balance i virksomheden (79%) og muligheden for at bruge virksomheden som springbræt (63%). 
  • 88% vurderer deres muligheder for at få job som gode eller meget gode, hvis de skulle blive ledige – en lille stigning i forhold til 2014. 
  • De yngre er mere optimistiske end de ældre (særligt den ældste gruppe): 94% af dem på 35 år eller derunder vurderer deres jobmuligheder som gode eller meget gode, mens det tilsvarende kun er 52% for dem på 56 år eller derover.

Rapport - Arbejdsliv 2016 - Mobilitet

Ledelse - resultater fra undersøgelsen

  • En større andel af mænd besidder lederstillinger end kvinder (7 procentpoint forskel), samt andelen af de mandlige ledere, som besidder lederposter på direktionsniveau er større end blandt kvinder (10 procentpoint).
  • Hensynet til balancen mellem arbejdsliv og privatliv er den næst vigtigste årsag til, at ønsket om lederstillingen sættes i bero (45%), og de adspurgte forventer, at det bliver den største udfordring, hvis de får en lederstilling (57%). Begge har fået større betydning siden 2014 (stigning på henholdsvis 10 procentpoint og 7 procentpoint).
  • Hensynet til balancen mellem arbejdsliv og privatliv som årsag til ikke at søge et lederjob, spiller til gengæld en væsentligt mindre rolle blandt dem, som pure afviser idéen om at blive leder både nu og i fremtiden (22%).  
  • De privatansatte i højere grad end de offentligt ansatte lægger vægt på personlig udvikling som vigtig årsag til at tage en lederstilling (forskel på 23 procentpoint). 

Rapport - Arbejdsliv 2016 - Ledelse

 

Udviklingen for akademikere i den private sektor 2008-2016 

Antallet af akademikerjob i den private sektor er steget markant fra 2008 til 2016. Dette står i skarp kontrast til et stort fald i antallet af øvrige job, herunder et markant fald i antallet af job til ufaglærte.

Analysens hovedresultater:

  • I den private sektor er der skabt 33% flere akademikerjob fra 2008 t il 2016. Antallet af øvrige job er i samme periode reduceret med 8%
  • Mellem 2008 og 2010 mistede det private arbejdsmarked med finanskrisen 10% af alle job, mens antallet af akademikerjob i samme periode oplevede først en mindre stigning og dernæst en kortvarig stagnation
  • Ufaglærte har med et fald på 31% mistet flest arbejdspladser fra 2008 til 2016. Personer med lang videregående uddannelse samt bachelorer står for den største fremgang med hhv. 33% og 27%
  • Alle lange videregående uddannelser har oplevet en jobvækst, men samfundsvidenskabeligt uddannede oplever med en vækst på 42% den største stigning mellem 2008 og 2016
  • Der har været vækst i akademikerjob i alle brancher, i alle landsdele og blandt alle virksomhedsstørrelser.

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 2016 

Læs analysen af erhvervsaktive seniorers tilbagetrækning på arbejdsmarkedet. 72% mener, ar arbejdsmarkedet ikke er parat til seniorerne.

De vigtigste resultater fra analysen

  • Den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder, for beskæftigede danskere fra 50 år eller derover, er 65,8 år.
  • Det er især gradvis nedtrapning af arbejdstiden samt mere fleksibilitet, der kan bidrage til at fastholde gruppen af beskæftigede danskere fra 55 år og derover på arbejdsmarkedet.
  • Knap hver tredje angiver, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at miste deres job på grund af alder. 17% angiver, at de modtager mindre efteruddannelse end deres kolleger på grund af deres alder. Samtidig angiver 41%, at de i mindre grad eller slet ikke føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem.
  • En signifikant mindre andel af de offentligt ansatte føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem, og offentligt ansatte uden ledelsesansvar føler i højere grad, at de får mindre efteruddannelse end privatansatte uden ledelsesansvar.
  • Over to tredjedele (72%) er overvejende eller helt enige i, at arbejdsmarkedet reelt set ikke er parat til seniorerne.

Faktaark: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Djøf mener

  • Regeringen bør nedsætte en seniorarbejdsmarkeds-kommission, der skal indsamle viden og komme med bud på løsninger, så seniorerne i endnu højere grad kan få mulighed for at bidrage konstruktivt helt frem til pensioneringen.
  • Alle lønmodtagere skal sikres mulighed for livslang uddannelse, så de kan fastholde og udvikle deres kompetencer og dermed vedligeholde deres markedsværdi.
  • Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på seniorernes behov for fleksibilitet i ansættelsen så som nedsat arbejdstid, nedtrapning af arbejdstid og mere fleksible arbejdstider. Det er meget vigtige fastholdelsesparametre.

Spørgsmål

Spørgsmål om presse kan rettes til Pressechef Torben Gross på dk¤djoef¤tgr

Spørgsmål om analysen kan rettes til Analysechef Kirstine Nærvig Petersen på dk¤djoef¤knp

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Djøfernes psykiske arbejdsmiljø 2016

Mere end hver femte djøfer mener, at deres arbejdsplads er præget af stress. Fleksibilitet i arbejdstiden har stor betydning i forhold til at reducere stress.

Djøf gennemførte i efteråret 2016 en omfattende undersøgelse af djøfernes psykiske arbejdsmiljø med svar fra 1.250 erhvervsaktive medlemmer fra både den offentlige og private sektor.

To faktaark om psykisk arbejdsmiljø 

Resultaterne præsenteres i følgende 2 faktaark:

Stress og psykisk arbejdsmiljø 

Psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed - UFO-sektoren

Tak til de mange medlemmer, der har svaret og dermed bidraget til uvurderlig viden om djøfernes arbejdsliv. En viden, som vi bruger både til at målrette service og rådgivning til medlemmerne, og til Djøfs arbejde for at forbedre rammevilkårene for djøfernes psykiske arbejdsmiljø.

Tidligere undersøgelser om psykisk arbejdsmiljø 

Læs 4 faktaark om djøfernes psykiske arbejdsmiljø fra 2014

Læs 8 faktaark om djøfernes psykiske arbejdsmiljø fra 2012

Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010

 

Danske Advokater og Djøf Advokat har i foråret 2016 sammen forsøgt at afdække omfanget af stress blandt advokater og advokatfuldmægtige.

Målet var at få en bedre indsigt i, hvad medarbejderne i advokatbranchen forstår ved stress, hvilke dele, der stammer fra arbejdssituationen, og i hvilket omfang også andre faktorer uden for arbejdet bidrager til stress eller oplevelsen af stress.

Undersøgelsen blev sendt ud til advokater og advokatfuldmægtige fra Danske Advokaters medlemsvirksomheder og til medlemmer af Djøf Advokat. Lidt over 1.000 respondenter besvarede hele eller dele af spørgeskemaet – svarende til circa 21% af populationen.

Stress i advokatbranchen

Tænk længere

Djøf

Bo Smith-udvalgets rapport

DeFacto

Djøfbladet

Drømmejob førte til stress og frustration

Det, der i ansættelsesforløbet og opstarten var et drømmejob og det helt rigtige karriereryk for mig, har udviklet sig til en noget stressfyldt og frustrerende affære. Har I nogle gode råd til, hvordan jeg får prikket hul på bylden?

Djøf blog

Godt nyt år. Godt nyt job år. Godt vækst år.

Jeg vil gerne starte året med at stille spørgsmålet: ”Er det i år, du skal søge et nyt job?”


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent