Højt stressniveau
Djøf har under krisen oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer ramt af stress – men denne tendens har overraskende nok ikke afspejlet sig i undersøgelsens resultater vedrørende det samlede stressniveau.
Her er det fortsat hver 4. djøfer (24%), der dagligt er generet af stress (samme niveau i 2010 som i 2008). Og stress er lige udbredt i den offentlige og private sektor og på tværs af stillingsniveau.
Selvom stressniveauet generelt ikke er steget, er det fortsat bekymrende højt – og det stigende antal medlemshenvendelser kan skyldes, at mange djøfere føler sig mere fastlåste end før krisen. Hvor man tidligere kunne skifte job, hvis man ikke trivedes med arbejdspresset og det psykiske arbejdsmiljø, har disse muligheder været mere begrænsede under krisen. Dette underbygges af, at hver 10. djøfer svarer, at de har undladt at søge ny job på grund af krisen.
Andelen af djøfere, der angiver at have kliniske stresssymptomer ligger også på samme niveau som før krisen. Knap halvdelen (46%) af djøferne har haft mindst 3 af de kliniske stresssymptomer. De mest udbredte symptomer er:
- Træthed og søvnbesvær
- Nedprioritering af sociale relationer
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Årsager til stress
Forsøget på at skabe balance mellem arbejde og privatliv er fortsat djøfernes stressfaktor nr. 1. De fem øverst prioriterede årsager til stress er:
- At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv (manglende balance)
- Mange korte deadlines, tidspres, for få ressourcer til opgaveløsning, uforudsigelighed mv.
- Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen
- Egne kvalitetskrav og ambitioner
- Dårlig ledelse/konflikter med nærmeste leder.
Her er der ikke sket nogen markante ændringer i forhold til Djøfs tidligere undersøgelser. Som noget nyt er sammenhængen mellem mobning og stressfaktorer undersøgt. Djøfere der har været udsat for mobning, sladder eller har været involveret i konflikter angiver langt oftere dårlig ledelse som stressfaktor.
Private/familiemæssige forhold (fx skilsmisse, dødsfald i familien mv.) nævnes ofte som en central årsag til stress. Blandt djøferne er det dog kun 12%, der har private forhold blandt de tre primære stressårsager, og kun 3% har private forhold som væsentligste stressfaktor. Arbejdsmæssige forhold og manglende balance er dermed de altoverskyggende årsager til djøfernes stress.
Sygefravær som konsekvens af stress og mobning
Hver 10. djøfer har været sygemeldt som følge af stress, mobning eller andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø inden for det seneste år. Stress er den væsentligste faktor (7% sygemeldt alene som følge af stress). I den offentlige sektor er det stressrelaterede sygefravær mere end dobbelt så højt blandt ”menige” djøfere (fuldmægtige, konsulenter mv.) som blandt chefer.
I de tidligere Djøf-undersøgelser havde hhv. 9% (2005) og 10% (2008) været sygemeldt på grund af stress men over en 3-årig tidshorisont. Tallene kan der for ikke direkte sammenlignes med 2010 undersøgelsen, hvor tidshorisonten er 12 måneder.
Undersøgelsen bekræfter, at mobning har alvorlige konsekvenser i form af øget stress og øget sygefravær. Djøfere der mobbes har 56% flere sygedage og er mere end dobbelt så ofte generet af stress som djøfere, der ikke mobbes. Halvdelen af de mobbede djøfere er generet af stress, og 3 ud af 4 har haft mindst tre af de kliniske stresssymptomer inden for de seneste 6 måneder. Hvert 3. mobbeoffer sygemeldes.
Blandt de sygemeldte djøfere, som har været indkaldt til de lovpligtige sygefraværssamtaler, svarer hver 4., at samtalen bidrog negativt til at kunne vende tilbage til arbejdet.
Hver 5. mener hverken, at samtalen bidrog positivt eller negativt. Selvom undersøgelsesgrundlaget er lille, tyder det på, at det kan være vanskeligt at skulle til sygefraværssamtale hos chefen – navnlig hvis stress- eller mobberelateret sygefravær har chefen som medvirkende årsag.
Djøferne undervurderer egen stress
Når halvdelen af djøferne har haft mindst 3 kliniske symptomer på stress inden for det seneste halve år, men det samtidig kun er hver fjerde, der svarer, at de er generet af stress i hverdagen, er det et klart tegn på, at djøferne undervurderer deres eget stressniveau. De erkender, at det er stress, der er årsagen til, at de ikke kan sove om natten, at de har svært ved at huske og koncentrere sig osv., men halvdelen af de symptomramte mener tilsyneladende ikke, at de er generet af stress.
Det tyder på, at mange er begyndt at opfatte stress om en normaltilstand. Dertil kommer, at flere ignorerer begyndende stress, fordi stress mange steder fortsat opfattes som et svaghedstegn (10% af djøferne har undladt at gøre chefen opmærksom på problemet på grund af angst for at blive fyret under krisen).
Risikoen er, at mange derfor overhører kroppens og hjernens signaler om, at belastningen er for høj. Hvis det står på over en længere periode risikerer man, at hjernen ”slår fra”, og at man går ned med stress og må sygemeldes. I værste fald risikerer man et egentligt kollaps i form af blodprop og hjertestop (cirka 1.400 danskere dør hvert år af stress).