Der er forskellige årsager til, at den enkelte får stress og dermed også forskellige indikatorer og mulige løsninger og tiltag. Vil du hjælpe din kollega så se mere om, hvad du skal være opmærksom på og hvilke løsningsmuligheder der er.Der er 4 hovedgrupper når vi taler om stress. Den ene type er ikke mere rigtig eller forkert end den anden, men der er stor forskel på, hvilke tegn der er på den enkelte type stress ligesom der er stor forskel på, hvilke løsninger der kan bruges. Tidligere har man på autopilot overfor en stress-ramt kollega sagt, at vedkommende burde overveje en sygemelding, men det er bestemt ikke den rette løsning i alle situationer.
Krav-ressource-stress
Stress skyldes, at individet over længere tid oplever, at kravene (belastnings-faktorerne) overstiger de oplevede ressourcer. Medlemmet trives bedst i ligevægt og befinder sig nu i ubalance.
Indikatorer
- Opgaver, rolle eller mål opleves som diffuse og ukonkrete.
- For mange opgaver ift. tid og ressourcer.
- Vanskeligt samarbejde.
- Ubalance mellem arbejde og fritid.
Mulige løsninger og tiltag:
- Nedsæt/tydeliggør krav og opgaver og hjælpe til prioritering.
- Skab bedre støttesystemer.
- Kompetenceudvikling.
- Løse konflikter.
- Bedre work-life-balance.
Moralsk stress
Medlemmet trives bedst med en vis spænding og ubalance i arbejdet. Drives af at gøre en forskel for nogen eller en sag. Det der stresser kan være manglende mening i arbejdet, kedsomhed eller ikke at kunne udføre arbejdet på en meningsfuld måde.
Indikatorer:
- Mangel på meningsfulde opgaver.
- Føler sig tvunget til at gå på kompromis med fx faglighed.
- Kedsomhed som følge af begrænsninger, fx afbrydelser og procedurer.
- For korte deadlines til at opnå gode resultater eller metodetvang.
- Performancekultur og ydre belønningsstrukturer fremfor faglighed.
Mulige løsninger og tiltag:
- Anerkendelse af de moralske dilemmaer, der opleves.
- Sig aldrig: ”Tryk på pyt-knappen” eller “det er bare et vilkår”.
- En høj grad af autonomi og værdimæssig integritet.
- Afsøge muligheder for at få flere meningsfulde opgaver.
- Ændring af rammen for arbejdet, så der kommer mere mening i arbejdet.
Bekymrings-stress
Stress skyldes ikke primært mængden af krav i jobbet, men snarere medlemmets ’mentale strategier’ i forhold til disse krav – i form af fx overtænkning, bekymring, katastrofetanker og impostersyndrom.
Indikatorer:
- Tankemylder, overtænkning, ruminering, katastrofetanker.
- Impostersyndrom.
- Manglende grounding.
Mulige løsninger og tiltag:
- Metoder til at identificere og eksternalisere katastrofetanker.
- At være realistisk i forventninger til sig selv.
- At begrænse bekymringstendenserne og holde fokus på det, som kan påvirkes. Andre ’mentale strategier.’
- At komme bedre i kontakt med sig selv fysisk og mentalt.
Eksistentiel stress
Stress skyldes en følelse af fremmedgørelse eller manglende forbindelse til sig selv og egne værdier. Eksempelvis et nyuddannet medlem, der savner en eksistentiel forankring og som blot følger med strømmen og jagter nogle ydre succeskriterier i karrieren, andre har defineret.
Indikatorer:
- Eksistentiel tomhed.
- Adoption af ydre succeskriterier som ikke føles reelle.
- Følelse af mangel på autenticitet.
Mulige løsninger og tiltag:
- Større selvindsigt.
- Søgen efter eksistentielle svar og livsmening.
- Bevidsthed om meningsskabende faktorer.
- I kontakt med, hvad man selv vil, frem for at følge ydre forventninger.
Hvad anbefaler Djøf, at du gør nu?
- Hold øje med din kollegas oplevede trivsel.
- Spørg og lyt til, hvordan dine kollegaer har det med deres arbejde. Forsøg at afdække, hvilken type stress din kollega er ramt af.
- Tal med ledelsen om, hvordan I sammen kan hjælpe din kollega.