Socialrådgivningen i Djøf

Som tillidsvalgt vil du blive mødt med spørgsmål, som kan omhandle de kommunale regler, fx i forbindelse med en kollegas sygdom. I denne situation er det godt, at du kan få hjælp fra socialrådgiveren i Djøf. Her kan du læse lidt om, hvilke spørgsmål socialrådgiveren i Djøf har mødt i 2021.

Hvad fylder mest?

Overordnet set – arbejdsfastholdelse, og herunder alle de særlige situationer, som kan påvirke muligheden for at blive i job og på arbejdsmarkedet. Det gælder især henvendelser på baggrund af stress og hjernerystelse, samt alvorligere fysiske sygdomme, såsom fx Parkinson og Sklerose.

Der er desværre også en del henvendelser, hvor medlemmet ikke oplever, at jobcentret handler kompetent og efter lovgivningen.  

Det kan i de situationer være brugbart at få fagforeningens vurdering og ikke mindst at få hjælp til at navigere videre. Navigation er nok i det hele taget et kodeord for samtalerne med socialrådgiveren – hvordan kan den enkeltes situation kompenseres i gældende lovgivning, og hvad kan medlemmet forvente i forløbet.

 

Sygedagpenge

Et af de helt typiske spørgsmål handler om revurdering af sygedagpenge, ved længere tids sygdom. Sygedagpengeretten skal revurderes, når medlemmet har modtaget sygedagpenge i 22 uger indenfor de forudgående 9 hele måneder.

Hvis medlemmet fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal Jobcentret tage stilling til om sygedagpengene kan forlænges.

Ved vurderingen indhenter jobcentret som udgangspunkt nye lægelige oplysninger og vurderinger i forbindelse med revurderingen og typisk i form af en status, som lægen besvarer ud fra lægejournalen, og her er det vigtigt, at lægen besvarer spørgsmålene så præcist som muligt i forhold til diagnose, prognose, igangværende behandling og tidshorisont for tilbagevenden til jobbet

Hvis forlængelsesreglerne ikke opfyldes, og medlemmet fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, overgår medlemmet til ”jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse”. Det indebærer også en anden sats/refusion til arbejdsgiver.
 

Personlig assistance

Du kan have en kollega, der har svært ved at se sig selv kunne fungere i job på ordinære betingelser på grund af sit helbred.

I den situation kan du og din kollega få vejledning om muligheden for at kompenseres med fx personlig assistance.

Personlig assistance er en mulighed for støtte til personer med funktionsnedsættelse, der møder barrierer i forbindelse med job. Der er ikke som med fleksjob tale om nedsat arbejdstid eller -evne, din kollega er ansat på helt ordinære vilkår, men har hjælp fra en personlig assistent.

Den personlige assistent må hjælpe med opgaver, der kompenserer for personens funktionsnedsættelse.
Der kan være tale om praktisk bistand, fx tunge løft, sekretærbistand eller tolkebistand (tegnsprogstolkning, med videre).

Dog er en Djøf-stilling oftest ikke præget af fysiske belastninger, og i socialrådgivningen har det typisk været på grund af kognitive udfordringer, at der har været vejledt om personlig assistance, der fx kan hjælpe med:

• Hjælp til at strukturere og planlægge arbejdsopgaver.
• Gentagen og fortsat instruktion og kontrol af arbejdsopgaver.
• Hjælp til at huske og til koncentration.
• Hjælp til at skabe overblik, sammenhæng og forudsigelighed.
• Hjælp til at skabe, forstå og bevare sociale relationer på arbejdspladsen.
• Støttende samtaler.
• De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal medlemmet selv kunne udføre.
• En personlig assistent må heller ikke overtage arbejdsfunktioner og derved virke som vikar eller almindelig medhjælp.

Fleksjob

Hvis der er en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, og der ikke er mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet kan et fleksjob komme på tale. Arbejdsevnen skal være nedsat i ethvert erhverv, og altså ikke kun som Djøf’er.

I forhold til begrebet ”væsentlig begrænsning”, så er der ikke fastsat en eksakt grænse. En del kommuner siger halv tid, altså cirka 18 timer, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt for vurderingen, da Jobcentret skal foretage en konkret helhedsvurdering.

Der er derudover mulighed for to forskellige typer fleksjob. Et almindeligt fleksjob og et fastholdelsesfleksjob. For at være berettiget til et fastholdelsesfleksjob, hvor din kollega kan blive som ansat i virksomheden, er det yderligere et krav, at din kollega forinden har været ansat på særlige vilkår i mindst 12 måneder, medmindre din kollega har under 6 år til folkepension eller der er tale om akut opstået skade eller sygdom.

 

Hvordan kan du bruge socialrådgivningen i Djøf?

Som tillidsrepræsentant kan du kontakte socialrådgiveren i Djøf og få socialfaglig vejledning og sparring på en kollegasag.

Det kan også være i form af en treparts samtale/zoommøde, hvor du, medlemmet og socialrådgiveren i fællesskab drøfter den konkrete situation og sammen belyser mulige tiltag, ud fra hver jeres vinkel.

Medlemmet kan dermed både få dit perspektiv (arbejdspladsens) og socialrådgiverens perspektiv (lovgivningens) og dermed konkret se muligheder for løsninger.

Det giver, som sidegevinst, også gode muligheder for videndeling af det socialfaglige med dig, som du derefter vil kunne drage nytte af i lignende situationer.

Det kan fx været relevant i situationer, hvor både medlemmet og du som TR har brug for at kende lovgivningen omkring arbejdsfastholdelse og kompenserende ordninger, herunder især fleksjob/fastholdelsesfleksjob.

Hvis behovet også indebærer ansættelsesspørgsmål, er det fortsat Djøfs konsulenter, der varetager denne del.

Kontakt socialrådgiver Karen Kretzschmar, på tlf. 33 95 97 00 eller via kkr@djoef.dk, såfremt du har spørgsmål til ovenstående eller brug for bistand til en kollegasag.