Gå til hovedindhold

Djøf giver tilskud til klubbens lokale arrangementer

Når I holder større møder eller arrangementer i jeres lokale klub, så kan I både få økonomisk tilskud og hjælp til at planlægge arrangementet. Kontakt Djøf for at få del i det økonomiske tilskud eller få en medarbejder fra Djøf ud til et oplæg om et emne der interesserer jer.

Sådan søger du økonomisk tilskud

Djøf yder årligt et tilskud på 400 kr. pr. medlem af Djøf Privat til jeres klubs aktiviteter.

Midlerne skal primært anvendes til faglige arrangementer på arbejdspladsen, men kan også bruges til netværks- og sociale aktiviteter, så længe formålet er at styrke det faglige fællesskab, sammenhængskraften og trivslen.

Tilskuddet kan anvendes efter lokal beslutning til fx honorar til foredragsholdere, mad og forplejning og netværksaktiviteter.

Efter afholdelse af arrangementet sender du en mail til Klubmidlerafregning@djoef.dk med anmodning om refusion. Mailen skal indeholde jeres mødeindkaldelse eller dagsorden, alle regnskabsbilag og en deltagerliste med navnene på Djøf Privats medlemmer.

Husk – kun medlemmer af Djøf kan få tilskud, men det er op til jeres klub lokalt at beslutte, om arrangementerne kun skal være for medlemmer eller åbne for alle kolleger på arbejdspladsen.

Book Djøf til klubmøder

Hvis I kan samle 20 Djøf-medlemmer og/eller akademikere til et klubmøde, kommer vi meget gerne ud og holder oplæg og/eller workshops om det emne, der er vigtigt for jer.

Vi tilpasser naturligvis arrangementet til jeres ønsker og behov. Skal det fx vare 1 eller 3 timer og være med eller uden øvelser og/eller diskussioner? Det er op til jer. I vælger et tema, så designer vi et arrangement sammen med jer og hjælper med det praktiske.

For at booke Djøf til et klubmøde skal du sende en mail til karriere@djoef.dk med et par ord om jeres ønsker til indhold, tidsramme og, hvor i landet I befinder jer.