Som udgangspunkt skal den ansatte betale for meget udbetalt løn tilbage, hvis det er en fejl, man burde have opdaget. Det handler ikke kun om hvad man faktisk har vidst, men også om, hvad man burde have vidst eller hvad man kunne forvente, at personen havde forstået ud fra fx lønsedlen eller kontrakten.
Det ser domstolene på
- Hvad fremgår af ansættelseskontrakten?
Hvis den korrekte løn står klart i kontrakten eller lønaftalen, vil det tale for, at medlemmet burde kende sin løn, og derfor skal pengene typisk betales tilbage.
- Er lønsedlen enkel?
Jo mere overskuelig lønsedlen er, desto stærkere står arbejdsgiver. Mange akademikere har lønsedler med få elementer som skalaløn, rådighedstillæg og kvalifikationstillæg, og det skal medlemmet som regel kunne gennemskue.
- Er der stabil månedsløn?
Hvis lønnen er den samme hver måned, vil domstolene som regel mene, at det er lettere at opdage en fejl. Kun få måneder skiller sig ud fx med ferietillæg eller engangsvederlag.
- Medlemmets forudsætninger
Det tæller også med, at man som akademiker vurderes at have forudsætninger for at læse og forstå sin lønseddel.
Hvornår skal der ikke betales tilbage?
- Uigennemskuelig lønseddel
Hvis lønsedlen er fyldt med ikke specificerede a conto-beløb, eller arbejdsgiver forsøger at rette tidligere begåede fejl og lønsedlen bliver meget uoverskuelig, kan medlemmet have ret til at beholde pengene. Vær opmærksom på, at hvis medlemmet tidligere har gjort opmærksom på fejl, forventer domstolene, at man er ekstra opmærksom fremover.
- Fejl, som medlemmet ikke kunne se
Hvis fejlen ikke fremgår af lønsedlen, fx hvis et pensionsbidrag er blevet udbetalt til medarbejderen i stedet for indbetalt til pensionskassen, og medlemmet ikke har haft mulighed for at opdage det, kan medlemmet have ret til at beholde pengene.
Det skal du også vide
- Arbejdsgivers passivitet
Hvis arbejdsgiver ikke reagerer hurtigt nok, efter fejlen er opdaget, kan det betyde, at medlemmet har ret til at beholde pengene.
- Forældelse
Krav om tilbagebetaling forældes efter fem år.
- Ikke en afgørelse efter forvaltningsloven
Ombudsmanden har slået fast, at beslutning om tilbagebetaling ikke er en afgørelse efter forvaltningsloven. Der er derfor ikke krav om partshøring eller begrundelse.
Hjælp dit medlem godt videre
Hvis du bliver i tvivl om, hvordan sagen skal vurderes, eller hvis medlemmet ønsker en konkret vurdering, kan du eller medlemmet kontakte os i Djøf. Vi hjælper med at gennemgå sagen og vurdere, om der skal ske tilbagebetaling.
Kontakt os på tlf.: +45 33 95 97 00 eller mail: djoef@djoef.dk