Pensionsforbedringer i kommuner og regioner pr. 1. april 2025

2

07.04.2025

Kopier link

Pensionen stiger pr. 1. april 2025 i kommuner og regioner. Samtidig bliver der mulighed for selv at vælge mellem pension, udbetaling og opsparing i pensionskassen for alt over 15%.

Læs mere om de pensionsforbedringer, der træder i kraft pr. 1. april 2025.

Pensionsstigning i kommunerne pr. 1. april 2025

Er du ansat i en kommune, stiger din pension til 21% pr. 1. april 2025.

Som noget nyt kan den del af pensionsbidraget, der overstiger 15%, helt eller delvist udbetales som løn eller indbetales til en opsparingsordning i din pensionskasse. Du vælger naturligvis selv, om du ønsker at benytte de nye muligheder. Du træffer dit valg for ét år ad gangen. Hvis du ikke benytter mulighederne, indbetaler din arbejdsgiver hele pensionsbidraget til pensionskassen.

I forhold til opsparingsordningen har det vist sig, at de kommunale lønsystemer ikke kan nå at blive klar til at håndtere indbetalinger pr. 1. april 2025. Lige så snart lønsystemerne er klar, vil du få mulighed for at bruge den nye opsparingsordning.

Din arbejdsgiver vil give dig helt praktiske anvisninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil benytte muligheden for at få udbetalt en del af din pension som løn eller få indbetalt en del af din pension til opsparingsordningen.

Pensionsstigninger i regionerne pr. 1. april 2025

Er du ansat i en region, stiger din pension til 20,57% pr. 1. april 2025.

Som noget nyt kan den del af pensionsbidraget, der overstiger 15%, helt eller delvist udbetales som løn eller indbetales til en opsparingsordning i din pensionskasse. Du vælger naturligvis selv, om du ønsker at benytte de nye muligheder. Du træffer dit valg for ét år ad gangen. Hvis du ikke benytter mulighederne, indbetaler din arbejdsgiver hele pensionsbidraget til pensionskassen.

I forhold til opsparingsordningen har det vist sig, at de regionale lønsystemer ikke kan nå at blive klar til at håndtere indbetalinger pr. 1. april 2025. Lige så snart lønsystemerne er klar, vil du få mulighed for at bruge den nye opsparingsordning.

Din arbejdsgiver vil give dig helt praktiske anvisninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil benytte muligheden for at få udbetalt en del af din pension som løn eller få indbetalt en del af din pension til opsparingsordningen.

Få information om den nye opsparingsordning

Hvis du er ansat inden for en kommune eller region,  kan du læse mere om den nye opsparingsordning 'Fri Opsparing' hos P+.

Læs mere