EU-Domstolen har afsagt to domme, som kan få betydning for, hvordan deltidsansatte i Danmark skal honoreres for ekstra arbejde. Begge domme kommer fra det tyske arbejdsmarked (sag C-660/20 og de forenede sager C-184/22 og C-185/22), men kan også få konsekvenser for danske forhold.
I mange danske overenskomster – f.eks. HK’s – står der, at deltidsansatte først har ret til overarbejdsbetaling, når de har arbejdet op til fuld tid. Det vil sige, at du som deltidsansat først får udbetalt overarbejde, når du har arbejdet 37 timer på en uge.
For akademikere gælder særlige merarbejdsregler. De indebærer, at merarbejde skal godkendes, og at der kun er ret til betaling (1:1,5), hvis visse betingelser er opfyldt. Tidligere har man forstået reglerne sådan, at du som deltidsansat først kunne få honoreret evt. godkendt merarbejde med 1:1,5 pr. time, når du havde arbejdet mere end 37 timer om ugen – det er netop den forståelse, der nu er sat spørgsmålstegn ved.
Der er rejst en række voldgiftssager om, hvorvidt den hidtidige praksis er i strid med EU-retten. Akademikernes merarbejdsregler bliver behandlet i en særskilt sag.
Det forventes, at sagerne bliver afgjort i januar 2026. Først derefter ved vi, hvad det får af betydning for akademikere på deltid.
Djøf kommer til at melde ud til vores medlemmer i nyhedsmailen, at:
Hvis du er eller har været ansat på deltid og har fået afvist betaling 1:1,5 for godkendt merarbejde, bør du kontakte Djøf – men kun hvis du har dokumentation for, at afslaget skyldes, at du var på deltid. Vi kan kun hjælpe, hvis der findes skriftlig dokumentation – fx i en mail eller notat – hvor det fremgår, at du ikke fik betaling, fordi du arbejdede på deltid.
Hvis du er i tvivl, så kontakt os, så vurderer vi sagen sammen.