Hvorfor?
EU-domstolen fastslog allerede i 2019, at arbejdsgivere har pligt til at registrere medarbejderes arbejdstid. Denne forpligtelse skrives nu ind i den danske arbejdstidslov.
I den såkaldte Deutsche Bank-sag blev det slået fast, at arbejdsgivere er forpligtet til at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid, så det kan dokumenteres, at 48-timers-reglen samt reglerne om ugentligt fridøgn og daglig hviletid er overholdt.
Hvordan?
Der er stort set metodefrihed i forhold til, hvordan der skal tidsregistreres, dog skal arbejdsgiver stille et objektivt pålideligt system til rådighed og registreringerne skal være tilgængelige for medarbejderen. Arbejdsgiver er forpligtet til at opbevare oplysningerne i 5 år.
Hvem?
I udgangspunktet skal alle lønmodtagere registrere deres arbejdstid, men såkaldte selvtilrettelæggere kan dog fritages. For at falde ind under kategorien selvtilrettelægger, skal man i sin helhed kunne planlægge sin egen arbejdstid. I Djøfs optik betyder det, at meget få er selvtilrettelæggere, for stort set ingen har 100 procent råderet over egen arbejdstid.
Hvad?
Man skulle tro, at det var nemt nok at definere, hvad arbejde er. Men når alle arbejdstimer skal registreres, åbner der sig en del spørgsmål. At det er arbejde at løse opgaver foran pc’en på kontoret eller når man står i auditoriet og forelæser for 200 studerende, er måske nemt nok at se. Men er det arbejde, når man kaster et hurtigt blik på mailen i toget? Eller når man grubler over en svær sag søndag formiddag?
Det er ikke helt nemt at definere, hvilke timer der skal registreres. Dels vil det kræve god dialog og ledelsesanvisninger på arbejdspladserne, dels vil definitionen af arbejde formentlig lige så langsomt vokse frem af domspraksis, når arbejdsgivere og lønmodtagere ikke i alle situationer kan blive enige om, hvor grænsen mellem arbejdstimer og interessetimer går.
Din rolle som tillidsrepræsentant?
På mange arbejdspladser vil tidsregistrering opleves som et opgør med en mere tillidsbaseret tilgang til arbejdstid, og det vil virke som et irriterende benspænd at skulle til at tælle og registrere timer. På andre arbejdspladser har man måske længe registreret arbejdstid, og oplevet det som ret uproblematisk, mens man på igen andre arbejdspladser har registreret arbejdstid, men oplevet, at tidsregistreringen ikke har hjulpet til løsning af problemer i forhold til arbejdspres.
Uanset hvilken type arbejdsplads, du er tillidsrepræsentant på, så har du mulighed for at påvirke den måde, I indfører tidsregistrering på. Du skal være med til at finde en smidig model, som passer til jeres hverdag og opgaver. Og du skal være med til at sikre, at data fra tidsregistreringen bruges konstruktivt i forsøget på at passe bedst muligt på medarbejderne og deres arbejdsmiljø.
For at klæde dig på til jeres lokale drøftelser og til at rådgive dine medlemmer bedst muligt, vil du i løbet af foråret blive inviteret til erfaringsudveksling om konstruktiv tidsregistrering. Det hører du mere om.
Læs mere om tidsregistrering i Djøfbladet