"Jeg ved ikke nok om AI og er endnu ikke vidende og erfaren nok til at bruge det ordentligt. Jeg føler mig allerede bagud – er kommet for sent i gang."
Sådan lød det fra et af Djøfs medlemmer i vores seneste medlemsundersøgelse. Og den følelse står medlemmet ikke alene med. Kunstig intelligens (AI) er allerede begyndt at ændre vores arbejdsliv – og potentialet er stort. Men mens teknologien udvikler sig med raketfart, halter kompetenceudviklingen bagefter. Alt for mange føler sig usikre og mangler viden og rammer for, hvordan AI må og bør bruges på jobbet.
Derfor er det opløftende, at EU-Kommissionen for nylig lancerede en ny plan for, hvordan AI bør udvikles og bruges i Europa. Planen hedder AI Continent – Europe’s Action Plan, og her lægges der stor vægt på ét centralt budskab: Skal potentialerne i AI lykkes, skal vi investere massivt i at opkvalificere menneskene til at bruge den. Og – kunne jeg tilføje – vi skal hjælpe mennesker med at tage styringen, så det er vores behov, der former udviklingen af AI – og ikke bare de løsninger, som teknologileverandørerne stiller til rådighed.
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette et AI Skills Academy, der skal samle kurser, efteruddannelse og læringsmateriale for både medarbejdere og ledere. Derudover lægges der op til nye partnerskaber med medlemslandene om bred opkvalificering og en digital platform, hvor alle kan få adgang til AI-læring.
Kommissionen sender hermed et vigtigt signal. For det er på arbejdspladserne – i produktionsvirksomheder, kommuner, rådgivningsfirmaer – at AI skal bruges i praksis. Og vi risikerer at tabe terræn – miste udviklingsmuligheder og effektiviseringspotentialer - hvis vi ikke sørger for, at medarbejderne evner at bruge den nye teknologi.
I Djøf oplever vi stor interesse for AI blandt vores medlemmer. Mange ser muligheder i teknologien – men de føler sig ikke nødvendigvis klædt på til at bruge den. Der mangler klare retningslinjer, og der er stor forskel på, hvordan arbejdspladserne griber det an.
Derfor bør vi i Danmark lade os inspirere af EU. Vi har brug for en national indsats, der sikrer, at alle medarbejdere og ledere – ikke kun specialisterne – får adgang til den viden og de kompetencer, der skal til for at arbejde ansvarligt og ambitiøst med AI. Det gælder fx kurser og læringsforløb, efteruddannelse af ledere og medarbejdere, brancherettede vejledninger og retningslinjer for brugen af generativ AI i arbejdslivet.
Djøf anbefaler, at regeringen udvikler en samlet national strategi for AI-kompetenceudvikling i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Det handler ikke kun om tekniske færdigheder, men også om at styrke den generelle AI-literacy – evnen til at forstå, anvende og forholde sig kritisk til teknologien. Og ikke mindst bør vi styrke den digitale forestillingsevne: Evnen til at se, hvordan AI kan anvendes meningsfuldt i konkrete arbejdssammenhænge. Kompetenceudviklingen skal være livslang og tilgængelig for alle – uanset branche, erfaring eller baggrund. Vi må ikke risikere at efterlade bestemte grupper på perronen i den teknologiske udvikling.
Nogle vil måske spørge, hvorfor Danmark skal investere i AI-kompetencer, når EU allerede har lanceret fælles initiativer. Men EU’s tiltag – som fx en digital læringsplatform og et fælles AI Skills Academy – er tænkt som et supplement, ikke en erstatning for nationale indsatser. Det er stadig de enkelte lande, der skal sikre, at kompetencerne faktisk når ud til arbejdspladserne og bliver omsat i praksis. Og det kræver, at vi i Danmark har vores egen strategi, der tager højde for danske forhold, behov og uddannelsesstrukturer.
Man kunne desuden indvende, at det er den enkelte arbejdsgivers opgave at sørge for, at medarbejderne får de nødvendige AI-kompetencer. Det ansvar skal arbejdsgiverne selvfølgelig tage på sig. Men i min optik er det ikke en opgave, den enkelte virksomhed kan løfte alene – især ikke de mindre virksomheder med færre ressourcer. Hvis vi vil sikre, at hele arbejdsmarkedet følger med, kræver det en samlet, national indsats.
AI kan være en stor gevinst for Danmark. Det kan frigive tid, forbedre kvaliteten i opgaveløsningen og skabe nye løsninger på komplekse problemer. Men det sker kun, hvis vi samtidig investerer i det vigtigste, vi har: Menneskene på arbejdspladserne.
Indlægget har været publiceret på Altinget.dk den 5. maj 2025.