Jeg fødte min søn midt i en valgkamp. Jeg havde mit valgkort med i tasken på Rigshospitalet, og før han var et døgn gammel, var han med mig i stemmeboksen på Nørrebro Park Skole. Det har jeg tænkt på mange gange siden. For valg handler ikke kun om de næste fire år. De handler også om, hvad vores børn og børnebørn skal leve af – og for.
For det fjerde skal vi sætte viden fri. Kunde- og konkurrenceklausuler bør forbydes, fordi de bremser udviklingen. Når en medarbejder ikke kan skifte job uden risiko for karantæne eller konflikt, bliver det dyrere og sværere for virksomheder at rekruttere. For en mindre vækstvirksomhed kan nogle måneders ventetid på den rette profil koste dyrt. For den enkelte medarbejder kan klausulen betyde, at et oplagt karriereskridt eller en iværksætteridé må sættes på pause.
For det femte skal vi gøre op med unødigt bureaukrati. Danmarks virksomheder skal som udgangspunkt kun aflevere de samme oplysninger til det offentlige én gang. Danmark skal undgå at overimplementere EU-regler uden en klar begrundelse. Nye dokumentationskrav bør have en udløbsdato, så de ikke bare vokser lag på lag.
Det her gælder ikke for enkelte brancher eller bestemte dele af landet. Det er en dagsorden for hele Danmark. Når virksomheder får bedre adgang til viden, teknologi og dygtige medarbejdere, gør det Danmark rigere og arbejdspladser stærkere. Det giver bedre muligheder til næste generation – uanset hvor i landet de vokser op.
Selvom Djøf ikke er på stemmesedlen den 24. marts, vil vi gøre vores til, at en ny regering investerer mere i det, der gør vores private arbejdspladser stærkere: Uddannelse, forskning, kompetencer og teknologi. Om lidt får min søn og hans generation selv stemmeret. Når den dag kommer, skal Danmark stadig være et land med stærke virksomheder, gode job og noget at leve af – og for.