Debatindlæg af Anne Bach Waagstein, formand, Djøf Privat
Efter præsidentvalget i USA står vi over for en ny æra af geopolitisk usikkerhed og økonomisk protektionisme. Samtidig rejser EU’s Draghi-rapport spørgsmålet om, hvordan europæisk erhvervsliv kan styrke sin globale konkurrenceevne.
Midt i denne storm må vi spørge os selv: Hvordan sikrer vi, at dansk erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt?
Svaret er i høj grad i vores vidensressourcer og i de rammer, vi sætter om vores superstjernevirksomheder, det vil sige de højproduktive, vidensintensive danske virksomheder, som genererer vækst og arbejdspladser ved at kombinere global rækkevidde med lokal forankring.
Som de økonomiske vismænd har dokumenteret i deres seneste produktivitetsrapport, bidrager et par håndfulde danske “superstjerner” markant til vores fælles velstand og velfærd. Men denne vækst er ikke en selvfølge – den afhænger især af adgang til højtuddannet arbejdskraft, der kan drive innovation, udvikle ny teknologi og løfte produktiviteten.
Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus signalerer en fortsættelse af protektionistiske politikker, der kan påvirke internationale forsyningskæder, investeringsstrømme og markedsadgang. Danske virksomheder – og særligt superstjernevirksomhederne – er stærkt afhængige af global handel.
Hvis de møder øgede handelsbarrierer og politisk uforudsigelighed, risikerer vi, at investeringer i forskning, udvikling og nye forretningsmodeller flyttes uden for Europa. Draghi-rapporten understreger behovet for at booste EU’s innovation ved at investere i kompetenceudvikling, digitalisering og grøn omstilling.
Rapporten advarer om, at uden et massivt løft af netop disse områder kan Europa hurtigt tabe yderligere terræn til USA og Asien.
For Danmark er sagen klar: Vi skal prioritere de fagligheder, der gør os konkurrencedygtige, især højtuddannede, forskere og specialister, som i stigende grad er rygraden i superstjernevirksomhedernes succes.
Danske virksomheder har gennem de seneste årtier mangedoblet brugen af højtuddannet arbejdskraft, som har bevist sin evne til at øge produktiviteten og skabe vækst.
Alligevel ser vi politiske beslutninger, der så at sige skruer ned for begge haner: De begrænser optaget på de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Og de forkorter uddannelseslængden.
Eksempelvis har universiteter som CBS, DTU og ITU ikke mulighed for at optage flere af de studerende, som dansk erhvervsliv efterspørger både lige nu og lige om lidt – erhvervsøkonomer, ingeniører og it-specialister. Det risikerer at svække vores konkurrenceevne i en tid, hvor vi har allermest brug for stærke kompetencer.
Analysehuset HBS Economics har i en ny undersøgelse dokumenteret, at erhvervsøkonomer og samfundsvidenskaberne i de mest produktive virksomheder herhjemme løfter værdiskabelsen markant. Blandt de 10 pct. mest produktive virksomheder er andelen af medarbejdere med denne uddannelsesbaggrund vokset med 42 pct. fra 2014 til 2021.
Blandt de mindre produktive virksomheder er andelen vokset mindre. Det viser, hvor vigtigt det er at fastholde og styrke disse uddannelser.
Hvis vi ikke sætter ind nu, risikerer vi, at danske superstjernevirksomheder søger væk fra Danmark, fordi de ikke kan finde de kompetencer, de har brug for. Det vil være et tab for både erhvervsliv, for det store fællesskab og ja, måske for unges drømme om, hvad de kan bidrage til i en større sags tjeneste.
I en tid, hvor USA’s udenrigspolitik bliver stadig mere protektionistisk, og hvor Europa kæmper for at genvinde sin position i det globale økonomiske kapløb, er der kun én vej frem for et lille land som Danmark: Vi skal turde investere i det, vi er gode til, og som skaber værdi.
Det er uddannelse, det er forskning og det er innovation. Vi skal styrke rammerne for danske virksomheders adgang til kapital og international arbejdskraft. Samtidig skal vi ruste virksomheder, ledere og medarbejdere gennem løbende kompetenceudvikling.
Konkret skal vi af med sektordimensioneringen af universitetsuddannelserne på de områder, hvor der er et dokumenteret mangelbehov blandt virksomhederne.
Kun hvis vi fastholder vores stærke vidensøkonomi, kan vi bygge et robust fundament, der kan bære de store investeringer, vi ser ind i, i forsvar, klima og velfærd.
Danmark har før vist, at vi kan føre an, når det gælder viden og innovation. Det ville samtidig sætte en kæp i hjulet på den accelererende uforudsigelighedsspiral, som Danmark, Europa og verden står midt i.