Det er ofte medarbejdere og ledere med en uddannelse i økonomi, jura, compliance og risikostyring, der skal omsætte bæredygtighedskrav til konkrete valg. Djøf har bedt sit uafhængige ESG-panel med over 50 eksperter fra erhvervslivet om at tage temperaturen på virksomhedernes klimatransitionsplaner. Og panelets svar er nedslående:
Mange planer
Planer er der mange af, men de styrer alt for ofte hverken investeringer, kreditgivning eller det, ledelsen bliver målt på.
Presset på den grønne omstilling er ikke kørt væk med omnibussen. Tværtimod. Det kommer bare flere steder fra. I dag er det investorer, kunder og værdikæder, der efterspørger data, mål og troværdige planer. Kapitalen søger mod virksomheder, der kan vise retning og robusthed. Virksomheder, der ikke kan dokumentere det, har sværere ved at rejse kapital og få finansiering på gode vilkår.
Derfor bliver debatten i EU og herhjemme også helt skæv, når bæredygtig omstilling kun ses som en udgift. Virksomheder, der investerer målrettet, bygger langsigtet styrke. De reducerer risiko, gør værdikæder mere stabile og står stærkere i kampen om kapital og talent. Det er ikke idealisme. Det er sund forretning.
Unødigt arbejde
Jeg forstår ønsket om færre administrative byrder. Der går for mange timer med unødigt papirarbejde. Men forenkling må ikke gå ud over det, der virker. Hvis vi skruer ned for gennemsigtighed og styring, svækkes lysten til at investere langsigtet. Og Europa er ikke en ø. Kina rykker hurtigt og former de grønne standarder, som også danske virksomheder skal konkurrere på.
Derfor skal politikerne holde kursen og levere stabile rammer med klare spilleregler – også efter næste folketingsvalg. Og efter næste præsidentvalg i USA. Bæredygtig omstilling er ikke noget, man vælger til eller fra på en buffet. Vækst, sikkerhed og konkurrenceevne hænger tæt sammen med, om vi tør holde fast i den grønne retning.