Danmarks kommende ambassadør og faste repræsentant ved Europarådet i Strasbourg hedder Michael Aastrup Jensen.
Han er både dygtig og vidende om udenrigspolitiske forhold efter mange år som udenrigsordfører for Venstre og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.
Der er al mulig grund til at ønske ham tillykke med udnævnelsen.
Der er blot en hage ved udnævnelsen: Han er ikke ansat via en normal ansættelsesproces - han er politisk udpeget af regeringen, selvom det er til en helt traditionel ambassadørstilling.
Efter Djøfs opfattelse er det et demokratisk problem og en glidebane til en politisering af embedsværket, som vi her ser.
Det er et brud med den forvaltningspolitiske tradition med partipolitisk neutrale embedsmænd i Danmark. Og det er der i dén grad grund til at problematisere.
I Danmark er der ikke tradition for politiske udnævnelser af embedsmænd. Tværtimod er embedsmænd partipolitisk neutrale og kan dermed yde bistand til skiftende ministre og regeringer.
Det er helt centralt, at ansættelser i udenrigstjenesten og resten af den offentlige sektor sker på almindelige og transparente vilkår, hvor ledige stillinger slås op og besættes med de bedst kvalificerede ansøgere på baggrund af deres meritter. Og ikke som resultat af politiske vennetjenester.
Muligheden for at udpege politikere til poster i udenrigstjenesten er ikke sket som resultat af en åben politisk diskussion og beslutning i Folketinget. Den blev sneget ind ad bagdøren i 2021 gennem en teknisk ændring af ”opslagsbekendtgørelsen” – regler der beskriver, hvordan offentlige stillinger skal slås op.
Med ændringen blev der indsat en bestemmelse, der lyder: Ansættelse kan endvidere i enkelte helt særlige tilfælde ske uden opslag i stillinger i udenrigstjenesten.” Ændringen blev kritiseret af mange og heriblandt af Djøf, og vi må bare konstatere, at ændringen har ført til den glidebane, som vi forudsagde.
Når der sker politisk udnævnelse i en helt traditionel embedsmandsstilling som ambassadør og fast repræsentant ved Europarådet, er der er i praksis ingen grænser for, hvilke embedsmandsstillinger i udenrigstjenesten, der kan besættes politisk fremadrettet.
Det handler ikke om Michael Aastrup Jensen – eller andre enkeltpersoner, i øvrigt. Det handler om det helt overordnede problem i, at vi forlader princippet om, at embedsmænd skal være politisk neutrale, så de kan betjene en ny regering, den dag magten tipper. Det er en meget, meget vigtig ting. Det er en grundpille i den danske forvaltningstradition. Derfor er vi kritiske over for det her. Vi synes, det er en forkert vej, regeringen er slået ind på, og vi vil kraftigt opfordre Folketinget til at dæmme op for dette med ny lovgivning.
Danmark topper hvert år listen fra Transparency International som det mindst korrupte land i verden. Blandt andet på grund af et embedsværk med høj integritet og faglighed. Den placering skal vi kæmpe for at fastholde og ikke risikere at sætte over styr ved en politisering af embedsværket. Det risikerer at svække befolkningens tillid til det demokratiske system.
Vi lever i en tid, hvor vi i mange lande ser et politisk pres på de demokratiske institutioner med sammenblanding af den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Her skal vi passe gevaldigt på, at vi i Danmark ikke forfalder til nogle af de samme krumspring, som vi med rette kritiserer andre lande for.
Indlægget har været bragt på Altinget.dk den 10. april 2025