Trumps toldsatser har sendt aktiemarkederne på slingrekurs og skabt stor usikkerhed i regeringskontorer og bestyrelseslokaler verden over. Det kan blive vores anledning til at opfinde nye veje til vækst. Det gør vi ved at stå sammen i Europa og ved at lytte til dem, der hver dag får virksomheder og samfund til at hænge sammen.
I en verden præget af stigende protektionisme og global værdikamp skal Europa stå skulder ved skulder og skabe rammer for vækst, der er både bæredygtig, konkurrencedygtig og værdibåret. Vækst er ikke kun at få BNP til at vokse, men om at skabe værdi, der styrker mennesker, virksomheder og samfundets sammenhængskraft. Det er netop den type vækst, der skal gøre Europa stærkere og mere selvstændigt i den nye geopolitiske virkelighed.
Hvis europæisk erhvervsliv skal konkurrere globalt, kræver det strategisk autonomi og digital suverænitet. Europa skal kunne træffe sine egne beslutninger om teknologi, energi og sikkerhed – uden at være afhængig af stormagter som USA og Kina. Det handler ikke om at vende verden ryggen, men om at kunne stå fast, hvis andre vælter. Strategisk autonomi er evnen til at handle selvstændigt i en uforudsigelig omverden.
Hvis Europa skal sætte retningen for fremtidens teknologi, energi og sikkerhed, kræver det, at vi tør investere i egne styrkepositioner. Det forudsætter, at vores digitale infrastruktur og data bygger på europæiske værdier som demokrati, gennemsigtighed og tillid. At vi bruger kunstig intelligens ansvarligt. At stater og virksomheder investerer mere i forskning, uddannelse og innovation. Og at vi formår at tiltrække og fastholde talent fra hele verden.
Europa skal være en sikker havn for amerikanske topforskere og specialister, som har fået nok af Trumps værdikamp. Som modsvar har Europa-Kommissionen afsat 500 millioner euro til at tiltrække internationale forskere i perioden 2025 til 2027. Det hilser vi meget velkommen, for så kan vi gøre Europa til et fristed for fri og banebrydende forskning, der præger verdens gang.
Vi bakker også op om Europa-Kommissionens opfordring til medlemslandene om at øge investeringerne i forskning og udvikling til mindst 3% af BNP. EU-landene ligger i gennemsnit på 2,2%, Danmark på 2,9%. Skal Europa konkurrere med USA og Kina, kræver det massive investeringer i viden og de mennesker, der skaber den.
I Danmark bør vi søsætte rekrutteringsprogrammer, der giver ”videnskabeligt asyl” til de kloge hoveder – både af moralske og økonomiske grunde. Superstjernevirksomheder som Novo Nordisk, Nordea og Carlsberg står midt i en intens, global konkurrence om de dygtigste hoveder og hænder. Så ved at tiltrække og fastholde internationale forskningsmiljøer og eksperter gør vi samfundskagen større gennem øget vækst og bidrager til, at Europa kan blive et globalt kraftcenter for banebrydende innovation, bæredygtig vækst og værdiskabelse.
Men selv de bedste europæiske intentioner gør først en forskel, når vi omsætter dem til handling – også i Danmark. Behovet for strategisk autonomi i Europa sætter nye rammer for, hvad danske virksomheder skal kunne. Derfor må danske rammevilkår også være gearet til den nye geoøkonomi. Det betyder blandt andet, at vi skal gentænke vores tilgang til kompetenceudvikling og regulering. Vi skal gøre det lettere at tiltrække international arbejdskraft, rydde op i bureaukratiske benspænd og skabe mere fleksible rammer for innovation. Det kræver mod at fjerne regler, men det kræver endnu mere mod at skabe plads til det nye. Det betyder, at vi både skal lytte til erhvervslivet og binde vores nationale løsninger tæt sammen med den europæiske indsats. Djøf-medarbejderne hjælper gerne til.
Hvor stiller det Danmark? Selvom der er nok at tage fat på, har vi et solidt udgangspunkt for at navigere i den nye geoøkonomi. Danmark står stærkt som lille, åben økonomi med agile virksomheder, højt kvalificerede medarbejdere og et globalt udsyn. På overfladen ser dansk økonomi stærk ud. Ifølge Danmarks Statistik voksede BNP med 1,8% i 2023 og hele 3,7% i 2024.
Men bag de flotte væksttal gemmer sig en bekymrende virkelighed. Produktivitetsvæksten og vores evne til at arbejde smartere har været markant afdæmpet. Fra 2019 til 2023 lå den gennemsnitlige årlige vækst i timeproduktiviteten på 0,7%, hvilket er historisk lavt. Dansk erhvervsliv melder om mangel på arbejdskraft samtidig med, at væksten i stigende grad er koncentreret i medicinalindustrien, der driver vores BNP, mens andre brancher halter efter. Det gør indhug i vores velstand.
Svaret på lav produktivitetsvækst, mangel på arbejdskraft og ujævnt fordelt vækst findes ikke kun i bestyrelseslokalerne, men også i maskinrummet hos medarbejdere og ledere, der finder smartere løsninger i hverdagen. Derfor har Djøf lanceret kampagnen "Uhørt vækst", hvor vi indsamler svar fra tusindvis af medarbejdere og ledere i det private erhvervsliv på, hvad der spænder ben for væksten i danske virksomheder. Samtidig rejser vi landet rundt og besøger virksomheder i forskellige brancher og egne af Danmark. Her taler vi direkte med dem, der arbejder med vækst i praksis – om alt fra bureaukratiske benspænd og rekrutteringsudfordringer til idéer, der aldrig bliver hørt.
Formålet er at samle konkrete forslag fra virkeligheden, som kan inspirere både politiske beslutningstagere og erhvervslivets egne aktører til at tænke nyt. For kun ved at forstå barriererne indefra kan vi finde veje til mere innovation, højere produktivitet og bæredygtig vækst.
Men det stopper ikke der. De uhørte stemmer skal omsættes til handling i en ny vækstalliance, hvor regering, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og uddannelsesinstitutioner går sammen om at skabe bedre rammer for vækst og værdiskabelse. Vækstalliancen skal finde nye veje til vækst i en tid, hvor geopolitisk zigzag og global usikkerhed kalder på fælles retning på tværs af sektorer, partier og interesser.
Vækst handler ikke kun om regneark men om, hvilket samfund vi ønsker. Mens arbejdet for bæredygtig vækst, diversitet og inklusion er under pres i USA, er vi i Djøf ikke i tvivl: Fremtidens vækst måles på mere end én bundlinje. Vækst skal gå hånd i hånd med ansvarlighed, fællesskab og respekt for mennesker og miljø. Og når virksomheder arbejder målrettet med diversitet og inklusion, får de ikke kun adgang til en langt bredere talentmasse – de styrker også deres konkurrenceevne og innovationskraft. Det er ikke bare det rigtige at gøre. Det er også god forretning. Derfor skal en ny vækstalliance både understøtte virksomhedernes bundlinje, bæredygtighed og samfundsansvar. Så når sommeren går på hæld, præsenterer Djøf resultaterne fra de tusindvis af besvarelser, vi får fra vækstens frontmedarbejdere. Det bliver vores første bidrag til en ny vækstalliance.
Selvom den verdensorden, vi har kendt siden 2. verdenskrig, slår sprækker for øjnene af os, må vi ikke lade os lamme. Vi skal kigge nysgerrigt og årvågent ind i de sprækker, hvor det nye vokser frem. For hver gang verden vakler, viser historien os det samme: Det er i bruddene, i usikkerheden, i op-bruddet, at fremtiden tager form. Hvis vi tør gribe den.