Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde

101.426 kr. Så meget mere tjener en mand i en lederstilling i det private erhvervsliv i gennemsnit sammenlignet med en kvindelig leder med samme jobtype, alder, anciennitet og uddannelse. Det svarer til en såkaldt uforklaret lønforskel på 8,5 procent, hvilket betyder, at forskellen ikke kan forklares af parametre som uddannelsesbaggrund, anciennitet, arbejdstid m.v. Det viser en ny medlemsanalyse fra Djøf.

For privatansatte uden chefansvar giver det at være mand i gennemsnit 50.702 kroner ekstra om året på lønkontoen i forhold til en kvindelige kollega – en uforklaret lønforskel på 6 procent.

- Lønforskellen har konsekvenser for kvinder hele livet – fra hverdagsudgifter og pensionsopsparing til store beslutninger som boligkøb, orlovslængde og hvis karriere, der bliver prioritet. Vi er nødt til at rette op på den skævhed. Der findes ingen gode argumenter for, at kvinder i 2025 får mindre i løn end deres mandlige kolleger i sammenlignelige stillinger, siger Sara Vergo, formand for Djøf.

Behov for mere åbenhed om løn

Hvis vi skal have gjort op med løngabet mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, er det nødvendigt med mere åbenhed om løn på arbejdspladserne. Djøf-formand Sara Vergo ser derfor frem til implementeringen af EU’s direktiv om lønåbenhed, som forpligter virksomheder til at offentliggøre og forklare lønforskelle på mere end 5 procent mellem kønnene. Direktivet giver også medarbejdere ret til at få oplyst det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige stillinger på arbejdspladsen.

- Åbenhed om løn er et godt og vigtigt værktøj til at få talt om løn ude i virksomhederne. Det kan også gøre virksomhederne opmærksomme på om de har skævheder, de ikke selv er klar over. Jo mere vi ved om lønniveauerne i en virksomhed, jo sværere bliver det at ignorere uligeløn og så meget desto vigtigere bliver det at handle på den viden, man har fået, siger Sara Vergo.

Virksomheder vinder på ligeløn

Der er et stigende pres fra både medarbejdere og investorer for at se ligeløn som en del af virksomhedernes arbejde med ESG og social bæredygtighed. Studier viser, at mere lige løn mellem kønnene bidrager til højere produktivitet, lavere personaleomsætning og større medarbejdertilfredshed.

- Virksomheder, der aktivt arbejder med at mindske løngabet, får mere tilfredse medarbejdere og en bedre bundlinje. Ligeløn handler derfor ikke kun om retfærdighed, men også om at skabe attraktive og konkurrencedygtige arbejdspladser, lyder det fra Djøf-formanden.

Uligelønnen begynder allerede i studiejobbet. Mandlige studerende tjener i gennemsnit 2,8 procent mere i timen end kvindelige studentermedarbejdere for samme arbejde. Det giver 3.832 kroner mere i banken om året. Hos Djøfs medlemmer på offentlige arbejdspladser er forskellen i løn markant mindre, da lønnen i højere grad forhandles gennem overenskomster. Men også i staten er der en forskel: Mandlige chefer i staten tjener i gennemsnit 19.443 kr. mere om året end deres kvindelige chefkolleger, mens mænd uden chefansvar årligt tjener 4.598 kr. mere i gennemsnit end kvinder. Det er uforklarede lønforskelle på henholdsvis 1,8 og 0,7 procent.

Se Djøfs analyse: Ligelønsanalyse 2024

For yderligere kommentarer fra formand for Djøf, Sara Vergo, kontakt mediechef Helle Slejborg, tlf. 29 73 47 43.