Af Sara Vergo, formand for Djøf og Mads Samsing, næstformand i HK Danmark.
Det kan ved første øjekast virke overraskende: Kan arbejdsgiver virkelig have et ansvar, hvis du kommer til skade i dit eget hjem? Men ser man nærmere på sagen, er det svært at forestille sig det modsatte: at du skulle stå alene med regningen, blot fordi arbejdet foregår hjemme.
Nej, chefen har ikke ansvaret, hvis du snubler i dit hjem. Men ja - det er chefens lovpligtige arbejdsskadeforsikring, der dækker. Og det er præcis sådan, det danske system har virket i over 100 år.
Siden 1916 har vi haft en arbejdsskadesikring, der dækker, når du kommer til skade under arbejdet - uanset hvor det foregår. På kontoret, i bilen, på konferencehotellet eller hjemme ved spisebordet. Højesteretsdommen fra maj ændrer ikke noget - den bekræfter bare, at retten til tryghed følger med ind i den virkelighed, vi allerede arbejder i. For Højesteret slog sådan set bare fast, at en skade under hjemmearbejde kan være en arbejdsskade. Det er arbejdet - ikke adressen - der tæller. Og derfor dækker arbejdsskadeforsikringen også, når du arbejder hjemme.
Alligevel er dommen blevet mødt med bekymring fra nogle arbejdsgivere og politikere. Der tales om risiko for mere bureaukrati, dyrere forsikringspræmier og større modvilje over for hjemmearbejde som følge af dommen i Højesteret. Men tallene viser, at bekymringerne ikke har bund i virkeligheden: I Djøf har vi uendelig få arbejdsskader, der knytter sig til hjemmearbejde. I HK ser vi kun to-tre hjemmearbejdsskader om året. Ingen forsikringsselskaber har p.t. varslet præmiestigninger. Og Beskæftigelsesministeriet vurderer i et svar til Folketinget, at det vil være et meget beskedent antal sager, muligvis under 50, der skal genoptages i lyset af dommen fra Højesteret.
Når både medarbejder og arbejdsgiver ved, at forsikringen dækker, hvis uheldet er ude, giver det ro. Du kan koncentrere dig om dit arbejde - også hjemme. Og arbejdsgiverne kan give plads til fleksibilitet uden at frygte uklare regler eller nye krav.
Den seneste tid har vi set eksempler på virksomheder, der reducerer medarbejdernes mulighed for at arbejde hjemme.
Den udvikling vil vi kraftigt advare mod.
Hjemmearbejde er ikke længere en undtagelse. Det er en fast og værdsat del af mange danskeres arbejdsliv - af hensyn til effektivitet, trivsel, plads m.m. Derfor skal rettighederne være på plads. For når trygheden er sikret, kan vi bruge fleksibiliteten og få det til at fungere i praksis. Arbejdsgivere og lønmodtagere har sammen skabt det fleksible arbejdsmarked, vi har i dag. Det skal udvikles og forstærkes - ikke mindst i lyset af, at Folketinget netop har vedtaget at hæve folkepensionsalderen til 70 år fra 2040.
En vigtig forudsætning for, at flere har lyst, kræfter og helbred til et langt arbejdsliv, handler i høj grad om fleksibilitet. Her er muligheden for hjemmearbejde et vigtigt element for mange medarbejdere.
Derfor skal vi ikke lade unødige bekymringer bremse udviklingen. Tværtimod har Højesteret skabt klarhed. Nu er det op til os at fortsætte dialogen og arbejdet for at skabe gode, sunde arbejdsliv med den nødvendige fleksibilitet.
Indlægget har været bragt i Berlingske den 29. juli 2025.