Om få dage skal danskerne til stemmeurnerne. I valgkampen taler partierne om vækst og Danmarks evne til at klare sig i den internationale konkurrence. Så bør partierne også svare på, hvorfor vi stadig accepterer konkurrenceklausuler, der gør det sværere for nogle af de mest efterspurgte medarbejdere at skifte job, skabe ny værdi og starte virksomhed.
I Djøf og IDA vil vi klausulerne til livs, fordi de er håndjern på viden og svækker den enkeltes jobmobilitet og erhvervslivets konkurrenceevne.
De kan f.eks. afskære en medarbejder fra at tage job hos en konkurrent i op til 12 måneder efter et jobskifte, og det begrænser mobiliteten på et arbejdsmarked, hvor virksomheder samtidig efterlyser adgang til de rette kompetencer.
Det rammer netop de profiler, som skal løfte innovation, produktivitet og implementering af ny teknologi.
Når en erfaren ingeniør, jurist, økonom eller specialist ikke kan skifte job uden risiko for karantæne eller konflikt, bliver det dyrere og sværere for virksomheder at rekruttere. For en mindre vækstvirksomhed kan nogle måneders ventetid på den rette profil koste dyrt.
For den enkelte medarbejder kan klausulen betyde, at et oplagt karriereskridt eller en iværksætteridé må sættes på pause.
Det burde ellers være blevet bedre. I 2016 strammede Folketinget reglerne om konkurrenceklausuler for at begrænse brugen. Men effekten af lovændringen er lille.
Blandt IDAs privatansatte medlemmer var 14 pct. omfattet af en konkurrenceklausul i 2025. Blandt Djøfs privatansatte medlemmer gjaldt det 9 pct. I begge organisationer har niveauet ligget bemærkelsesværdigt stabilt de senere år. Loven har desværre ikke virket efter hensigten.
Som optakt til lovændringen anbefalede Produktivitetskommissionen i 2014 et opgør med konkurrenceklausuler. Kommissionen fremhævede det forbud mod klausuler, der allerede dengang var en realitet i Californien, og som betyder, at californiske lønmodtagere lettere kan skifte arbejdsplads eller selv starte egen virksomhed.
Før valget igangsatte beskæftigelsesministeren en evaluering af lov om konkurrenceklausuler og bestilte en undersøgelse af Vive om brugen af klausuler i erhvervslivet.
Undersøgelsen viser, at færre virksomheder bruger klausuler i dag sammenlignet med 2015. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for faldet er især sket i de mindre virksomheder, mens brugen er steget i virksomheder med over 250 ansatte. Her benytter omkring hver tredje sig af hhv. konkurrenceklausuler og kundeklausuler. Og da denne gruppe af virksomheder står for omkring halvdelen af beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, er antallet af klausuler fortsat alt for højt.
Vive kommer frem til, at kun en mindre del af virksomhederne oplever, at andre virksomheders klausuler spænder ben for deres rekruttering.
Men de tabte kandidater efterlader sjældent et spor: Mange søger slet ikke, hvis de ved, at en klausul lukker døren. Derfor er der sandsynligvis mørketal, og vi risikerer at undervurdere, hvor meget klausulerne faktisk hæmmer virksomhedernes adgang til kompetencer.
Vive’s tal siger også noget vigtigt om, hvem der rammes: I virksomheder, der anvender konkurrenceklausuler, er omkring syv ud af ti ledere og knap halvdelen af specialister og højtuddannede omfattet af en sådan klausul.
Det er præcis de profiler, som skal løfte produktiviteten, implementere ny teknologi og omsætte strategi til vækst. I IDA er andelen af medlemmer med en konkurrenceklausul steget, siden loven trådte i kraft i 2016. Hvor 11 pct. var omfattet af en konkurrenceklausul i 2016, gælder det for 14 pct. i 2025. I Djøf er andelen stagneret på 9 pct. – et fald på blot 2 procentpoint siden 2016.
Virksomheder skal naturligvis kunne beskytte kunderelationer og forretningshemmeligheder. Men det kræver ikke klausuler, der låser medarbejdere fast. Virksomhederne er allerede beskyttet af markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder.
Derfor er vores opfordring enkel: Den kommende beskæftigelsesminister bør tage evalueringen af loven alvorligt og forbyde konkurrenceklausuler. Der bør samtidig være en reel sanktion ved overtrædelse og en udløbsdato for eksisterende klausuler, så overgangen bliver klar og smidig.
Når partierne i disse uger beder vælgerne om mandat til at styrke dansk konkurrencekraft, bør de også svare klart: Vil de holde fast i et regelsæt, der binder viden og bremser mobilitet – eller vil de fjerne en barriere for vækst?
Dygtige medarbejdere skal tiltrækkes og fastholdes gennem attraktive vilkår, faglig udvikling og godt lederskab – ikke med klausuler.