Helt som bestemt af Folketinget, er færre studerende blevet optaget på de lange videregående uddannelser. Men det har ikke ført til stigende optag på professionsuddannelserne. Det afslører et kæmpe problem i uddannelsespolitikken siger Sara Vergo, formand for Djøf. Hun siger samtidig tillykke til de studerende, der er sluppet gennem nåleøjet.
Den politiske aftale om at skære ned på antallet af pladser på de lange videregående uddannelser er nu slået igennem i antallet af nye studerende på de videregående uddannelser.
Årets studieoptag betyder, at 59.957 optagne nu skal i gang med at studere efter sommerferien. Knap 11.000 er optaget på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, de såkaldte ”djøf-uddannelser”, og det er et fald på 4%.
"Det giver simpelthen ingen mening, når vi véd, at arbejdsgiverne efterspørger disse kandidater. Hvorfor skal vi så ikke understøtte dansk erhvervslivs behov for arbejdskraft", spørger Sara Vergo, formand for Djøf.
Hun hæfter sig ved, at det ikke ser ud som om, at de afviste ansøgere i stedet søger ind på professionsuddannelserne som f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det var ellers en af begrundelserne for at skære på pladserne på universiteterne. Så det tyder ikke på, at sektordimensioneringen vil løse udfordringerne for de fag, der mangler arbejdskraft.
"Hvis man drømmer om at blive jurist, ligger det næppe lige for at søge ind på pædagogstudiet eller anden professionsuddannelse. Og jeg tror simpelthen ikke, at pisk motiverer. Slet ikke når man véd, at erhvervslivet de facto efterlyser jurister. Derfor taber hele samfundet på de her dimensioneringer. Hvis vi skal have flere pædagoger, skal vi se på deres arbejdsvilkår, ikke presse unge mennesker til at tage en uddannelse, de ikke brænder for."
Samtidig viste en analyse fra DEA, Danmarks Erhvervsforsknings Akademi i juni, at den begrænsede adgang til universiteterne rammer socialt skævt, ligesom den tvinger adgangskvotienterne i vejret.
"Når politikerne skærer i antallet af studiepladser på universiteterne, er det i højere grad børn af faglærte og ufaglærte forældre, der får afslag – ikke børn af akademikere. Den skævhed findes allerede i uddannelsessystemet, men nu forstærkes den. Det er ikke sådan et samfund, vi ønsker os – vi vil gerne give alle lige muligheder", betoner Sara Vergo.
Selv om der er malurt i bægeret på årets studieoptag, er Sara Vergo glad på vegne af de knap 60.000 unge, der er blevet optaget på en uddannelse.
"Til dem vil jeg gerne sige et stort tillykke. Der venter nogle spændende og lærerige år. Samtidig vil jeg gerne opfordre universiteterne til at sætte ekstra fokus på de studerendes trivsel. Mange studerende oplever et stort pres, og mange er usikre på den nye hverdag, der venter. De har brug for at man anerkender og favner usikkerheden og er tydelig om forventningerne til, hvad man som studerende skal præstere."