De første danske virksomheder har for nylig afleveret deres CSRD-rapporter. Det har krævet en massiv indsats og været omkostningstungt. Her er tre ting, den danske regering skal arbejde for i overgangen til den nye rapportering, skriver Lene Bjørn Serpa, Christina Kjær, Mads Steinmüller og Anne Waagstein.
Af
Lene Bjørn Serpa, forperson for Djøfs ESG-panel
Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank, leder af Center for Strategisk CSRD og medlem af Djøfs ESG-panel
Mads Steinmüller Head of Climate and Nature i Danske Bank
Anne Waagstein. formand for Djøf Privat og medlem af Djøfs ESG-panel
EU-Kommissionens såkaldte omnibus-forslag, der blev fremsat 26. februar, markerer et vigtigt skridt mod at sikre en mere smidig tilgang til bæredygtighedsrapportering.
Omnibus-forslaget skal forenkle eksisterende regulering og virksomhedernes administrative byrder – blandt andet under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Europa står nemlig over for en dobbelt udfordring: Vi skal både styrke vores konkurrenceevne og accelerere den bæredygtige omstilling.
Vi bakker op om forenklinger og ønsker os, at de stiller skarpt på at understøtte en hurtigere og mere retfærdig bæredygtig omstilling i EU.
I den nuværende økonomiske og geopolitiske situation skal europæisk erhvervsliv have stabile og forudsigelige rammer for bæredygtighedsrapportering, så de kan arbejde strategisk med risici og muligheder inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Målet er, at virksomhederne både kan skabe reel bæredygtig forandring og styrke værdiskabelse og konkurrenceevne. Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Daghi, har advaret om at Europa bliver efterladt på perronen i konkurrencen med USA og Kina, hvis EU-landene ikke fjerner administrative byrder for virksomhederne, og giver innovation og bæredygtig vækst en saltvandsindsprøjtning.
Derfor har Kommissionen sat særligt fokus på EU’s konkurrenceevne. Men det står ikke i modsætning til bæredygtighed. Kommissionens nye Konkurrenceevnekompas for EU understreger netop, at regelforenkling ikke må blive en undskyldning for at svække den bæredygtige omstilling.
Bæredygtighedsrapportering giver investorer, forbrugere og virksomheder en fælles ramme og et fælles sprog for ansvarlighed og risikostyring.
De første danske virksomheder har for nylig afleveret deres CSRD-rapporter. Det har krævet en massiv indsats og været omkostningstungt – ikke mindst på grund af usikkerhed omkring de nye regler og revisionskrav – men også skabt nye muligheder for at styrke konkurrenceevnen gennem strategisk bæredygtighedsledelse.
Der er nemlig intet i vejen med den oprindelige politiske ambition med CSRD – at flytte bæredygtighed fra at være ‘nice to have’, til at blive en integreret del af forretningsstrategien.
Vi følger Kommissionens arbejde med at forenkle CSRD tæt. Vi bør bruge erfaringerne fra de første rapporteringsbølger til at skære de unødvendige datapunkter fra, og styrke de værdiskabende, som investorer og forbrugere har brug for indsigt i.
Den danske regering har gjort sin position klar: Der skal “trykkes på pause-knappen", som erhvervsminister Morten Bødskov formulerede det i dagene op til at Kommissionen præsenterede sit omnibus-forslag. Regeringen lagde op til, at der bør fjernes mellem 50 og 75 procent datapunkter, som virksomhederne skal rapportere på.
Vi appellerer til, at regeringen arbejder for at:
Både virksomheder og myndigheder befinder sig i en overgangsfase, hvor der skal være plads til at justere i takt med, at vi indhenter erfaringer fra CSRD.
Vi skal bruge viden fra første rapporteringsbølge til at skære de unødvendige datapunkter fra og styrke de værdiskabende.
Djøfs ESG-panel vil sammen med Center for Strategisk CSRD, se på de første virksomheders erfaringer med bæredygtighedsrapportering.
Selvom vi lever i en geopolitisk omskiftelig tid, bør vi holde fast i målet: At skabe en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Det er ikke nemt. Men det er vigtigt.