Kunstig intelligens har potentiale til at gøre det lettere for virksomhederne at komme i gang med EU’s omfat-tende krav om bæredygtighedsrapportering, og understøtte den bæredygtige omstilling - men kan også true virk-somhedernes egne klimamål, lyder det i ny analyse fra Djøfs uafhængige panel med ESG-eksperter fra det private erhvervsliv.
Fra januar i år skal de 82 største danske selskaber afrapportere i henhold til det omfattende CSRD-direktiv (Cor-porate Sustainability Reporting Directive), som stiller skærpede krav til virksomhedernes ESG-rapportering. CSRD anses af mange som "kongen af ESG" – både for de muligheder, direktivet åbner, og de byrder, det medfører.
En ny rapport fra Djøfs uafhængige ESG-panel viser, at kunstig intelligens (AI) kan være en nøgle til at løfte CSRD-rapporteringen. AI kan effektivisere rapporteringsprocesserne, styrke datakvaliteten og hjælpe virksomheder med at navigere i de komplekse krav til bæredygtighed inden for E (klima/miljø), S (social ansvarlighed) og G (god ledelse). Eksperterne fremhæver dog også, at AI’s høje energiforbrug kan risikere at underminere virksomhedernes egne klimamål.
Mere end halvdelen af ESG-panelets medlemmer vurderer, at AI kan hjælpe virksomheder med at dokumentere bæredygtighed i forsyningskæderne og effektivisere rapporteringsprocesser. Rapporten peger dog også på, at AI’s høje energiforbrug kan skabe udfordringer for virksomheder, der arbejder målrettet på at nå deres klimamål. Ligesom der ligger et etisk dilemma i at træffe vigtige beslutninger baseret på maskingenereret data.
- AI kan revolutionere arbejdet med ESG-rapportering ved at automatisere processer og give virksomheder bedre beslutningsgrundlag. Men vi må ikke ignorere teknologiens bagside – dens betydelige energiforbrug og etiske udfordringer. Det kræver, at virksomhedsledelsen går forrest med en ansvarlig og gennemtænkt implementering, siger Lene Bjørn Serpa, bæredygtighedschef i A.P. Møller Mærsk og forperson for Djøfs ESG-panel.
Rapporten afslører også, at mange danske virksomheder endnu ikke er modne nok til at udnytte AI's fulde potentiale i ESG-rapporteringsarbejdet – og AI-værktøjerne er endnu på et tidligt stadie i udvikling. Kun en tredjedel af ESG-panelets medlemmer vurderer, at virksomheder i høj grad er klar til at implementere digitale løsninger til ESG-rapportering. Derfor er det et stort uudnyttet potentiale for virksomhederne, siger Lene Bjørn Serpa:
- Virksomhedsledelsen har et afgørende ansvar for at sikre, at AI ikke blot bliver et teknologisk modeord, men en reel driver for bæredygtige resultater. Det kræver investering i medarbejderkompetencer, klare retningslinjer og en strategisk tilgang til både muligheder og faldgruber.
Ifølge Anne Waagstein, formand for Djøf Privat og medlem af ESG-panelet, er højt kompetente vidensarbejdere afgørende for, at AI kan bruges ansvarligt og strategisk i ESG-arbejdet:
- AI kan effektivisere beslutningsgange i form af samkørte data og styrket monitorering på ESG-mål, og det kan være en hjælp for dem, der for eksempel fra i år skal rapportere på CSRD. Men det kræver mennesker at sikre, at teknologien bruges forretningsmæssigt meningsfuldt og etisk forsvarligt. Her kan samfundsvidenskabere med deres analytiske sans, forretningsforståelse og evne til at nyttiggøre data på tværs af værdikæder bidrage til, at virksomheder kan rapportere på deres ESG-mål, siger Anne Waagstein.
Anne Waagstein understreger, at medarbejderne skal inddrages aktivt i implementeringen af AI-baserede løsnin-ger for at sikre, at teknologien skaber reel værdi:
- Kompetenceudvikling af medarbejderne er helt uomgængelig, hvis virksomhederne skal høste frugterne af AI i ESG-indsatsen.
Rapporten kommer med syv konkrete anbefalinger til virksomheder, der ønsker at bruge AI i deres ESG-arbejde. Anbefalingerne inkluderer blandt andet at lægge ud med pilotprojekter, at sætte klare mål og at prioritere kom-petenceudvikling hos medarbejderne.
- Effektivisering er en styrke ved AI, men det er ledelsens ansvar at håndtere teknologiens klimaaftryk og sikre, at bæredygtighed bliver integreret i alle dele af implementeringen. Teknologien skal bruges som et middel til ansvarlig vækst – ikke som et mål i sig selv, slutter forperson Lene Bjørn Serpa.
Djøfs uafhængige ESG-panel består af over 50 ESG-eksperter i dansk erhvervsliv, der til dagligt arbejder med ESG-rapportering og bæredygtighed. Djøfs uafhængige ESG-panel ønsker at bidrage aktivt til at gøre ESG til et værk-tøj, der skaber mere bæredygtige virksomheder og arbejdspladser.
Læs undersøgelsen og de syv anbefalinger
For yderligere kommentarer fra Lene Bjørn Serpa og Anne Waagstein, kontakt: Helle Slejborg, mediechef i Djøf, tlf. 29 73 47 43, hsl@djoef.dk. Djøf Privat varetager interesser for 31.000 privatansatte medlemmer med og uden lederansvar samt selvstændige.
Djøf har 110.000 medlemmer med en bred vifte af fagligheder, der på forskellig vis spiller ind i ESG-området.