Djøf går i rette med billedet af den offentlige sektor som tung og ineffektiv: Det stemmer ikke overens med virkeligheden

Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner i den statslige administration frem mod 2030. Det svarer til cirka 6.500 årsværk. Oppositionen til højre i Folketinget vil spare endnu mere. Det slagsmål kommer vi givetvis til at høre mere til, når finansloven for næste år skal vedtages.

Vi hører desværre mindre om, hvilke opgaver man ikke længere vil have løst.

Når vi reducerer i den offentlige administration, skærer vi også i den del af samfundsmaskineriet, der løser myndighedsopgaverne – alt det, der sikrer, at love bliver fulgt, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, og at borgernes rettigheder bliver beskyttet.

Det er for eksempel myndigheder, der kontrollerer fødevaresikkerhed, lægemidler og hospitalsudstyr, håndhæver natur- og miljøbeskyttelsesregler, beskytter patient- og forbrugerrettigheder, driver et velfungerende skattesystem, sikrer byplanlægning efter loven og sørger for, at vores veje, havne og luftfart er sikre.

Det er også myndigheder, som arbejder for at sikre de bedste muligheder for dansk eksport og samhandel og samarbejder på tværs af landegrænser. Opgaver, som ligger langt ud over de velfærdsopgaver, som oftest trækkes frem i debatten om statens størrelse. Opgaver, som ethvert samfund har brug for at få løst kompetent. Opgaver, man ikke kan fjerne uden konsekvens. Og man får lyst til at spørge politikerne: Hvad mener I egentlig, vi skal kunne som samfund?

Når vi sammenligner os med andre lande, tegner der sig et tydeligt billede: Danmark har en af verdens mest effektive og tillidsvækkende offentlige sektorer. En undersøgelse fra Verdensbanken placerer Danmark i toppen, når det gælder en velfungerende offentlig sektor.

For den enkelte betyder det blandt andet hurtig adgang til afgørelser, gennemsigtige processer og tillid til, at reglerne bliver fulgt. Det er en hverdag, hvor man kan få et byggetilladelsessvar på uger frem for måneder, og hvor virksomheder kan få godkendelser uden unødige barrierer eller aftaler under bordet.

Danmark er blandt verdens bedste til at håndhæve regler, undgå korruption og behandle sager effektivt. De styrker er ikke givet på forhånd – de er resultatet af en administration, der fungerer, og som holder sammen på den velfærd, vi alle nyder godt af.

Danmark har verdens stærkeste retsstat

Vi er ikke kun effektive – vi er også ordentlige. Ifølge World Justice Projects Rule of Law Index 2023 ligger Danmark nummer 1 ud af 142 lande. Vi scorer højest på områder som fravær af korruption, effektiv håndhævelse af regler, begrænsning af magtmisbrug og gennemsigtig lovgivning.

Det afspejler en stærk, troværdig og effektiv offentlig administration – og placerer Danmark i selskab med de øvrige nordiske lande helt i toppen globalt. Vi opnår førstepladser i kategorierne om både magtmisbrug og korruption. Når det gælder gennemsigtig lovgivning, ligger vi nummer tre.

Samme billede tegner sig år efter år, når Transparency International offentliggør sit globale korruptionsindeks. Danmark ligger helt i top som det mindst korrupte land i verden.

Administration er ikke overflødigt – det er nødvendigt

Alligevel bliver den statslige, kommunale og regionale administration i debatten tit fremstillet som noget, vi bare kan skære væk. Det er en misforståelse. For administration handler ikke kun om papirer og processer. Det handler om at sikre, at regler bliver fulgt. At samfundet hænger sammen og fungerer. At her er godt at være for borgere og virksomheder. At velfærdsydelser bliver givet på et oplyst og lovmedholdeligt grundlag. Og at vi kan stole på, at det offentlige arbejder fair og effektivt.

Derfor skal vi passe på med at tegne et billede af den offentlige sektor som tung og ineffektiv. Det stemmer ikke overens med virkeligheden – og det risikerer at skade både tilliden til systemet og evnen til at tiltrække dygtige medarbejdere.

Vi skal selvfølgelig se kritisk på vores forbrug. Vi skal altid kunne stille spørgsmålet: Gør vi det her på den bedste måde? Men det spørgsmål må ikke stå alene. Vi skal også spørge: Hvad får vi allerede ud af det, vi gør? Og hvad risikerer vi at miste?

Når vi fjerner 6.500 årsværk, fjerner vi også kvalitet, faglighed og kapacitet. Det er ikke bare en administrativ beslutning. Det er et politisk valg – og derfor bør politikerne også melde klart ud, hvilke opgaver de ikke længere ønsker løst. Eller hvilke opgaver de er villige til at få løst i en anden kvalitet. Det har konsekvenser for borgerne og for den offentlige service.

Hvis vi vil have en effektiv offentlig sektor – både i dag og i fremtiden – skal vi ikke afvikle den. Vi skal udvikle den. Med tillid til fagligheden. Med investeringer i digitalisering og ny teknologi. Og med klare politiske valg om, hvilke opgaver vi vil løse og på hvilket niveau.

Vi har et ansvar for at fastholde en offentlig sektor i verdensklasse, som både virksomheder og borgere i Danmark nyder godt af.

Indlægget har været offentliggjort på Berlingske.dk den 21. august 2025