Valgkampen bør handle om, hvad vores børn og børnebørn skal leve af – og for

14. marts 2026

Af Anne Waagstein, formand for Djøf Privat

Jeg fødte min søn midt i en valgkamp. Jeg havde mit valgkort med i tasken på Rigshospitalet, og før han var et døgn gammel, var han med mig i stemmeboksen på Nørrebro Park Skole. Det har jeg tænkt på mange gange siden. For valg handler ikke kun om de næste fire år. De handler også om, hvad vores børn og børnebørn skal leve af – og for.

For velstand kommer ikke af sig selv. Vi skaber den. Hvis også vores børn og børnebørn skal have gode job, stærke virksomheder og lokalsamfund med muligheder, kræver det, at vi investerer mere i det, som skaber varig værdi: Uddannelse, forskning og teknologi.

Det gælder i hele landet. Også i de små og mellemstore virksomheder, som hver dag får drift, udvikling og arbejdspladser til at hænge sammen uden for de største byer. Her er vækst ikke et abstrakt mål. Det handler det om at kunne rekruttere de rette medarbejdere, tage ny teknologi i brug, udvikle nye løsninger og holde forretningen konkurrencedygtig i en verden, der ændrer sig hurtigt.

Valgkampen mangler en diskussion af, hvad der skal til, hvis Danmark også om ti og tyve år skal leve af konkurrencedygtige virksomheder, ny viden og dygtige medarbejdere.

Djøf har spurgt flere tusind privatansatte på tværs af Danmark, hvad der står i vejen for væksten i lige deres virksomhed. Svarene peger især på bureaukrati, mangel på kvalificeret arbejdskraft og for lidt innovation og iværksætterånd. Det er ikke små udfordringer. Det er gedigne barrierer, der gør det vanskeligere at udvikle forretningen, skabe nye job og løfte produktiviteten.

Derfor peger vi i Djøf fem klare prioriteringer til den nye regering.

For det første skal virksomhederne have bedre adgang til talent. Vi skal uddanne flere på de områder, hvor erhvervslivet mangler arbejdskraft, fjerne loftet overinternationale studerende og gøre det lettere at fastholde internationale specialister og deres familier i Danmark.

For det andet skal det bedre kunne betale sig at investere i viden. Virksomhedernes fradrag for investeringer i forskning og udvikling skal løftes fra 120% til 130%, og fradraget for kompetenceudvikling af medarbejderne skal hæves fra 100% til 130%. Det vil gøre det mere attraktivt også for mindre virksomheder at investere i ny viden.

For det tredje skal politikerne holde op med at straffe danske universiteter økonomisk, når de lykkes med at hente forskningsmidler hjem fra EU. Disse midler skal styrke forskning og samarbejde med virksomheder og fonde - og ikke trækkes fra i statens bevillinger.

For det fjerde skal vi sætte viden fri. Kunde- og konkurrenceklausuler bør forbydes, fordi de bremser udviklingen. Når en medarbejder ikke kan skifte job uden risiko for karantæne eller konflikt, bliver det dyrere og sværere for virksomheder at rekruttere. For en mindre vækstvirksomhed kan nogle måneders ventetid på den rette profil koste dyrt. For den enkelte medarbejder kan klausulen betyde, at et oplagt karriereskridt eller en iværksætteridé må sættes på pause.

For det femte skal vi gøre op med unødigt bureaukrati. Danmarks virksomheder skal som udgangspunkt kun aflevere de samme oplysninger til det offentlige én gang. Danmark skal undgå at overimplementere EU-regler uden en klar begrundelse. Nye dokumentationskrav bør have en udløbsdato, så de ikke bare vokser lag på lag.

Det her gælder ikke for enkelte brancher eller bestemte dele af landet. Det er en dagsorden for hele Danmark. Når virksomheder får bedre adgang til viden, teknologi og dygtige medarbejdere, gør det Danmark rigere og arbejdspladser stærkere. Det giver bedre muligheder til næste generation – uanset hvor i landet de vokser op.

Selvom Djøf ikke er på stemmesedlen den 24. marts, vil vi gøre vores til, at en ny regering investerer mere i det, der gør vores private arbejdspladser stærkere: Uddannelse, forskning, kompetencer og teknologi. Om lidt får min søn og hans generation selv stemmeret. Når den dag kommer, skal Danmark stadig være et land med stærke virksomheder, gode job og noget at leve af – og for.