Stress koster mennesker dyrt. Derfor skal den nye regering handle allerede med finansloven for 2027
Af:
- Djøf v. formand, Sara Vergo
- IDA v. forperson for Ansattes Råd, Malene Matthison-Hansen
- DM v. forperson, Janne Gleerup
- Forbundet Arkitekter og Designere v. formand, Jan Ove Petersen
- Yngre Læger v. forperson Wendy Schou
- Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger v. formand, Susanne Wammen
- Dansk Psykolog Forening v. forperson, Dea Seidenfaden
- Ansatte Dyrlægers Organisation v. Forperson, Daniel Hjorth Lund
- Danske Bioanalytikere v. 1. næstforkvinde, Katja Wienmann Bramm
- Danske Fysioterapeuter v. formand, Jeanette Præstegaard
- Jordmoderforeningen v. forkvinde, Lis Munk
- Gymnasielærerne v. formand, Anders Bærholm Frikke
- Ergoterapeutforeningen v. forperson, Mia Dahl Jensen
- Den Danske Præsteforeningen v. formand, Pernille Vigsø Bagge
- Hovedorganisationen af Officerer i Danmark v. formand, Niels Tønning
- Dansk Journalistforbund, Medier og Kommunikation v. forperson, Allan Boye Thulstrup
- Akademikerne v. formand, Tomas Kepler
Regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering indeholder en række initiativer, vi som akademiske fagforeninger hilser velkommen. Det er en god idé at etablere trepartsdrøftelser mellem arbejdsmarkedets parter om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv og se nærmere på vilkårene for pension og tilbagetrækning.
Regeringen har også et erklæret mål om at nedbringe stress og sygefravær og styrke arbejdsmiljøet. Det er meget glædeligt, herunder også initiativet med en forebyggelsesfond der skal tænkes sammen med folkesundhedsloven.
Derudover kan vi se frem til en sporskiftefond, der kan understøtte mulighederne for omskoling og sporskifte. Det er et godt og nødvendigt tiltag ikke mindst i lyset af, at den hastige udbredelse af kunstig intelligens vil stille nye krav til, hvilke kompetencer der er nødvendige på arbejdsmarkedet. Og derfor skal den naturligvis omfatte alle faggrupper.
Vi har fuld forståelse for, at initiativer og beslutninger, der rækker mange år ud i fremtiden skal forberedes grundigt og med omtanke. Vi ser ikke trepartsdrøftelser, kommissioner, arbejdsgrupper og ekspertudredninger som syltekrukker, men som nødvendige skridt på vejen til at finde holdbare løsninger.
Men vi står også i en akut situation, hvor alt for mange danskere bliver sygemeldt med stress. Alt for mange mister fodfæstet i arbejdslivet efter lang tid med højt arbejdspres, uklare krav og for lidt tid til opgaverne. Og alt for mange ender med at blive erklæret varigt uarbejdsdygtige på grund af psykisk nedslidning.
Det har store konsekvenser for den enkelte, for familierne og for arbejdspladserne. Men det udfordrer også samfundsøkonomien og arbejdsudbuddet, når mennesker må forlade arbejdsmarkedet længe før pensionsalderen.
Politisk handling
Derfor er det ikke nok at tale om trivsel. Vi har brug for politisk handling allerede nu.
Vi savner et klart mål i regeringsgrundlaget om at reducere arbejdsrelateret stress markant frem mod 2035 med mindst 20%. Og arbejdet begynder allerede med finansloven for 2027.
Stress opstår ikke kun hos den enkelte. Vi må ikke falde i den grøft, at stress bliver gjort til den enkeltes ansvar. Stress hænger tæt sammen med den måde, arbejdet er planlagt og organiseret på. Højt tempo, uklare krav, store arbejdsmængder og vedvarende tidspres er hverdag for mange ansatte. Derfor kræver løsningen også fælles handling og et stærkere fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Vi foreslår tre konkrete initiativer til finansloven for 2027.
For det første bør regeringen afsætte 25 mio. kr. årligt frem mod 2035 til Arbejdstilsynet til en målrettet indsats mod arbejdsrelateret stress gennem fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet skal have bedre muligheder for at føre tilsyn med de forhold på arbejdspladserne, som øger risikoen for stress. Det gælder fx stor arbejdsmængde, tidspres, uklare krav og høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Samtidig skal der være fokus på, hvordan arbejdet bliver planlagt og organiseret.
For det andet bør regeringen afsætte 10 mio. kr. årligt frem mod 2030 til forskning i sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og psykiske lidelser.
I dag har mange svært ved at få anerkendt alvorlige psykiske arbejdsskader som stress, angst og depression. Det skyldes blandt andet manglende viden om årsagssammenhænge. Derfor er der brug for mere forskning og bedre metoder, så mennesker med psykiske arbejdsskader møder et system, der bygger på opdateret viden.
For det tredje bør regeringen afsætte 6 mio. kr. årligt til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, så forskningen i arbejdsmiljøøkonomi kan fortsætte.
Vi har brug for mere viden om, hvad dårligt arbejdsmiljø koster. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk. Det er afgørende, hvis vi vil prioritere forebyggelse og skabe arbejdspladser med plads til både høj kvalitet og et bæredygtigt arbejdsliv.
Ingen enkle løsninger
Stress er en kompleks udfordring. Derfor findes der heller ikke én enkel løsning. Men vi ved, at en systematisk forebyggelse, tidlig indsats, god ledelse, realistiske rammer og stærkt samarbejde gør en forskel.
Det ansvar tager mange arbejdspladser i både den private og offentlige sektor allerede på sig hver dag. Men hvis vi for alvor skal ændre udviklingen, kræver det, at Christiansborg følger op med klare prioriteringer og konkrete investeringer.
Danmark har brug for et arbejdsmarked, hvor mennesker kan holde til et helt arbejdsliv. Det kræver handling nu.
Indlægget har været bragt i Dagbladet Politiken den 23. juni 2026