Danmarks nuværende kurs kan få store konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Vi uddanner færre med de kompetencer, som virksomhederne har brug for, samtidig med at behovet vokser.
Fortsætter det, risikerer Danmark at mangle 24.000 medarbejdere med business kompetencer i 2040. Det er et problem for Danmarks vækst, eksport og produktivitet.
Derfor går Dansk Erhverv, Djøf og CBS sammen i alliancen Brug for business. Vi gør det, fordi vi ser en udvikling, der ikke hænger sammen.
På den ene side efterspørger virksomhederne flere medarbejdere med kompetencer inden for erhvervsøkonomi, jura og økonomi.
På den anden side har politikerne på Christiansborg valgt at begrænse optaget på netop de uddannelser, der leverer dem.
Det er svært at få øje på logikken.
Derfor peger vi i alliancen Brug for business på tre konkrete løsningsforslag:
Danmark er en stolt handelsnation. Vores velstand er tæt knyttet til vores evne til at handle med omverdenen og skabe værdi i virksomhederne.
I dag arbejder cirka 75.000 akademikere med business-uddannelser i det private erhvervsliv. De spiller en central rolle i alt fra investeringer og prognoser til cybersikkerhed og vækst.
Alligevel uddanner vi færre af de profiler, som erhvervslivet efterspørger.
Nye beregninger fra analyseinstituttet MBC for Djøf peger på, at der i 2040 vil mangle 24.000 business-profiler.
Konkret peger analysen på en mangel på 20.000 erhvervsøkonomer, 3.000 jurister og 1.300 økonomer. Det er ikke en fjern fremtid. Effekterne er allerede til at mærke. Virksomhederne mangler medarbejdere i dag, og behovet vil vokse de kommende år.
Når virksomheder ikke kan finde de rette kompetencer, får det konsekvenser. Stillinger står ubesatte. Projekter bliver forsinkede. Investeringer udskydes. Eksportmuligheder går tabt.
I nogle tilfælde må virksomhederne finde arbejdskraft uden for landets grænser eller f lytte deres aktiviteter til udlandet. Det er ikke bare et tab for den enkelte virksomhed. Det er et tab for Danmark.
Samtidig er det veldokumenteret, at samfundsvidenskabelige kandidater hurtigt kommer i job.
To ud af tre nyuddannede fra samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi får job i private virksomheder, og samlet udgør de 42 procent af medarbejdere med lange videregående uddannelser i erhvervslivet.
De bidrager til høj produktivitet og er med til at løfte lønniveauet – også for andre medarbejdere. Det giver højere skatteindtægter og styrker vores fælles økonomi.
Alligevel betyder den såkaldte sektordimensionering, der blev indført med universitetsreformen i 2023, at universiteterne nu må afvise kvalificerede ansøgere til netop de uddannelser, hvor behovet er størst.
I 2025 måtte CBS lukke 315 studiepladser, selvom kandidater fra CBS har en historisk lav ledighed.
Vi står dermed i en situation, hvor vi både afviser dygtige unge og samtidig mangler arbejdskraft.
Det er en ubalance, som kalder på handling.
Tanken bag sektordimensionering er, som vi ser det, et politisk ønske om at presse unge væk fra universiteterne over på uddannelser i håndværks- og professionsfag.
Her mangler der unge, men det gør der åbenlyst også på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Det giver ingen mening at løse ét problem ved at skabe et nyt – vi skal ikke se uddannelse som et nulsumsspil. Udfordringen med mangel på arbejdskraft må løses på anden vis.
Giv derfor uddannelsesstederne mulighed for at uddanne alle dem, som erhvervslivet har brug for.
En af løsningerne ligger i at tiltrække flere internationale studerende.
Danmark konkurrerer globalt om talent, men i dag begrænser vi aktivt vores egen adgang til det.
Det betyder, at vi går glip af dygtige og kvalificerede studerende, som både kan bidrage under deres uddannelse og efterfølgende i danske virksomheder.
Internationale studerende er ikke kun en gevinst i deres studietid.
Mange bliver i Danmark efter endt uddannelse. De tilfører kompetencer, netværk og markedsforståelse, som er afgørende for danske virksomheder – særligt dem, der opererer globalt.
Og så er de en del af løsningen på den arbejdskraftudfordring, vi gerne vil til livs.
Hvis vi vil styrke vækst og eksport, skal vi gøre det lettere, ikke sværere, at tiltrække og fastholde internationale talenter.
Derfor bør loftet over antallet af internationale studerende fjernes, og der skal oprettes flere engelsksprogede uddannelser inden for de områder, hvor erhvervslivet har størst behov.
Alliancen støtter ideen om et nationalt kompetenceråd.
I dag mangler vi et samlet, uafhængigt vidensgrundlag for, hvilke kompetencer Danmark får brug for på længere sigt.
Det betyder, at uddannelsespolitiske beslutninger risikerer at blive kortsigtede og basere sig på skåltaler og vælgerjagt.
Et kompetenceråd kan sikre, at fremtidige reformer bygger på data og fremskrivninger, så vi undgår at gentage de fejl, vi ser konsekvenserne af i dag.
Digitalisering og ai vil forandre næsten alle arbejdspladser de næste årtier, men det f jerner ikke behovet for business-uddannede.
Tværtimod bliver det kun endnu vigtigere, at vi uddanner os til at konkurrere på verdensmarkederne, som de ser ud i fremtiden.
Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at uddanne flere med business-kompetencer. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.
Hvis vi fortsætter den nuværende kurs, vil konsekvenserne være færre investeringer, lavere vækst og tabte eksportmuligheder.
Hvis vi derimod justerer kursen, kan vi sikre, at Danmark også fremover er et attraktivt land at drive virksomhed i.