Danske børn født i udlandet skal juridisk sidestilles med adopterede danske børn

Forestil dig, at du på job – eller på en ferie – i udlandet, føder et barn. En lykkelig omstændighed, skulle man mene. Men det er ikke desto mindre en virkeligt dårlig idé at føde i udlandet, da det stiller barnet ringere rettighedsmæssigt, end hvis det samme barn af de samme forældre, blev født i Danmark.

Det lyder jo både skørt og urimeligt, men det er ikke desto mindre virkeligheden, hvis Regeringens varslede ændringer i reglerne om kontanthjælp og indførelsen af arbejdspligten træder i kraft.

Formålet med ændringen er at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i arbejde, men har vist sig også at ramme bl.a. adopterede danskere. Denne persongruppe vil regeringen nu undtage. Men det er desværre langt fra tilstrækkeligt. For danske børn, der er født i udlandet, bliver lige så uforskyldt som de adopterede ramt af loven. Alligevel er de ikke undtaget fra arbejdspligten. Det er uretfærdigt – og uforståeligt.

Når børn, der fødes af danske kvinder under et udlandsophold, returnerer til Danmark, registres de som ”indrejst i Danmark”. Dermed bliver de underlagt den nye arbejdspligt, hvis de som voksne mister deres arbejde og får behov for at modtage kontanthjælp. Selv hvis barnet og forældrene vender hjem til Danmark kort tid efter fødslen, kan det altså have livsvarige konsekvenser for barnet.

Tænk engang: Når danske diplomater i udenrigstjenesten udstationeres for at fremme danske interesser i verden, mister deres børn – hvis født under udsendelsen - helt grundlæggende rettigheder. Det samme gælder for flere andre grupper. F.eks.: Journalister, der er bosat i udlandet som korrespondenter. Forskere, der rejser ud i verden for at producere og bringe vigtig viden med sig hjem til Danmark. Udsendte fra danske virksomheder, der skal til udlandet for at skabe vækst og fremme dansk eksport. Medarbejdere i NGO’er, der sendes ud for at gøre en forskel i verdens brændpunkter. Alle sammen mennesker, der rejser ud i verden for Danmark på den ene eller den anden måde. Er det virkelig rimeligt, at de og deres børn skal straffes for at være med til at fremme danske interesser i verden?

Som en lille åben økonomi er Danmark dybt afhængig af, at danskere i perioder bosætter sig i udlandet, og det er derfor hverken i Danmarks, danske virksomheders eller danske forskningsinstitutioners interesse at indskrænke internationalt orienterede danskeres rettigheder. Det vil afskrække danskere fra at flytte til og dygtiggøre sig i udlandet og kan påvirke Danmarks internationale tilstedeværelse og indflydelse negativt.

Med de lovændringer, der er lavet de senere år, vil op imod ½ million danskere og deres børn født i udlandet og indrejst efter den 2. april 1968 være ramt af reglerne om arbejdspligt, hvis de på et tidspunkt får behov for kontanthjælp.

Det minder om lovgivning med tilbagevirkende kraft - konsekvenserne var umulige at forudsige, da deres forældre traf beslutningen om udlandsophold. Derfor er det vigtigt og ordentligt, at danske børn, der er født i udlandet, bliver juridisk sidestillet med adopterede danske børn.

Politisk må det være en simpel beslutning at sikre, at der er én retfærdig ligebehandling af alle danske børn.

Indlægget har været bragt i Berlingske den 22. marts 2025